Lukas 10 - North Frisian New Testament (Clemens)

Dit 10. Capitel

¹ Diäreter senđert di Herr jit Üder Söwendig üt, en stjürt jam, tau bi tau, voar höm hen ön alle Städer en Plaatsen, diär hi hen kom wilđ.

² En said tö jam: Di Bârigt es gurt, mar diär sen litjet Aarbedslid; diärom bed di Herr van di Bârigt, dat hi Aarbedslid ön sin Bârigt stjürt.

³ Gung hen. Lukke hjir, ik stjür ju üs di Lummer med üt mung di Wolwen.

⁴ Drai niin Pöös, niin Fek, nog Skuur; en grööt Nemmen üp di Wei.

⁵ Hur I ön en Hüs kom, diär si I jest: Freeđ wiis ön döt Hüs!

⁶ En wan diär en freeđelk Seen wiis skulđ, da wel ju Freeđ üp höm röst; man wan dit ek sa es, da wel ju Freeđ höm weder tö ju kiir.

⁷ Ön ditsalw Hüs bliiw I, iit en drink, wat ja hå. For en Aarbeder es sin Loan wert. I skel ek van dit jen Hüs tö dit Üder gung.

⁸ En wan I ön en Stad kom, en ja ju âpnem, diär iit, wat ju voarsäät ud.

⁹ En maake di Kraanken sünđ, welk diärön sen, en si tö jam: Gotts Könningrik es ju nai kjemmen.

¹⁰ Mar hur I ön en Stad kom, diär ja ju ek âpnem, diär gung üt üp jaar Straaten, en spreek:

¹¹ Uk di Stof, diär van ju Stad ön üüs klöwwet, skodde wü of üp ju; dag skel I weet, dat Gotts Könningrik ju nai wessen heed.

¹² Ik si ju: Hat wel di Sodomer wat legter gung üp jünđner Dai, üs sa en Stad.

¹³ Wee di, Chorazin! Wee di, Bethsaida! For wiär sok Daaden ön Tyrus en Sidon sken, üs-er bi ju sken sen; ja hed bitids ön Sak en Eesken seten, en hed jam bekiirt.

¹⁴ Dag skelt Tyrus en Sidon beter gung önt Gerigt, üs ju!

¹⁵ En dü Kapernaum, diär âp tö Hemmel heewt es, dü skedt diäl stört ud ön di Hel.

¹⁶ Di diär ju hjert, di hjert mi, en di diär ju foragtet, di foragtet mi. Mar di diär mi foragtet, di foragtet höm, diär mi stjürt heed.

¹⁷ En di Söwendig kâm weder me Frügged, en said: Herr, uk di Düweler sen üüs önđerdaan ön din Noom.

¹⁸ Mar hi said tö jam: Ik saag nog di Satan van Hemmel fålen üs en Leid.

¹⁹ Sé I, ik hå ja Magt dön, üp Slangen en Skorpionen tö treden, en aur al Fiinds Gewalt; en nöndt skel ju skaađige.

²⁰ Dag frügge ju ek diäraur, dat di Geister ju önđerdaan sen; mar frügge ju, dat ju Noom ön Hemmel önskrewwen es.

²¹ Tö di Stünd frügget Jesus höm ön di Geist en said: Ik prise di Våder, Herr aur Hemmel en Öord, dat dü sok di Wissen en Klooken forborgen heest, en dat dü dit di Ünmündigen ipenbaaret heest. Jå, Våder, sa haaget et di wel tö!

²² Hat es mi Alles aurdön van min Våder. En Nemmen weet, hokken di Seen es, üs alining di Våder; nog hokken di Våder es, üs alining di Seen, en hokken di Seen dit wel ipenbåre.

²³ En hi wäändt höm tö sin Jüngers, en said tö jam alining: Selig sen di Ogen, diär se, wat I se.

²⁴ For ik si ju: Vuul Profeten en Könninger wilđ se, wat I se, en hå dit ek sen; en hiir, wat I hiir, en hå dit ek hjert.

²⁵ En lukke hjir, diär stönđ en Skreftgeliärter âp, forsaagt höm en said: Meister, wat mut ik dö, dat ik dit ewig Lewent ârwe?

²⁶ En hi said tö höm: Wat Staant er önt Rogt skrewwen? Hü last dü?

²⁷ En hi swaaret en said: Dü skedt din Herr Gott lew hå me hiil Hart, me hiil Seel, me al din Kraft, en me hiil Gemüüt, en din Naist üs di salw.

²⁸ Man hi said tö höm: Dü heest rogt swaaret; dö dit, da skedt dü lewwi.

²⁹ Man hi wild höm salw rogtfârdige, en said tö Jesus: Hokken es da min Naist?

³⁰ Da swaaret Jesus en said: Diär wiär en Mensk, hi ging van Jerusalem diäl tö Jericho, en råket önđer di Muurdigers; ja toog höm di Kloader of, en slog höm en ging diärvan, en let höm hoalew doađ li.

³¹ Hat kâm sa üp iwen Slogt, dat en Pröst di salw Wei kâm; en diär hi höm saag, ging hi voarbi.

³² Alliksa en Levit, diär hi bi dit salw Steid kâm en höm saag, ging hi voarbi.

³³ Mar en Samariter reiset en kâm diärhen, en diär hi höm saag, beäämket hi höm.

³⁴ Ging tö höm, forboanđ höm sin Wunden (Siren) en goat diärön Öli en Wiin, left höm âp üp sin Diirt, föört höm ön di Herbârig, en pleget höm.

³⁵ En diär di Üder Dai wegreiset, noom hi tau Skelling üt, en död dânen di Wiärt, en said tö höm: Drai Sörrig foar höm, en wan dü moar Kosten van höm hå skudt, wel ik di Alles betåle, wan ik weder kom.

³⁶ Hokken van dös tri tinkt ju heed di Naist foar didiär wessen, diär mung di Muurdigers råket wiär?

³⁷ Hi said: Diär di Bârmhartigheid ön höm död! Da said Jesus tö höm: Da gung hen en dö ditsalw.

³⁸ Nü kâm't tö pas, diär ja reiset, ging hi iin ön en Flekken: Diär wiär en Wüf, bi Noom Martha, jü noom höm âp ön hör Hüs.

³⁹ En jü hed en Sester, di hjit Maria; jü säät hör diäl voar Jesus sin Fet, en hjert üp sin Uurder.

⁴⁰ Mar Martha maaket hör vuul tö skaffin, om höm tö tinin. En jü kâm naier en said: Herr, kiirst dü di diär ek ön, dat min Sester mi alining tine let? Si hör dag, dat jü mi help skel.

⁴¹ Mar Jesus swaaret en said tö hör: Martha, Martha, dü heest vuul Sörrig en Meit.

⁴² Mar jen Ding es nödig. Maria heed dit bääst Diil wälet, dit skel ek van hör nommen ud.