Jakobus 4 - North Frisian New Testament (Clemens)

Dit 4. Kapitel.

¹ Hurvan komt er Strid en Krig mung ju? Komt et ek diärvan, namelk van ju Wellest, diär ön ju Lēd strid.

² I sen begjärelk, en fo dag nönt, I håte en iwere, en wen nönt diärme. I strid en för Krig, I hå nönt, diäraur dat I ek bed.

³ I bed, en fo nönt, aurdat I öwel bed, omdat I dit ön ju Wellest dörbring kjen.

⁴ I Huren en Eebrekerskenen wet I ek, dat di Fründskep me di Warld Gottes Findskep es? Hokken en Frindj me di Wârld wis wel, di mut Gottes Find ud.

⁵ Of tinkt ju, di Skreft said foriws: Di Geist, diär ön ju unet, skuld di ju tö Håt en Ofgönstigheid âprege?

⁶ En hi jewt rikkelk Gnåd. Diärom said di Skreft: Gottes Geist es tögen di Hogfârdigen, mar danen, diär sik büg let, jewt hi Gnåd.

⁷ Diärom wis nü Gott önderdånig, wederstun di Düwel, da flögt hi van ju.

⁸ Kom naier tö Gott, da komt hi naier tö ju. Renske di Hunden, I Senders, en måke ju Harten rin en hellig, I Wankelmudigen.

⁹ Föl ju Elend en jamre, sörrige en skroale; ju Laggin forandere sik ön Sörrig en Skroalin, en ju Frügged ön Bedrüwwetheid.

¹⁰ Fornederige ju voar Gott, da wel hi ju forhogere.

¹¹ Sprēk nönt Arigs van arküder, lew Brödhern! Hokken om sin Brödher wat Arigs sprakt, en aur sin Brödher ordilet, di sprakt arig van di Wet, en ordilet aur di Wet. Wan dü aur di Wet ordilest, da best dü nin Däder van di Wet, mar en Rigter.

¹² Diär es en iningst Wetiwer en Rigter, hi kjen selig måke en fordamme. Hokken best dü, diär en Üdern beordilet?

¹³ Mar tö, diär I nü si: Delling of mjären wel wü tö di, of tö di jünder Stad reise, en wel en Jår diär li, en Handel driw, en wen.

¹⁴ I diär ek wēt, wat er mjären geske skel. For wat es ju Lewent? En Damp est, diär en kurt Tid düret, en diäreter forswent.

¹⁵ Onsteid diärfoar skel I si: Wan Gott wel, en wü lewwe, wel wü dit of dat do.

¹⁶ Mar nü röme I ju ön ju Hogmud. Al sok Römin es ârig.

¹⁷ For hokken wet, Guds tö dön, en däd-t ek, foar di es dit Send.