141 Verser om børneopdragelse

Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten .

Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!

Og disse Ord, som jeg byder dig i Dag, skulle være paa dit Hjerte.

Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op.

Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.

I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.

Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;

thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.

Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have en stor Fred.

Da sagde Jesus: „Lader de smaa Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører saadanne til.“

Hører, I Sønner! en Faders Undervisning og giver Agt for at faa Forstand;

thi jeg har givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov!

Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.

Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.

Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.

Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?

De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.

I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.

„Ær din Fader og Moder“, dette er jo det første Bud med Forjættelse,

„for at det maa gaa dig vel, og du maa leve længe i Landet.“

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!

Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Som en Hyrde skal han vogte sin Hjord, samle Lammene i sin Arm og bære dem i sit Skød; han skal lede de Faar, som give Die.

Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.

Lyksalig hver den, som frygter Herren, som gaar paa hans Veje!

Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbejde; lyksalig er du, og det gaar dig vel.

Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord.

Se, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.

Og I skulle lære eders Børn dem ved at tale derom, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op,

Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.

Herren er god imod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger.

Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!

Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.

I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.

Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.

Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.

Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!

Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!

Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn; og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham.

Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!

I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.

Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;

og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord.

Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.

Og man skal kende deres Sæd iblandt Hedningerne og deres Afkom midt iblandt Folkene, alle, som se dem, skulle kende dem, at de ere den Sæd, som Herren har velsignet.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:

Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.

Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

Ikkun tag dig i Vare og bevar din Sjæl vel, at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øjne have set, og at de ikke vige fra dit Hjerte alle dine Livsdage; men du skal kundgøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn:

Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.

Ja, indtil eders Alderdom skal jeg være den samme og bære eder indtil eders graa Haar; jeg har gjort det og skal fremdeles holde eder oppe, og jeg vil bære eder og lade eder undkomme.

og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,

som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

Har jeg ikke tysset og beroliget min Sjæl; som et afvant Barn hos sin Moder, ja, som det afvante Barn er min Sjæl inden i mig.

Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste.

En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,

til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud,

Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.

Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.

Hør, min Søn! og tag imod mine Ord, saa skulle dine Leveaar blive mange.

Og du skal gøre det, som er ret og godt for Herrens Øjne, for at det skal gaa dig vel, og du skal komme ind og eje det gode Land, hvilket Herren har tilsvoret dine Fædre,

Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.

og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

Intet Redskab, som er dannet imod dig, skal due, og hver Tunge, som staar op imod dig for Retten, skal du faa domfældt; dette er Herrens Tjeneres Arv, og deres Retfærdighed, som er fra mig, siger Herren.

men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligaand, som blev given os.

Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.

Ser paa Himmelens Fugle; de saa ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?

Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,

Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.

Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.

Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.

Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.

Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt.

Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.

Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb .

og i Ørken, som du har set, hvor Herren din Gud har baaret dig, ligesom en Mand bærer sin Søn; paa hele den Vej, som I have vandret, indtil I ere komne til dette Sted.

Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.

Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.

Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.

De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,

Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.

Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.

Jeg takker min Gud, saa ofte jeg kommer eder i Hu,

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,

Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.

Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget.

Hvad I end foretage eder, saa gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,

Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.

Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.

at de gøre godt, ere rige paa gode Gerninger, gerne give, meddele

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

han, som gør, at den ufrugtbare i Huset kommer til at bo som en glad Barnemoder. Halleluja.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!

Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.

Og han opløftede sine Øjne og saa Kvinderne og Børnene og sagde: Hvo ere disse, som ere med dig? og han sagde: Det er de Børn, som Gud har skænket din Tjener.

Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke maa findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening.

Thi min Fader og min Moder forlode mig; men Herren tager mig op.

En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.

Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.

Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, saa vandrer i ham,

idet I ere rodfæstede og opbygges i ham og stadfæstes ved Troen, saaledes som I bleve oplærte, saa I vokse i den med Taksigelse.

Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.

Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,

Vi elske, fordi han elskede os først.

Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!

Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.

Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.“

Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: Se, her er jeg; dersom du borttager Aaget fra din Midte og ikke udstrækker Fingrene og ikke taler Uret.

Alt ske hos eder i Kærlighed!

Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.

Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.

Broderkærligheden blive ved!

Du bereder et Bord for mig over for mine Fjender; du har salvet mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.

Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,

for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.

Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Maalet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.

Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.

Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes.

Gods og Rigdom er i hans Hus, og hans Retfærdighed bestaar altid.

Priser Herren; thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv et Forbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i Kærlighed, i Tro, i Renhed!

Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;

Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;

Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;

og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.

Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.

Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;

I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.

Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.

I Stedet for eders Beskæmmelse skulle I have tvefold Ære, og i Stedet for Skændsel skal Jubel vorde eders Lod; derfor skulle I faa en dobbelt Arvelod i eders Land, I skulle have evig Glæde.

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.

Naar jeg ser din Himmel, dine Fingres Gerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,

hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham?

Samler eder ikke Skatte paa Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;

men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortærer, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.