Markus 14 - North Frisian New Testament (Clemens)

Dit 14. Capitel.

¹ En na tau Dågen wiär-t Poask, en di hellig Dagen van dit ünsüret Broad. En di Opperpröster en Skreftlirten sågt, hurdelling ja höm me Listigheid grip en doadslå küd.

² Mar ja sprok: Jå ek üp dit Fäst, omdat er ek en Aprör öndert Volk öntsånt.

³ En diär hi ön Bethanien wiär, ön Simon, diär me di Fülflötigheid behaftet wiär, sin Hüs; en seet bi Stål, da kâm er en Wüf, jü heed en Glääs me ünforfälsket en kostbar Nardenweter; en jü brok dit Glääs entau, en goat et üp sin Haud.

⁴ En diär wiär Sommen, ja wåd fortröttelk, en said: Wat skel dag dös Wanrēd?

⁵ Em küd dit Weter foar moar üs trihöndert Panninger forkopet hed; en danen ön di Armen iiw; en ja knorret diäraur.

⁶ Mar Jesus said: Let hör tö Frēd; hurom kränke I hör? Jü heed en gud Werk ön mi dön.

⁷ I hå altid Armen bi ju; en wan I wel, kjen I jam vūl Gud iiw; mar mi hå ek altid.

⁸ Jü heed dön, wat jü küd; jü es tövoaren kjemmen, om min Likhäm tö salwin tö min Begrewing.

⁹ Wårelk, ik si ju: Hur dit Evangelium prötjet ud üp di hile Warld, diär wel em uk si tö hör Öntäänken, wat jü nü dön heed.

¹⁰ /En Judas Iskariot, jen van di Twellef, ging hen tö di Opperpröster, om höm bi jam tö forreden./

¹¹ Diär ja dit hjert, wåd ja blid, en löwet höm, dit Jild tö iwen. En nü sågt hi, dat hi höm makkelk forrat.

¹² En üp di jest Dai van dit ünsüret Broad, diär em dit Poasklum slagtet, said sin Lirlings tö höm: Hur wedt dü hå, dat wü hengung skel, om törogt tö måkin, dat dü dit Poasklum etst?

¹³ En hi stjürt tau van sin Lirlings üt, en said tö jam: Gung hen ön di Stadt, en diär wel junk en Mensk önjen kom, di drait en Krük Weter, föllige höm.

¹⁴ En hur hi iingeid, diär sprēk tö di Hüswiärt: Di Meister let di si: Hur es di Iitsål, diär ik me min Lirlings dit Poasklum iit skel?

¹⁵ En hi wel junk en gurt Sål wise, diär töröst en berēd es, diär rogt tö foar üs.

¹⁶ En di Lirlings ging üt, en kam ön di Stadt; en foandt, allik üs hi jam said hed, en jat bereidigt dit Poasklum.

¹⁷ En ön Indjnem kâm hi me di Twellef.

¹⁸ En diär ja bi Stål seet tö iten, sprok Jesus: Warelk, ik si ju, jen van ju, diär me mi et, wel mi forrēd.

¹⁹ En ja wåd bedrüwwet, en said tö höm, di jen eter di üder: Sen ik et? En di üder: Sen ik et?

²⁰ Hi swåret en said tö jam: Hat es jen van di Twellef, diär me mi ön di Sköttel düppet.

²¹ Di Menskenseen geid wel hen, üs er van höm skrewwen stånt. Mar wē di Mensk, döör welk di Menskenseen forrat ud, hat wiär foar di Mensk beter, dat hi older geboren wiär.

²² En wīlt ja eet, nōm hi dit Broad, danket en brok dit, en jåwt jam en sprok: Nem hen, iit, dit es min Likhäm.

²³ En nōm di Kelk, en danket, en jåw jam di, en ja drōnk al diärvan.

²⁴ En hi said tö jam: Dit es min Blöd van dit ni Testament; wat forgoaten ud foar Vulen.

²⁵ Wårelk, ik si ju, dat ik ek moar van di Winstok sin Frügt drink wel, tö üp di Dai, wan ik et van Nien drink ön Gottes Hemmelrik.

²⁶ En diär ja di Lowsalm süngen hed, ging ja üt nå di Ölibarig.

²⁷ En Jesus said tö jam: I wel ju ön dös Nagt alle ön mi ârgere. For diär stånt skrewwen: Ik wel di Hört slå, en di Sjip wel ombisprat ud.

²⁸ Mar nadat ik âpstönden sen, wel ik voar ju hengung na Galiläa.

²⁹ En Petrus said tö höm: En wan ja sik uk al argere wel, da wel ik mi dag ek ârgere.

³⁰ En Jesus said tö höm: Wårelk, ik si di, delling ön dös Nagt, jer dat di Hoan taumal kräd, wedt dü mi trimal forlögnet hå.

³¹ En hi said jit moar: Jå, wan ik uk me ju sterw måst, wild ik ju dag ek forlögne. Alliksa ditsalwige said-s uk al.

³² En hi kam tö di Goard, di Noom wiär Gethsemane. En hi said tö sin Lirlings: Set ju hjir diäl, tö dat ik bödigt hå.

³³ En noom tö sik Petrus, en Jakobus, en Johannes, en begent tö sjilwin en ängstelk tö uden.

³⁴ En said tö jam: Min Seel es bedrüwwet bet ön di Doad tö! Blīw hjir, en wåke.

³⁵ En hi ging en Litjet voarüt; fääl diäl üp di Öörd, en boad, wan-t mögelk wiär, dat di Stünd höm voarbi gung måt.

³⁶ En hi sprok: Abba, min Vader, alle Dinge sen mögelk foar di, nem dös Kelk van mi; mar dag ek, üs ik wel, mar wat dü wedt.

³⁷ En hi kâm, en foand jam ön Slip, en said tö Petrus: Simon! slääpst dü, formaist dü ek en Stünd me mi tö wåkin?

³⁸ Wåke en bödige, omdat I ek ön Forsjuk kom; di Geist es wellig, mar dit Flēsk es swak.

³⁹ En hi ging weder hen, en bödigt, en said disalwige Uurder.

⁴⁰ En hi kâm weder, en foand jam weder ön Slīp, en jar Ogen wiär vol Slīp; en ja wust ek, wat ja höm swåret.

⁴¹ En hi kam di träd mål, en said tö jam: U, wel I nu slip en röst? Hat es nog, di Stünd es kjemmen. Betäänk, di Menskenseen wel aurlöwert ud ön Sendners Hunden.

⁴² Stūn âp, let ǖs gung; luk, der mi forrat, es naibi.

⁴³ En straks, diär hi jit sprok, kam Judas, jen van di Twellef, en en gurt Kär me höm, me Swǟrter en me Stokker, van di Opperpröster, Skreftlirten, en Olderlid.

⁴⁴ En di Forräder hed jam en Teken iwen, en said: Hokken ik tåtje wel, di est; grip höm, en fȫr höm seker weg.

⁴⁵ En diär hi kam, ging hi metjens hen tö höm, en said: Rabbi! /Rabbi,/ en tåtjet höm.

⁴⁶ En ja leid jår Hunden ön höm, en grēp höm.

⁴⁷ Jen van danen, welk diärbi stönd, tōg in Swǟrt üt; en slog di Opperpröst sin Knegt, en haut höm en Oar of.

⁴⁸ En Jesus swåret, en said tö jam: I sen ütgingen üs tö en Mūrdiger, me Swärter en me Stokker, om mi tö fangen.

⁴⁹ Ik hå jå dågligs bi ju ön di Tempel wessen, en ha lirt, en I ha mi ek greppen; mar dit geske, omdat di Skreft tö folling komt.

⁵⁰ En di Lirlings forlet höm al, en flögt.

⁵¹ En diär wiär en jung Mensk, di fölligt höm eter; di wiär me Lennen bekloadet üp nåken Lif; en di jung Lid grēp höm.

⁵² Mar hi let di Lennenblag får, en flögt weg van jam.

⁵³ En ja geleitet Jesus hen tö di Hōgpröst; en bi höm wiär alle Opperpröster, di Skreftlirten, en di Olderlid forsåmelt.

⁵⁴ En Petrus fölligt höm eter van firens, bēt iin ön di Hōgpröst sin Palast; en hi seet diär medden mung di Diners; en wârmt sik bi dit Jöld.

⁵⁵ En di Opperpröster en di hile Råd sågt Tjügnis tögen Jesus, om dat ju höm om-t Lewent bring küd; mar ja foand nönt.

⁵⁶ Vulen jåw falsk Tjügnis tögen höm, mar jår Tjügnis stemmet ek aurjen.

⁵⁷ En Sommen stönd âp, en leid en falsk Tjügnis tögen Jesus of, en said:

⁵⁸ Wü hå hjert, dat hi said: Ik wel di Tempel, diär me Hunden måket es, diälbrēk, en ön tri Dågen en Üdern beg, diär ek me Hunden måket es.

⁵⁹ Mar jår Tjügnis stemmet jit ek aurjen.

⁶⁰ En di Hōgpröst stönd âp medden mung jam, en fråget Jesus, en sprok: Swårest dü ek tö dit, wat ja tögen di tjüg?

⁶¹ Mar hi swügget stel, en swåret nönt. Diär fråget di Hōgpröst höm weder, en said tö höm: Best dü Christus, di Seen van di hōgstlowet Gott?

⁶² En Jesus said: Ik sen-t. En I wel di Menskenseen setten se tö di rogt Hund van Gottes Kraft, en kommen me di Hemmels Wolken.

⁶³ Diär reew di Hōgpröst sin Kloader üt arküder, en said: Wat ha wü nu firder Tjügnis nödig?

⁶⁴ I hå jå di Gotteslästering hjert. Wat tinkt ju? Mar ja forordilet höm al, dat hi skildig wiär tö di Doad.

⁶⁵ Diär begent Sommen, höm öntöspüttin, en sin Ansegt tö bedakkin; en me Fästen tö slåen, en tö höm tö sien: Spoai! En di Knegter slog höm ön Ansegt.

⁶⁶ En Petrus wiär bidiäl ön di Palast, diär kam er jen van di Tīnstfåmener, diär bi di Hōgpröst tinet.

⁶⁷ En diär jü såg, dat Petrus sik warmt, lukket jü höm ön, en said: En dü wiärst uk me Jesus van Nasareth.

⁶⁸ Mar hi benånet dit, en said: Ik kään höm ek, wēt uk ek, wat dü saidst. En hi ging üt ön di Voargoard; en di Hoan kräd.

⁶⁹ En di Tīnstfåmen såg höm weder, en begent weder tö sien tö dânen, welk diärbi stönd: Dit es jen van danen.

⁷⁰ En hi benånet dit weder. En na en litj Skür diäreter said danen weder tö Petrus, welk diärbi stönd: Wårelk, dü best uk jen van danen; for dü best en Galiläer, en din Språk lüt alliksa.

⁷¹ En hi begent sik tö forflökken en tö swären: Ik kään di Mensk ek, diär I van si.

⁷² En di Hoan kräd di taust mal. Diär tågt Petrus om dit Uurd, wat Jesus tö höm said hed: Jerdat di Hoan taumal kräd, wedt dü mi trimal forlögne. Diär begent hi tö skroalin.