Markus 5 - North Frisian New Testament (Clemens)

Dit 5. Capitel.

¹ En ja kam aur tö di üder Eg van di See ön di Gadarener jår Lönd.

² En diär hi üt dit Skep stapt, lȫp höm metjens en Mensk me en arig Geist öntögen.

³ He hed sin Uning ön di Grewer. En Nemmen küd höm binj, uk ek me Kettings.

⁴ For hi wiär åft me Lǟnken en Kettings bünden wessen, en hed di Kettings ofwreden, en di Lǟnken öntaubreken, en Nemmen wiär magtig, om höm tö tämen.

⁵ En hi wiär altid, bid Nagt en Dai, üp di Bariger, en ön di Grewer, skrilt en slog sik me Stiner.

⁶ Mar diär hi Jesus såg, lȫp hi tö, en fǟl höm tö Fut, skrilt gurtem en said:

⁷ Wat hå ik me di tö dön, o Jesus, Gottes Seen, di Olderhōgst sin? Ik beswär di bi Gott, dat dü mi ek pinigst.

⁸ Mar hi said tö höm: Får üt, dü fül Geist, van di Mensk.

⁹ En hi fråget höm: Hur hjitst dü? En hi swåret, en sprok: Legion hjit ik, for wü sen vulen.

¹⁰ En hi boad höm vul, dat hi jam ek üt dit Lönd driw måt.

¹¹ En diär wiär üp di Bariger en gurt Kär Swin üp di Weide.

¹² En alle Düweler boad höm, en said: “Let üs mung di Swin får.”

¹³ En dadelkst död hi jam Forlof diärtö. Diär foar di fül Geister üt en foar mung di Swin; en di hile Kär /(Dreft)/ stört sik van di steil Kant ön di See, diär wiär hen bi tau düsend, en forsȫp ön di See.

¹⁴ En di Swinhörder flögt, en måket et bekǟnt ön di Stad en üp-t Lönđ.

¹⁵ En kâm tö Jesus en såg höm, diär van di Düwel beseten wiär, dat hi sēt, en hi wiär bekloadet, en wiär bi Forstand; en ja wåd forfirt.

¹⁶ En dânen, diär dit sen hå, said tö jam, wat me di beseten Mensk voargingen wiär, en van di Swin.

¹⁷ En ja begent höm tö beden, dat hi van jår Lönđ weg ti wild.

¹⁸ En diär hi ön dit Skep stapt, boad di, diär beseten wessen wiär, höm, dat hi bi höm bliw måt.

¹⁹ Dag let Jesus höm dit ek tö, mar said tö höm: “Gung hen ön din Hüs tö din ein Lid, en forkindige jam, en hur gurt Weldåd di Herr di dön hēd, en sik aur di erbarmet hēd.

²⁰ En hi ging hen en begent üttöröppen ön dit Lönd van Dekapolis (10 Städer) en hur gurt Weldåd Jesus höm dön hed. En ja forwundert sik altermål.

²¹ En diär Jesus önt Skep weder aurfären wiär tö di üder Eg, kâm er en hil Kär Lid töhop, en hi wiär bi di See.

²² En sé hjir, diär kam jen van di Oppersten van di Skul, bi Nōm Jairus. En diär hi höm såg, fäl hi höm tö Fut.

²³ En boad höm vul, en said: “Min Dågter es sterwenskrånk en līdt üp-t lētst; wel I dag ek kom, en ju Hund üp hör li, om dat jü weder sünd ud mai, en lewwe.

²⁴ En hi ging hen me höm, en diär fölligt höm en gurt Kär Lid eter, en ja trängt höm.

²⁵ En diär wiär en Wüf, jü hed di Blödgang twelf Jår hed.

²⁶ En jü hed vul leden van vul Medecinmeisters, en hed al hör Gud diärbi tösät, en hat holp hör nönt, mar hat wåd jit âriger mé hör.

²⁷ Diär jü van Jesus hjert, kam jü mung di Kär van agtern, en rört sin Kload ön.

²⁸ For jü said: “Wan ik man ön sin Kload rake måt, wåd ik nog weder sünd.

²⁹ En dadelkst wiär di Blödkwel /(Ider)/ apdrügget, en jü fölt dit ön hör Lif, dat jü van hör Plåg sünd uden wiär.

³⁰ En metjens fölt Jesus bi sik salw di Kraft, diär van höm ütgingen wiär, en kirt sik om tö di Kär, en said: “Hokken hēd min Kloader önrört?”

³¹ En sin Lirlings said tö höm: I sé jå, dat ju di Kär trǟngt; en da fråge I jit: “Hokken hēd mi önråket?”

³² En hi lukket rund om bi eter di, diär dit dön hed.

³³ Mar di Wüf fürgtet sik en sjilwt, for jü wust, wat me hör sken wiär, kam en fäl höm tö Fut en said höm di hile Wårheid.

³⁴ En hi said tö hör: Min Dågter; din Glow hēd di sünd måket; gung hen me Fred, en bliw nü sünd en fri van din Plåg.

³⁵ Diär hi jit sa sprok, kam er hokken van di Tinsten, diär bi di Opperst van di Skul wiär, en said: “Din Dågter es stürwen, hurtö wel I nü di Meister Meit måke?

³⁶ Mar Jesus hjert dadelkst dit Urd, wat er said uden wiär, en said tö di Opperst van di Skul: “Fürgt ek, līw man!”

³⁷ En hi let Nemmen eterfölge, üs Petrus, en Jacobus, en Johannes, di Brödher van Jacobus.

³⁸ En hi kâm ön di Skul Opperst sin Hüs, en såg di Allârm, en danen diär vul skroalet en hület.

³⁹ En hi ging īn en said tö jam: “Wat lârme en skroale I?” Dit Biären es ek stürwen, mar hat släpt. En ja lagget höm wat üt.

⁴⁰ En hi drēw jam al üt, en nōm di Vader van dit Biären en di Moder, en danen, diär bi höm wiär, en ging diäroan, hur dit Biären leid.

⁴¹ En hi fatet dit Biären bi Hunđ, en said tö hör: “Talitha kumi!” Dit es aursät: “Fåmen, ik si di, stun ap!”

⁴² En di Fåmen stönd metjens âp, en wandelt; hat wiär twelf Jår oald. En ja wåd aur di maten forfirt.

⁴³ En hi leid-t jam hart üp, dat et Nemmen wet skuld, en said: “Ja skuld hör wat tö iten dö.”