Lukas 6 - North Frisian New Testament (Clemens)

Dit 6. Capitel

¹ En hat geske üp en Eter-Sabbat, dat hi döör dit Kuurn ging; en sin Jüngers plokket Aagsen en eet en wrêd jam twesk di Hunđnen.

² Man som Farisäers said tö jam: Hurom dö I dit, wat ek passet üp en Sabbat tö dön?

³ En Jesus swaaret en said tö jam: Hå I da ek lesen, wat David död, diär hi hungrig wiär, en danen diär me höm wiär?

⁴ Üs hi iinging ön Gotts Hüs, en noom di Skaubroad, en eet, en död uk danen wat of, diär me höm wiär, diär dag Nemmen van iit dört, sönđer di Pröster alining?

⁵ En hi said tö jam: Di Menskenseen es en Herr uk aur di Sabbat.

⁶ Man hat kam tö pas üp en Üder Sabbat, dat hi iinging ön di Skuul, en liirt. En diär wiär en Mensk, sin rogt Hunđ wiär fordorret.

⁷ Man di Skreftliirten en Farisäers luret üp höm, of hi uk hile wilđ üp en Sabbat; fordat ja man foar wat höm di Skilđ dö küd.

⁸ Man hi markt jaar Taagten, en said tö di Mensk me di fordorret Hunđ. Stuun âp, en treed voar. En hi stönđ âp aurjenđ.

⁹ Da said Jesus tö jam: Ik fråge ju. Wat skekket höm üp di Sabbaten tö don; Guds of Arigs; dit Lewent tö reddigin, of tö fordârwin?

¹⁰ En hi lukket rund ombi üp jam altermaal, en said tö di Mensk: Rak din Hunđ üt; en hi död dit. Da waad di Hund weder törogt braagt, alliksa sünđ üs di Üder.

¹¹ Man ja waad altermaal hiil dössig, en aurleid dit me arküder, wat ja me höm maake wilđ.

¹² Man hat kâm tö pas, dat hi âpging üp en Bârig om tö bödigin; en hi bleew di hile Nagt bi ön sin Bödig tö Gott.

¹³ En diär't Dai uden wiär, rööp hi sin Jüngers tö höm, en wälet twelf van jam, diär hi uk Aposteler näämt.

¹⁴ Simon, di hi uk Petrus näämt en Andreas, sin Brödher, Jakobus en Johannes, Filippus en Bartholomäus.

¹⁵ Matthäus, en Thomas, Jakobus, Alphäi Seen, Simon, diär näämt uud Zelotes.

¹⁶ Judas, Jakobs Seen, en Judas Iskariot, di Forräter.

¹⁷ En hi ging diäl me jam, en stelt höm âp üp en fri Plaats üp Mark, en di hile Kär Jüngers, en en hiil Hoppen Lid van di Juden jaar hile Lönđ, en Jerusalem, en Tyrus en Sidon, diär bi di See li.

¹⁸ Al danen, diär kjemmen wiär, om höm tö hiren, en dat ja sünđ maaket waad van jaar Sjugten, en danen, diär van ünriin Geister ombi jåget waad, ja waad sünđ.

¹⁹ En alle Lid forlangt höm öntörören, aurdat diär ging Kraft van höm, en hi maaket arkjen sünđ.

²⁰ En hi slog di Ogen âp en lukket sin Jüngers ön en said: Selig sen I Armen; üüs Herr Gott sin Könningrik hjert ju tö.

²¹ Selig sen I, diär I hjir hungere, for I skel nog sat ud. Selig sen I, diär I hjir skroale, for I skel lagge.

²² Selig sen I, wan ju di Lid håte, en ju ofsenđnere en kife üp ju, en foragte ju Noom üs en ârig Mensk, om di Menskenseen sin Wel.

²³ Frügge ju da en hoppe, en lukke jens, ju Loan es gurt ön Hemmel. Ditsalw död ju Väders uk bi di Profeten.

²⁴ Man diärtögen, wē ju Rikken, for I hå ju Troost weg.

²⁵ Wee ju, diär I vol sen! for I skel hungere. Wee ju, diär I hjir lagge! for I skel skroale en hüle.

²⁶ Wee ju, wan arkjen wel van ju sprakt. Ditsalw död ju Väders uk van di falsk Profeten.

²⁷ Man ik si ju, diär I töhiir: Hå ju Fiinder lew; dö dânen wel, diär ju håte.

²⁸ Sêgne dânen, diär üp ju flök; bödige foar dânen, diär ju older nai kommen sen.

²⁹ En wan er di hokken slaid üp di jen Sjak, da hoald höm uk di Üder hen; en wan er di hokken di Mantel nemt, da slå höm di Rok ek of.

³⁰ Wan di hokken bedt, da iiw höm wat; en wan er hokken di dit nemt, wat din es, da kråwe dit ek weder.

³¹ En sa üs I wel; dat ju di Lid dö skel, sa dö I jam weder.

³² En wan I danen lew hå, diär ju lew hå, wat Dank hå I diärvan? Betäänk, di Senđners hå dânen uk lew, diär jam lew hå.

³³ En wan I dânen gud dö, diär ju gud dön hå, wat Dank hå I diärvan? Betäänk, di Senđners maaket alliksa.

³⁴ En wan I dânen wat liin, vandanen I höpe wat weder tö nemmen, wat Dank hå I diärvan? Betäänk, di Senđners liin uk di Senđners, om ditsalw weder tö nemmen.

³⁵ Man dag, hå ju Fiinder lew, dö wel en liin, sönđer dat I diärfoar wat höpe; da wel ju Loan gurt wiis, en I sen üüs lewwer Gott sin Biärner. Betäänk, hi es gud tögen Ündankbåren en Ârigen.

³⁶ Diärom, wiis bârmhartig, allik üs ju Våder bârmhartig es.

³⁷ Rogt ek, da ud I uk ek rogt, fordamme ek, da ud I uk ek fordammet, iiw tö, da ud ju töiwen.

³⁸ Iiw, da ud ju iwen: En vol, âphüppet, skoddet en aurlâpen Maat skel em ju ön ju Skoat iiw. For me disalw Maat, diär I me meet, skel ju weder mêten ud.

³⁹ En hi said jam en Gliknis: Kjen uk en Blinđ en üder Blinđ di Wei wege? Mut jat ek albiding ön di Graaw faal?

⁴⁰ Di Liirjung es ek aur sin Meister; wan di Liirjung es alliküs sin Meister, da es hi ütliirt.

⁴¹ Man wat sjogst dü en Splinđ ön din Brödhers Oog, en di Boalk ön din Oog ūdst dü ek waar?

⁴² Of, hü kjenst dü tö din Brödher si: Hoalđ stel Brödher, ik wel di Splinđ üt din Oog ti; en dü sjogst salw ek di Boalk ön din Oog? Dü Ogendiner, ti jest di Boalk üt din Oog, en lukke da, dat dü di Splinđ üt din Brödhers Oog teist.

⁴³ For diär es niin gud Boom, diär [r]ödet Frügt bringt; en niin forrödet Boom bringt gud Frügt.

⁴⁴ Ark Boom ud bi sin Frügt käänt. For em plokket ek Figen van di Tuurner, sa plokket em uk ek Wiindruwen van di Hoftūrns.

⁴⁵ En gud Mensk bringt wat Guds voar üt sin gud Skats ön sin Hart, en en ârig Mensk bringt wat Arigs voar üt di ârig Skats ön sin Hart. For diär dit Hart vol van es, dit lapt di Müd aur.

⁴⁶ Man wat si I: Herr, Herr, tö mi, en dö dag ek, wat ik ju si?

⁴⁷ Hokken tö mi komt, en hjert min Prötji, en dǟd diär eter, di wel ik ju betekene, hokken hi lik es.

⁴⁸ Hi es allik üs en Mensk, diär en Hüs begt, en grow diep, en leid di Grünđ üp en Stiinklep. Mar diär dit Weter kâm, da reew di Strôm tögen dit Hüs ön, en küdt ek bewege aur dat hat wiär begt üp en Klep.

⁴⁹ Mar di diär hjert en ek dǟd, hi es allik üs en Mensk, diär en Hüs begt üp di Öörd sönđer Grünđstiin; en di Strôm reew diär tögen ön, en hat fääl balđ, en di Rewt ön't Hüs wiär gewaltig.