149 Verser om Ro i Bibelen

Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.

Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.

Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;

og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

En Psalme af David. Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes.

Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande.

Han vederkvæger min Sjæl; han fører mig paa Retfærdigheds Veje for sit Navns Skyld.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;

og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.

Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!

Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.

Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.

Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!

Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.

Thi saa sagde den Herre, Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Rolighed og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.

Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.

Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!

Og han sagde: Mit Ansigt skal gaa med, og jeg vil skaffe dig Hvile.

Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,

Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.

Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,

Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.“

Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle Maader! Herren være med eder alle!

Herren skal give sit Folk Kraft; Herren skal velsigne sit Folk i Freden.

De gaa ind til Fred, de hvile i deres Sovekamre, hver den, som vandrer ret for sig.

og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

Det vil jeg komme i Hu og udøse min Sjæl i mit Inderste: At jeg gik frem med Hoben og gik af Sted med den til Guds Hus, med Frydeskrigs- og Taksigelsesrøst, i den Hob, som holdt Højtid.

En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Thi I skulle drage ud med Glæde og føres frem i Fred; Bjergene og Højene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe i Haand.

Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,

ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;

ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;

ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.

De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke rokkes, men bliver evindelig.

Og Kristi Fred raade i eders Hjerter, til hvilken I ogsaa bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!

Men han selv, Fredens Gud, helliggøre eder ganske og aldeles, og gid eders Aand og Sjæl og Legeme maa bevares helt og holdent, uden Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse!

At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.

Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.

Thi den, som er gaaet ind til hans Hvile, ogsaa han har faaet Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.

Lader os derfor gøre os Flid for at gaa ind til hin Hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel paa.

Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,

Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.

Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.

Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.

Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.

Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“

saa at vi kunne sige med frit Mod: „Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?“

Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

Jeg raaber til Herren med min Røst, og han bønhører mig fra sit hellige Bjerg. Sela.

Jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.

Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.

Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,

og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Haand.

Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!

Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.

Altsaa retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus,

Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.

Men den Herre, Herre skal hjælpe mig, derfor bliver jeg ikke beskæmmet, derfor gjorde jeg mit Ansigt som en haard Sten, og jeg ved, at jeg ikke bliver til Skamme.

Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet.

Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?

Ser paa Himmelens Fugle; de saa ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?

Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst?

Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.

og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.“ Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.

Derfor er jeg vel tilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk.

Din Retfærdighed er som Gudsbjerge, dine Domme som det store Dyb; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.

Gud! hvor dyrebar er din Miskundhed; og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.

Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.

Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig.

Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter

eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.

Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.

Thi jeg er Herren din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig.

Velsignet den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er!

Thi han skal være ligesom et Træ, plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved Bækken, og som ikke frygter, naar der kommer Hede, og hvis Blad skal være grønt, og som ikke hænger mat, naar et tørt Aar kommer, og ikke lader af at bære Frugt.

Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

Jesus talte da atter til dem og sagde: „Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.“

Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.

Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!

Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!

Jeg har udslettet dine Overtrædelser som en Taage og dine Synder som en Sky; vend om til mig; thi jeg har igenløst dig.

Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.

Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

Herre! du skal skaffe os Fred; thi endog alle vore Gerninger har du gjort for os.

Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;

Bevar mig som Øjestenen, Øjets Datter, skjul mig under dine Vingers Skygge

„Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!

Thi Guds Rige bestaar ikke i at spise og drikke, men i Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligaand.

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,

som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.

Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.

Og Herrens forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; Fryd og Glæde skulle de naa, og Sorrig og Suk skal fly.

Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.

Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.

Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom vi bede om noget efter hans Villie, hører han os.

Og dersom vi vide, at han hører os, hvad vi end bede om, da vide vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedet ham.

Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.

Vender eder til mig, og bliver frelste, alle I fra Jordens Ender! thi jeg er Gud og ingen ydermere.

Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.

Den Herre, Herres Aand er over mig, derfor har Herren salvet mig til at kundgøre et godt Budskab for de fattige, han sendte mig til at helbrede dem, som have et sønderknust Hjerte, til at udraabe for de fangne Frihed og for de bundne Løsladelse;

til at udraabe Herrens Velbehageligheds Aar og vor Guds Hævns Dag; til at trøste alle sørgende;

til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.

Thi han skal gemme mig i sin Hytte paa den onde Dag; han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøje mig paa en Klippe.

Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, og naar du har lagt dig, skal din Søvn være sød.

I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!

Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket os og givet os en evig Trøst og et godt Haab i Naade,

han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!

Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.

hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,

Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger Herren, din Forbarmer.

Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

Gud, vort Skjold! se til og sku din Salvedes Ansigt.

Gud! døm dem skyldige, at de falde formedelst deres Anslag; nedstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere genstridige imod dig.

Og Visdom og Kundskab skal give dine Tider Fasthed, en Rigdom af Frelse; Herrens Frygt skal være dit Liggendefæ.

og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;

thi Gud er den, som virker i eder baade at ville og at virke, efter sit Velbehag.

Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.

Thi „den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;

han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efter den!

Men Fredens Gud, som førte den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig Pagts Blod,

han bringe eder til Fuldkommenhed i alt godt, til at gøre hans Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for hans Aasyn, ved Jesus Kristus: ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen.

Der er Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig Tid.

Nu ved jeg, at Herren frelser sin Salvede, han vil bønhøre ham fra sin hellige Himmel; ved hans frelsende højre Haands vældige Gerninger.

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.

Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogsaa vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.

Thi vor Trængsel, som er stakket og let, virker for os over al Maade og Maal en evig Vægt af Herlighed,

idet vi ikke se paa de synlige Ting, men paa de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.

Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.

Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?

Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der!

Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,

saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.

Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.

thi Syndens Sold er Død, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre.

Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.

Derfor bede vi ogsaa altid for eder, at vor Gud vil agte eder Kaldelsen værdige og med Kraft fuldkomme al Lyst til det gode og Troens Gerning,

for at vor Herres Jesu Navn maa herliggøres i eder, og I i ham, efter vor Guds og den Herres Jesu Kristi Naade.

Vær ikke viis i dine egne Øjne; frygt Herren, og vig fra det onde!

Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Ben.

thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.

Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob, og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg genløste dig, jeg kaldte dig ved dit Navn, du er min.

Vi elske, fordi han elskede os først.

Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.

Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.

Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi ogsaa forvente som Frelser den Herre Jesus Kristus,

der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han ogsaa kan underlægge sig alle Ting.

Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Søn, Jesus Kristus, vor Herre.

thi naar vi leve, leve vi for Herren, og naar vi dø, dø vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens.

Ikkun godt og Miskundhed skal følge mig alle mine Livsdage, og jeg skal blive i Herrens Hus igennem lange Tider.

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin store Barmhjertighed har genfødt os til et levende Haab ved Jesu Kristi Opstandelse fra de døde,

til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til eder,

I, som ved Guds Kraft bevogtes ved Tro til en Frelse, som er rede til at aabenbares i den sidste Tid,

Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal blive frelst.

Men han selv, Fredens Gud, helliggøre eder ganske og aldeles, og gid eders Aand og Sjæl og Legeme maa bevares helt og holdent, uden Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse!

Trofast er han, som kaldte eder, han skal ogsaa gøre det.

De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

Thi saaledes elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.

Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.

Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.

at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Aand i det indvortes Menneske;

at Kristus maa bo ved Troen i eders Hjerter,

for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen med alle de hellige formaa at begribe, hvor stor Bredden og Længden og Dybden og Højden er,

og at kende Kristi Kærlighed, som overgaar al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.