Markus 9 - North Frisian New Testament (Clemens)

Dit 9. Capitel.

¹ En hi said tö jam: Wårelk, ik si ju, diär stuun hokken hjir, ja wel di Doad ek smak, bevoar dat ja Gottes Hemmelrik me Kraft kommen sé.

² En sogs Dågen diäreter, noom Jezus tö sik Petrus, Jakobus en Johannes en fört jam âp üp en hoog Bårig, senderlik alining, en hi wåd forwandelt voar jam.

³ En sin Kloader wåd blank, en sa wit üs Sne; dat niin Fârwer et üp Öörd sa wit måke kjen.

⁴ En Elias me Moses kâm jam ön Ogenskin, en ja sprok me Jesus.

⁵ En Petrus swåret, en said tö Jesus: Rabbi, hat es gud, dat wü hjir sen, let üs tri Hütten beg, jen foar Ju, jen foar Moses, en jen foar Elias.

⁶ Mar hi wust ek, wat hi said; for ja wiär al forfirt.

⁷ En diär kam en Wolk, di beskådet jam. En en Stem kam er üt di Wolk, di said: Dit es min lew Seen, höm skel I hir.

⁸ En dadelkst diärna såg ja rund ombi, en såg Nemmen moar, üs Jesus alining bi jam.

⁹ Mar diär ja diälging van di Bârig, forboad Jesus jam, dat ja-t Nemmen si skuld, wat ja sen hed, tö dat di Menskenseen van Doaden apstönden es.

¹⁰ En ja höld dit Uurd bi jam salw, en fråget arküder diärom: Wat es dag dit Apstunen van Doaden?

¹¹ En ja fråget höm en said: Hurom si di Skreftgeliärten, dat Elias jest kom mut?

¹² Mar hi swåret en said tö jam: Elias skel wel jest kom, en Alles weder tö rogt bring. En üs er skrewwen stånt, sa welt ske, dat di Menskenseen mut vuul lid, en foragtet ud.

¹³ Mar ik si ju: Elias es kjemmen, en ja ha ön höm dön, wat ja wild, allik üs er van höm skrewwen stånt.

¹⁴ En hi kam tö sin Lirlings en såg en gurt Kär Lid rund om jam, en Skreftgeliärten, welk sik me jam befråget.

¹⁵ En metjens, diär di hile Kär höm såg, wåd ja forfirt, lööp tö, en gröt höm.

¹⁶ En hi fraget di Skreftgeliärten: Aur wat befrage I ju me jam?

¹⁷ Jen mung di Kär swåret, en sprok: Meister, ik ha min Seen tö ju brågt, hi heed en språkloas Geist.

¹⁸ En wan hi höm faat faid, rewt hi höm, dat hi skümmet en gnaset me di Ted, en fordorret. Ik hå van din Lirlings forlangt, dat ja-n ütdriw skuld, mar ja kjen ek.

¹⁹ Mar hi swåret en said: O dü ünglōwsk Geslegt, hur lung skel ik bi ju wiis. Hur lung skel ik ju dulde? Bring höm hjårt tö mi.

²⁰ En ja brågt disalw hentö höm. En metjens, diär hi höm såg, rēw di Geist höm, en hi fääl diäl üp di Öörd, wiäldert sik en skümmet.

²¹ En hi fråget sin Våder: Hur lung est leden, dat höm dit aurkjemmen es? Hi said: Van sin Biärendom of ön.

²² En åft hēd hi höm ön-t Jöld, en ön dit Weter smetten, dat hi höm ombring wild. Mar kjen I er wat bi måke, da erbarme Ju aur üs, en help üs.

²³ En Jesus said tö höm: Wan dü liiw küst: Alle Dinge sen danen mögelk, diär liiw.

²⁴ En dadelkst rööp dit Biären sin Vader me Toaren, en said: Ik liiw, Herr! Kom min Üngloow tö Help!

²⁵ Diär Jesus nü såg, dat di hile Kär tölööp, stråfet hi di fül Geist, en said tö höm: Ik befeel di, dat dü van höm ütfarst, en farst ek weder ön höm iin.

²⁶ Diär skrīlt hi, en hi reew höm hart, en foar üt. En dit Biären wiär allik üs wan-t doad wiär, dat er uk Vulen said: Hat es doad.

²⁷ En Jesus grēp höm bi di Hund, en rogt höm ap, en hi stönd âp.

²⁸ En diär hi tüs kam, fråget sin Lirlings höm alining: Hurom küd wü höm ek ütdriw?

²⁹ En hi said tö jam: Dös Årt kjen gar ek ütfår, üs dör Bödigin en Fastin.

³⁰ En ja ging diärvan weg, en reiset dör Galiläa; en hi wil-t ek hå, dat er hokken dit weet skuld.

³¹ Mar hi lirt sin Lirlings, en said tö jam: Di Menskenseen skel aurlöwert ud ön di Menskenhunden, en ja wel höm om-t Lewent bring; en wans höm om-t Lewent brågt hå, da wel hi üp di träd Dai âpstūn.

³² Mar ja fornoom dit Uurd ek, en ja wiär bang, om höm tö fragin.

³³ En hi kam tö Kapernaum; en diär hi ethüs wiär, fråget hi jam: Wat forhandelt I me arküder üp di Wei?

³⁴ Mar ja swügget. For ja hed me arküder forhandelt üp di Wei, hokken di gurtst van jam wiär?

³⁵ En hi säät sik diäl en rööp di Twellef en said tö jam: Wan er hokken di jest wiis wel, di skel di leetst wiis voar alle Üdern, en alle Mans Diner.

³⁶ En hi noom en Biärenk en stelt et medden mung jam, en omjärmt dit, en said tö jam:

³⁷ Hokken sa en Biärenk ön min Noom apnemt, di nemt mi âp, en hokken mi âpnemt, di nemt mi ek ap, mar di, diär mi stjürt heed.

³⁸ En Johannes swåret höm, en said: Meister, wü såg jen, hi drēw di Düweler üt ön din Noom, diär üs ek eterfölgt; en wü forboad höm dit, aurdat hi üs ek eterfölligt.

³⁹ Dag said Jesus: I skel höm dit ek forbed. For diär es Nemmen, diär en Dåd dǟd ön min Noom, en bald wat Arigs om mi si maat.

⁴⁰ Hokken ek tögen üs es, di es me üs.

⁴¹ Mar hokken ju en Bekker Weter tö drinken dääd ön min Nōm, diärom dat I Christus tö hīr: forwår, ik si ju, hat skel höm ek ünbeloanet bliw.

⁴² En hokken jen van dös Litj en arigt, diär ön mi līwt, har wiär beter foar höm, dat en Mellenstin höm bi Hals hinget wåd, en hi wåd ütsmetten ön Heew.

⁴³ En wan din Hund di ârigt, da hau en of. Hat es beter foar di, dat dü üs en Kröpel ön-t Lewent iingeist, üs dat dü tau Hunden heest, en farst ön di Hel, diär dit Jöld nimmer lösket ud.

⁴⁴ Diär jår Würm ek sterwt, en dit Jöld older ütlösket ūd.

⁴⁵ Arigt din Fut di, da hau en of. Hat es beter foar di, dat du lam īngeidst ön-t Lewent, üs dat du tau Fet hēst, en ūdst ön di Hel smetten, ön-t ewig Für.

⁴⁶ Diär jår Würm ek sterwt, en dit Jöld ek ütlösket ud.

⁴⁷ Arigt din Oog di, da smit et weg. Hat es beter foar di, dat dü man me jen Oog ön Gottes Hemmelrik īngeidst, üs dat du tau Ogen hēst, en ūdst ön-t Jöld ön di Hel smetten.

⁴⁸ Diär di Würm ek sterwt, en dit Jöld ek ütlösket ūd.

⁴⁹ Hat mut Alles me Jöld såltet ūd, en al dit Awer ūd såltet me Sålt.

⁵⁰ Dit Sålt es gud; mar wan dit Sålt småkloas ud, hur me wel I-t sin Småk weder dö? Ha Sålt bi ju, en hoald Frēd me arküder.