Forhandlings 9 - North Frisian New Testament (Clemens)

Dit 9. Kapitel.

¹ En Paulus snow jit me Trüwwin en Murd tögen di Herr sin Jüngers, en ging tö di Hōgpröst.

² En boad höm om Brewer nå Damaskus ön di Skulen, om dat, wan hi hokken üp dös Wei foand, bid Måner en Wüffen, hi jam bünden na Jerusalem brågt.

³ En üs hi üp di Wei wiär, en nai bi Damaskus kâm, skintj er skor om höm en Lägt van Hemmel.

⁴ En hi fǟl diäl üp Örd, en hjert en Stem, diär tö höm sprok: Saul, Saul, wat forfölgst dü mi?

⁵ En hi said: Herr! wat wedt dü? Di Herr sprok: Ik sen Jesus, welk dü forfölligst. Hat wel di swår fål, tögen di Prot (Od) tö slekkin.

⁶ En hi sjillewt en wåd forsåget, en said: Herr, wat wedt dü, dat ik dö skel? Di Herr said tö höm: Stun ap, en gung īn ön di Stad, diär wel em di si, wat dü dö skedt.

⁷ Mar de Maner, diär di Wei me höm reiset, stönd en wiär forfirt, for ja hjert Stemmen, mar ja såg Nemmen.

⁸ En Paulus rogt sik âp van di Örd, en üs hi sin Ogen ipen måket, såg hi Nemmen. En ja nōm höm bi Hund, en brågt höm na Damaskus.

⁹ En hat wiär tri Dagen, dat hi ek se küd, en nom nogweder Iit, of Drink tö sik.

¹⁰ En diär wiär en Jünger ön Damaskus, me Nom Ananias; tö höm sprok di Herr ön en Gesigt: Ananias! En hi said: Herr! hjir sen ik!

¹¹ Di Herr said tö höm: Stun ap, en gung ön di Gåt, welk di rogt hjit, en fråge ön Judas Hüs om Saul, me di Tönōm van Tarsen; for effen nü bödigt hi.

¹² En hi hēd ön en Gesigt sen, dat en Man, me Nōm Ananias, oan tö höm kâm, en — di Hund üp höm leid, om dat hi sin Gesigt wederfo mai.

¹³ En Ananias swåret: Herr! ik hå van Vulen hjert van dös Man, hur vul Arigs hi din Helligen ön Jerusalem öndön hēd.

¹⁴ En uk hjir hēd hi van di Oppersten Volmagt, aldanen tö binden (binjen), welk di Nōm önröp.

¹⁵ En di Herr said tö höm: Gung nü hen, for dös es mi en ütkwoart Werktjüg, dat hi min Nom mung di Heiden, voar Könninger en Israels Biärner bekänt måket.

¹⁶ En ik wel höm wege, hurvul hi foar min Nōm lid skel.

¹⁷ En Ananias ging hen, kam ön dit Hüs, leid di Hund üp höm, en said: Brödher Saul! Di Herr hēd mi stjürt, nämelk Jesus, diär di üp di Wei, welk dü kâmst, tö Voarskin kam, om dat dü din Gesigt weder fo maist, en vol van di hellig Geist ūdst.

¹⁸ Alstunds wiär-t, alliküs wan di Skoppen van sin Ogen fäl, en hi küd weder se.

¹⁹ En stönd âp, en let sik döpe. Da ēt hi, en starkt sik wat. Saulus wiär hok Dagen bi di Jüngers ön Damaskus.

²⁰ En metjens prötjet hi Christus ön di Judenskulen, dat hi Gottes Seen es.

²¹ Ja staunt al, üs ja höm hjert, en said: Es dit ek höm, diär ön Jerusalem al danen ütrotte wild, welk dös Nōm önröp, en diärom hjir hjårt kjemmen es, om dat hi jam bünden henbring skuld tö di Hōgpröster.

²² Saulus wad al moar en moar kraftig, en aurtjügt di Juden, welk ön Damaskus unet, en bewiset et, dat dös Christus es.

²³ En nå hok Dagen höld di Juden töhop en Råd, dat ja höm ombring wild.

²⁴ Mar hat wåd Saulus tö weten dön, dat ja höm forfölligt. Ja bewagt Nagt en Dai di Pōrten, om höm omtöbringen.

²⁵ Diär nōm di Jüngers höm ön Nagtem, en let höm dör di Mür, ön en Korw diälhitse.

²⁶ Mar üs Saulus tö Jerusalem kâm, forsågt hi, om nai bi di Jüngers sik tö hoalden, mar ja fürgtet jam voar höm, en liwt ek, dat hi en Jünger wiär.

²⁷ Mar Barnabus nōm höm tö sik, en fört höm hen tö di Apostels, en fortält jam, hurdelling hi üp di Wei di Herr sen hed, en hi me höm spreken hed, en hurdelling hi ön Damaskus di Nom Jesus frimudelk forkindigt hed.

²⁸ En hi wiär bi jam, en hi ging üt en īn ön Jerusalem, en prötjet fri üs Herr Jesus sin Nōm.

²⁹ Hi sprok uk, en stred sik me di Griken. Mar ja uget diäreter, öm höm omtöbringen.

³⁰ Üs di Brödhem dit tö weten fing, brågt ja höm hen tö Cäsarea, en stjürt höm na Tarsus.

³¹ Sa hed dit Geminte nü Frēd ön hil Judäa, en Galiläa, en Samaria, en nōm tö, en wandelt ön di Gottesfürgt, en wåd vol van Trōst dör di hellig Geist.

³² En hat gebört, dat Petrus allerwegen ombireiset, dat hi uk to di Helligen kam, welk ön Lydda une.

³³ Diär foand hi en Man, me Nōm Aeneas, welk ågt Jår üp Bäd leid hed, hi wiär gebrekkelk van di Jigt.

³⁴ En Petrus said tö höm: Äneas, Jesus Christus måket di sünd. Stun ap, en måke salw din Bäd. En metjens stönd hi âp.

³⁵ En al danen, diär ön Lydda en Sarona unet, såg höm, en bekirt sik tö di Herr.

³⁶ En ön Joppe wiär en Jungfamen, me Nom Tabea, dit hjit aursät en Re. Jü wiär vol van gud Werken en Gawen, diär ja död.

³⁷ En hat kam töpas üp disallew Tid, dat jü krånk wad, en stoarw. En diär ja hör tauet hed, leid ja hör ön di Bowersål.

³⁸ Aurdat Lydda nai bi Joppe es, üs di Jüngers hjert, dat Petrus diär wiär, stjürt ja tau Karming tö höm, en boad höm, dat hi-t ek âpsküw måt, tö jam tö kommen.

³⁹ En Petrus stönd âp, en ging me jam. En üs hi diär kjemmen wiär, wåd hi van jam âpfört ön di Bowersāl. En üs di Inkewüffen skroalet, en höm di Rokker en Kloader wiset, diär de Re måket hed, üs jü bi jam wiär.

⁴⁰ En üs Petrus jam al ütweget hed, fål hi diäl ön Knebiner, bödigt, en wänt sik om tö di Likhäm, en said: Tabea, stun âp! En jü måket hör Ogen ipen; en üs jü Petrus wår wåd, sǟt jü hör weder diäl.

⁴¹ En hi död hör di Hund, en rogt hör ap, en röp di Helligen, en di Inkewüffen, en stelt hör lewendig voar jam hen.

⁴² En hat wåd bekänt ön hil Joppe en Vulen liwt ön di Herr.

⁴³ En hat kam tö pas, dat hi en lung Tid bi en Man blēw, diär en Garwer wiär.