VERS OM BØN

Tænk engang, at vi kan bede Gud om det, vi har brug for! Som en kærlig far ved han jo, hvad hans børn trænger til. Når vi beder, erkender vi vores egen utilstrækkelighed og afhængighed af ham. Uanset hvad vi står i – om det er behov for forsørgelse, beskyttelse, helbredelse eller vejledning – kan vi lægge det frem for Herren og bede om hans hjælp.

I Salmernes Bog 139,4¹ står der jo: "HERRE, du ransager mig og kender mig. Du ved, om jeg sidder eller står, du forstår mine tanker på lang afstand." Det er fantastisk at vide, at han kender vores hjerter, selv før ordene forlader vores læber. Bønnen er som en nøgle til Guds riges skatkammer – en nøgle, Skaberen har lagt i vores hånd og opfordrer os til at bruge.

Det ville være let for Gud bare at give os alt, hvad vi behøver. Han ejer jo alting, og universet adlyder ham. Han kunne nemt sørge for os, uden at vi behøvede at bede. Men sådan har han ikke indrettet det. Gud elsker os, og hans dybeste ønske er at have et nært forhold til os. Bønnen er den kanal, hvorigennem Guds velsignelser strømmer til os.

Thi min Fader og min Moder forlode mig; men Herren tager mig op.

Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!

Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.

Hans Veje saa jeg, og jeg vil læge ham; og jeg vil lede ham og give ham og dem, som sørgede med ham, Trøst.

Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.

Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, Herre! thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig.

Som en Moder trøster sit Barn, saaledes vil jeg trøste eder, og i Jerusalem skulle I trøstes.

Saa trøster hverandre med disse Ord!

Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.

Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig.

„Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!

Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg skal se eder igen, og eders Hjerte skal glædes, og ingen tager eders Glæde fra eder.

idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Udholdenhed og Taalmodighed med Glæde

Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.

Det vil jeg komme i Hu og udøse min Sjæl i mit Inderste: At jeg gik frem med Hoben og gik af Sted med den til Guds Hus, med Frydeskrigs- og Taksigelsesrøst, i den Hob, som holdt Højtid.

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,

som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.“

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.

O Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme!

De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.

Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, saaledes bliver ogsaa vor Trøst rigelig ved Kristus.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem til Livets Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øjne.

Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er da du, at du vil frygte for et Menneske, som skal dø, og for et Menneskes Barn, der skal blive som Græs?

Men Talsmanden, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.

Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som ogsaa vi lide; og vort Haab om eder er fast,

Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket os og givet os en evig Trøst og et godt Haab i Naade,

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.

Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;

og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ej kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd.

Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.

Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Aand, men Krafts og Kærligheds og Sindigheds Aand.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.

Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.

Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

Men vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende med Hensyn til dem, som sove hen, for at I ikke skulle sørge som de andre, der ikke have Haab.

Thi naar vi tro, at Jesus er død og opstanden, da skal ogsaa Gud ligesaa ved Jesus føre de hensovede frem med ham.

Og han skal aftørre hver Taare af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.

Thi vor Trængsel, som er stakket og let, virker for os over al Maade og Maal en evig Vægt af Herlighed,

idet vi ikke se paa de synlige Ting, men paa de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.

hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!

Dine Ord bleve fundne, og jeg slugte dem, og dine Ord vare mig til Fryd og til mit Hjertes Glæde; thi dit Navn er nævnet over mig, Herre, Gud Zebaoth!

Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.

Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.

Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.

Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.

og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Bøn til Gud