VERS TIL DRENGE OG PIGER

Børn er en velsignelse fra Gud. Vi skal lære de små i vores hjem om Guds ord og give dem en sund respekt for Gud fra en tidlig alder. Når de så møder livets udfordringer, vil de huske den lære og søge Gud.

Vores Herre Jesus Kristus elsker børn og bruger dem som et eksempel for voksne på, hvordan man skal være for at komme ind i himmeriget. Som Jesus sagde: "Lad de små børn komme til mig, og forhindr dem ikke, for Guds rige tilhører sådanne." (Mattæus 19,14).

Et barns renhed, ydmyghed og evne til at tilgive er dyder, der gør dem særlige for Gud. Vi skal værne om disse egenskaber ved at lære dem Guds ord dag og nat. "Lær den unge den vej, han skal gå, så forlader han den ikke, selv når han bliver gammel." (Ordsprogene 22,6).

Dersom det er muligt — saa vidt det staar til eder —, da holder Fred med alle Mennesker!

Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.

Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig.

Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.

En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.

Thi for os staar Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Aandemagter i det himmelske.

Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.

Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,

Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!

Den, som siger, at han er i Lyset, og hader sin Broder, han er i Mørket endnu.

I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.

Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,

Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.

Se, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre ogsaa bo tilsammen,

Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;

og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;

Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.

med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed

og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;

Saa siger den Herre, Herre: Fordi Filisterne have taget Hævn og have hævnet sig svarlig i Haan efter deres Sjæls Lyst for at ødelægge med et evigt Fjendskab:

Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,

Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,

Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;

Saa grove de en anden Brønd, og de kivedes og om den; derfor kaldte de dens Navn Sitna .

Og om nogen vilde overvælde ham, som er ene, kunde to staa ham imod; og den tredobbelte Traad sønderrives ikke saa snart.

Brødre! om ogsaa et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en saadan til Rette, I aandelige! med Sagtmodigheds Aand, og se til dig selv, at ikke ogsaa du bliver fristet!

Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!

Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred

Bedre to end een; thi de have en god Løn for deres Arbejde.

Thi dersom de falde, kan den ene oprejse sin Stalbroder, men ve den, som er ene; naar han falder, er der ingen anden til at oprejse ham.

Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.

Bedre to end een; thi de have en god Løn for deres Arbejde.

Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.

I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kender Gud.

Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.

Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;

Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;

velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.

Thi naar vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans Søns Død, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne forligte, frelses ved hans Liv,

Da blev Saul ved ydermere at frygte for Davids Ansigt, og Saul var Davids Fjende alle Dage.

Ogsaa eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag i eders onde Gerninger,

har han dog nu forligt i sit Køds Legeme ved Døden for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn,

Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;

thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.

Dersom nogen siger: „Jeg elsker Gud,“ og hader sin Broder, han er en Løgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set?

Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.

Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,

Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred

og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet.

efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.

betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.

Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren.“

Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du gør dette, vil du samle gloende Kul paa hans Hoved.

Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig — Sela — efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.

Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.

En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.

Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.“ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.

Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.

Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.

Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.

I øvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommengjorte, lader eder formane, værer enige, værer fredsommelige, og Kærlighedens og Fredens Gud skal være med eder.

og afvis de taabelige og uforstandige Stridigheder, efterdi du ved, at de avle Kampe.

Men en Herrens Tjener bør ikke strides, men være mild imod alle, dygtig til at lære, i Stand til at taale ondt,

intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

og ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres.

Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.

Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?“

Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.

Naar du møder din Fjendes Okse eller hans Asen, som farer vild, da skal du føre dem til ham igen.

Naar du ser din Uvens Asen ligge under sin Byrde, da vogt dig, at du ikke overlader det til ham; du skal løse Byrden af tillige med ham.

Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,

for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.

Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.

Herre, min Gud! dersom jeg har gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder;

dersom jeg har vederlagt den ondt, som holder Fred med mig, — og jeg har dog friet den, som var min Fjende uden Aarsag —;

Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.

Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.

Men jeg formaner eder, Brødre! til at give Agt paa dem, som volde Splittelserne og Forargelserne tvært imod den Lære, som I have lært, og viger bort fra dem!

Thi saadanne tjene ikke vor Herre Kristus, men deres egen Bug, og ved søde Ord og skøn Tale forføre de de troskyldiges Hjerter.

Naar Verden hader eder, da vider, at den har hadet mig før end eder.

Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,

efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os.

Haver fremfor alt en inderlig Kærlighed til hverandre; thi „Kærlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder.“

Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke maa findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening.

Bortriv mig ikke med de ugudelige og med dem, som gøre Uret, dem, som tale Fred med deres Næste, enddog der er ondt i deres Hjerte.

Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader ogsaa forlade eder;

men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.

Bøn til Gud