Lukas 7 - North Frisian New Testament (Clemens)

Dit 7. Capitel.

¹ Eter dat hi voart Volk me sin Prötji tö Jenđ kjemmen wiär, ging hi iin tö Kapernaum.

² En en Haudman sin Knegt, diär hi vuul van hölđ, leid sterwens krånk.

³ Mar diär hi van Jesus hjert, stjürt hi di Juden jaar Olderlid tö höm, en boad höm, dat hi kâm, en måket sin Knegt sünd.

⁴ Man diär ja tö Jesus kâm, boad ja höm sönder Âphoalden, en said: Hi est wert, dat dü höm di Help tökom letst.

⁵ Aur dat hi heed üüs Volk lew, en di Skuul heed hi üüs begt.

⁶ En Jesus ging me jam hen. En diär hi nü ek für van dit Hüs wiär, stjürt di Haudman Frinđner tö höm en let tö höm si: Maake di ek di Meit; ik sen ek wert, dat dü iin önđer min Taak geist.

⁷ Diärom agt ik mi salw uk ek wert, dat ik tö di kâm; mar spreek man jen Uurd, da ud min Knegt sünđ.

⁸ For ik sen uk en Mensk, diär üder Herren harke mut, en haa Krigsknegter önđer mi, en si ik tö jen: Kom hjaart! da komt hi; en tö min Knegt: Dö dit, da dääd hi dit.

⁹ Man da Jesus dit hjert, forwunđnert hi höm, en kiirt höm om, en said tö di Kär Lid, diär höm eterfölgt: Ik si ju, sa en Gloow hå ik ön Israel ek fünđnen.

¹⁰ En diär di Böödskeppen weder tüs kâm, foanđ ja di krånk Knegt weder sünđ.

¹¹ En hat kâm tö pas diäreter, dat hi iin ön en Stad bi Noom Nain ging; en vuul van sin Jüngers ging me höm, en en gurt Kär Lid.

¹² Diär hi bi di Stadpôrt kâm, lukke hjir, da drog em en Doaden üt, hi wiär en ining Seen van sin Moder, en jü wiär en Inkewüf, en en hiil Kär Lid van di Stad ging me hör.

¹³ En diär di Herr hör saag, beäämket hi hör, en said tö hör: Skroale ek!

¹⁴ En hi trat naier, en röört di (Böör) Kest ön; en di Draiers stönđ. En hi said: Jungdrääng, ik si di, stuun âp!

¹⁵ En di Doad kâm aurjenđ, en begent tö spreken. En hi jåw höm sin Moder.

¹⁶ En ja waad altermaal vol Fürgt, en priset Gott en said: Diär es en gurt Profet mung üüs âpstönđnen, en Gott heed sin Volk besaagt.

¹⁷ En dit Gerügt van höm ging aur hiil Judäa, en ön alle Lönđnen trinđ om bi.

¹⁸ En sin Jüngers forkinđnigt Johannes dit altermaal. En Johannes rööp tau van sin Jüngers tö höm.

¹⁹ En stjürt jam tö Jesus, en let jam tö höm si: Es dit di, diär kom skel, of skel wü jit läänger teew, tö dat er en Üder komt?

²⁰ Mar diär nü di Karming tö höm kâm, said ja: Johannis di Döper heed üüs tö di stjürt, om di tö sien: Es dit di, diär kom skel, of skel wü teew, tö dat er en Üder komt?

²¹ Tö disalw Stünđ maaket hi vuul Lid sünd van Sjugten en Plågen en ârig Geister, en manning Blinđnen jaaw hi dit Gesigt.

²² En Jesus swaaret en said tö jam: Gung hen en forkinđnige Johannes, wat I sen en hjert hå: di Blinđnen sé, di Lammen gung, di Fülflötigen sen riin, di Dowen hiir, di Doaden stuun âp, en di Armen ud dit Evangelium prötjet.

²³ En selig es, diär höm ek ârgert aur mi!

²⁴ Mar diär Johannes sin Böödskeppen henging, begent Jesus tö sien tö di Kär Lid van Johannes: Wat wiär dit, wat I sé wilđ, üs I ütging ön di Wösteni? Wilđ I en Reid sé, diär van di Winđ beweget ud?

²⁵ Of wat sen I ütgingen om tö sen? Wilđ I en Mensk sé ön fiin Kloader? Lukke hjir, dânen diär on stjüllig Kloader gung en ön Wellest lewwe, sen ön di Könninger jaar Hüsing.

²⁶ Of wat sen I ütgingen om tö sen? Wilđ I en Profet sé? Iå, ik si ju, diär uk moar es, üs en Profet.

²⁷ Hat es höm, diär van skrewwen Staant: Lukke hjir, ik stjür min Engel voar din Ansegt hjaart, hi skel din Wei voar di tö rogt maake.

²⁸ For ik si ju: mung dânen diär van Wüffen geboren sen, es niin gurter Profet üs Johannes di Döper; mar di diär litj er es ön üüs Herr Gott sin Rik, di es gurter üs hi.

²⁹ En al dit Volk, wat höm hjert, en di Tolners, död Gott Rogt, en let jam döpe me Johannes sin Dööp.

³⁰ Mar di Farisäers en di Skreftliirten foragt Gotts Reed tö jaar ein Skaađ, en let jam ek van höm döpe.

³¹ Man di Herr said: Bi hokken skel ik nü di Mensken van di Ofkomst henlikke? en hokken sen ja lik?

³² Ja sen alliküs di Jungen, diär voar Düür set, en röp arküder tö, en si: Wü hå voar ju âpspöllet, en I hå ek daandset; wü ha ju beäämket, en I ha ek skroalet.

³³ For Johannes di Döper es kjemmen, en eet niin Broad, en droonk niin Wiin; da si I: Hi heed di Düwel.

³⁴ Di Menskenseen es kjemmen, et en drinkt; da si I: Lukke hjir, di Mensk es en Freter en en Wiinsüpper, di Tolners en Senđners jaar Frinđ.

³⁵ En di Wisheid mut meistert ud van al hör Jungen.

³⁶ Man diär boad höm jen van di Farisäers, dat hi me höm eet. En hi ging iin ön di Farisäer sin Hüs, en säät höm tö Staal.

³⁷ En lukke hjir, diär wiär en Wüf, ön di Stad, jü wiär en arm Senđner. Diär jü dit fornoom, dat hi bi Staal seet ön di Farisäer sin Hüs, braagt jü en Glääs me Soallew.

³⁸ Jü trat van beeften tö sin Fet en skroalet, en begent sin Fet tö witin me Toaren, en oftödrüggin me hör Hiir üp Haud, en taatjet sin Fet, en salwet jam me dit Soallew.

³⁹ Man diär di Farisäer dit saag, diär höm nödigt hed, said hi bi höm salw: Wan didiärem en Profet wiär, da wust hi, hokken en watfoar en Wüf dit es, diär höm onröört, for jü es en senđnig Mensk.

⁴⁰ Jesus swaaret en said tö höm: Simon, ik hå di wat tö sien. En hi said: Meister, si man tö!

⁴¹ En Man, diär oltervuul Räänt nōm, her tau Skilđners. Di jen wiär höm fiifhöndert Skelling skilđig, di Üder föfdig.

⁴² Man diär jat ek hed, om tö betalin foriret hi 't jam biđing. Si nü, wat foar jen van jam wel höm miist lew hå?

⁴³ Simon swaaret en said: Ik täänk, di diär hi miist foriret heed, di wel höm uk miist lew hå. En hi said tö höm: Dü heest dit Rogt gud spreken.

⁴⁴ En hi kiirt höm om tö di Wüf, en said tö Simon: Sjogst dü dös Wüf? Ik sen kjemmen ön din Hüs, en dü heest mi ek Weter dön tö min Fet; man dös Wüf heed min Fet me Toaren wiit maaket, en me hör Hiir üp Haud ofdrügget.

⁴⁵ Dü heest mi niin Taatj iwen, mar dös Wüf, eter dat jü iin kjemmen es, heed jü går ek âphölđen min Fet tö taatjin.

⁴⁶ Dü heest min Haud ek me Öli salwt; man jü heed min Fet me Soallew salwt.

⁴⁷ Diärfor si ik di: Hör es vuul Senđ töiwen, aurdat jü heed mi vuul lew; mar hokken litjet töiwen ud, di heed litjet lew.

⁴⁸ En hi said tö hör: Di es din Senđ töiwen.

⁴⁹ Da begent dânen, diär me höm tö Staal seet, en said bi jam salw: Hokken es dit, diär Senđ töjewt?

⁵⁰ Man hi said uk tö di Wüf: Din Gloow heed di holpen! Gung nü hen me Freeđ.