Jeg håber af hele mit hjerte, at du har det godt og at alt går dig vel, både med dit helbred og din sjæl. Det minder mig om 3. Johannesbrev 1,21, der taler om netop dette ønske om velstand og sundhed. Tænk, at Guds ord rummer så mange smukke velsignelser, som vi kan dele med hinanden, når vi mødes, om det så er hjemme hos os eller i kirken.
Jeg tror på, at de ord, vi giver videre, kan være en kilde til styrke og beskyttelse på livets vej. Det er som et lille lys, der kan lyse op i mørket. Bibelen er fyldt med løfter og velsignelser, som vi kan give videre til dem, der besøger os. Det er en gave, vi kan dele, og som forhåbentlig kan give håb og trøst.
1 3. Johannesbrev 1,2: Kære ven, jeg beder til, at det må gå dig godt i alle ting, og at du må have et godt helbred, ligesom din sjæl har det godt. (Bibelen 2020)
Thi jeg vil udgyde Vand paa det tørstige og Strømme paa det tørre; jeg vil udgyde min Aand over din Sæd og min Velsignelse over dine Børn,
Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vesten og mod Østen og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.
Tag Vare paa og hør alle disse Ord, som jeg byder dig, at det maa gaa dig vel og dine Børn efter dig evindeligen, naar du har gjort det, som godt og ret er for Herren din Guds Øjne.
Men de sagde: „Tro paa den Herre Jesus Kristus, saa skal du blive frelst, du og dit Hus.“
Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og den, som forbander dig, vil jeg forbande; og i dig skulle alle Slægter paa Jorden velsignes .
Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem dit Afkom efter dig, i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være en Gud for dig og dit Afkom efter dig.
Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.
Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.
Herren vor Gud være med os, ligesom han har været med vore Fædre! Han forlade os ikke og overgive os ikke!
men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbehageligt for Gud.
Lyksalig hver den, som frygter Herren, som gaar paa hans Veje!
Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbejde; lyksalig er du, og det gaar dig vel.
Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord.
Se, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.
derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggøre din Sæd som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er ved Havets Bred, og din Sæd skal eje sine Fjenders Port;
thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
Og om det mishager eder at tjene Herren, saa udvælger eder i Dag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre, der vare paa hin Side Floden, tjente, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men jeg og mit Hus, vi ville tjene Herren.
Og disse Ord, som jeg byder dig i Dag, skulle være paa dit Hjerte.
Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op.
Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem.
Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gører eder den underdanig, og regerer over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden.
Og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vej, at de skulle frygte mig alle Dage, for at det maa gaa dem vel og deres Børn efter dem.
Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
„Ær din Fader og Moder“, dette er jo det første Bud med Forjættelse,
„for at det maa gaa dig vel, og du maa leve længe i Landet.“
Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!
Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.
Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.
Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten .
Saa ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,
I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
„Ær din Fader og Moder“, dette er jo det første Bud med Forjættelse,
„for at det maa gaa dig vel, og du maa leve længe i Landet.“
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.
værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!
I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.
I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!
I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.
I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.
Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,
for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.
Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
Alle disse ere de tolv Israels Stammer; og dette er det, som deres Fader talede til dem, da han velsignede dem, hver efter sin Velsignelse velsignede han dem.
Ligesaa I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar , og beviser dem Ære som dem, der ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres.
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.
Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.
Thi jeg kender ham, at han skal byde sine Børn og sit Hus efter sig, at de skulle bevare Herrens Vej i at gøre Retfærdighed og Dom, paa det at Herren skal lade det komme over Abraham, som han har lovet ham.
Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.
Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.
Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes.
Herrens Forbandelse er i den ugudeliges Hus, men han velsigner de retfærdiges Bolig.
Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.“
Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser.
Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.
Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl.
Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.
Ægteskabet være æret hos alle, og Ægtesengen ubesmittet; thi utugtige og Horkarle skal Gud dømme.