Forhandlings 4 - North Frisian New Testament (Clemens)

Dit 4. Kapitel

¹ Mar diär ja tö dit Volk sprok, kam di Pröster en di Hauptman (Haudman) aur di Tempel, en di Sadducäers tö jam.

² Jam fortröt et, dat ja dit Volk lirt, en forkindigt dit Apstunen van Doaden.

³ En ja leid di Hunden ön jam, en sǟt jam īn, bet tö en Miärnem, for hat wiär Inj.

⁴ En Vulen van danen, diär dit Urd hjert hed, wåd glowsk, en hat wiär di Tal van omtrent füf düsend Karming.

⁵ Diär-t nü tö en Miärnem kâm, forsåmelt sik alle Oppersten, Olderlid en Skreftgeliärten tö Jerusalem.

⁶ Hannas, di Hogpröst, en Kaifas, en Johannes, en Alexander, en sa Vulen üs er van dit Hōgpröstgeslegt wiär.

⁷ En diär ja jam ön di Medden stelt hed, fråget ja: Dör watfoar Kraft en ön huns Nōm hå I dit dön?

⁸ Petrus, vol van di hellig Geist, said tö jam: I Oppersten van dit Volk, en I Olderlid van Israel!

⁹ Wan wü delling rogt ud aur di Weldåd ön di krånk Mensk, hur dör hi es sünd uden.

¹⁰ Da skel er ju en al dit Volk van Israel tö weten dön ud, dat ön Jesus Christus van Nazareth sin Nom, diär I krütsigt hå, welk Gott van Doaden apwäkt hēd, stånt dös hjir sünd voar ju.

¹¹ Dit es di Stin, van ju Bulid (Begningslid) foar nönt agt, hi es tö en Hörnstin uden.

¹² En di Seligheid es ön nin Üdern, en diär es ek nin Üder Nom di Mensken iwen, dör welk wü selig ud kjen.

¹³ Mar ja såg Petrus en Johannes jår Frimudigheid en forwundert jam; for ja wiär er wes om, dat jat üngeliärt en slogt Lid wiär, en küd jam uk nog, dat jat me Jesus wessen (wiär) hed.

¹⁴ En ja såg di Mensk, welk sünd uden wiär, bi jam stunen, en hed diär Nöndt öntögen tö sien.

¹⁵ En diär weget ja jam üt di Råd tö gungen, en forhandelt me arküder, en sprok:

¹⁶ Wat wel wü dös Mensk/en/ dö? for dit Teken, wat dör jam sken es, es bekänt en ipenbår voar Al danen, welk ön Jerusalem une, en wü kjent ek oflögne (benåne).

¹⁷ Mar omdat et ek firder inrewt mung dit Volk, let üs jam iärnstlik trüwwe, dat jat van nü of ön nin Mensk wat van dös Nōm si skuld.

¹⁸ En röp jam, en said-t jam ön, dat jat jam hilental ek hir let, nog lirt en Jesus sin Nōm.

¹⁹ Mar Petrus en Johannes swåret, en sprok tö jam: Rogt I sallew diäraur, of et voar Gott rogt es, dat wat ju moar harke üs Gott?

²⁰ Wat kjent ja ek let, dat wat ek sprēk skuld van dit, wat wat sen en hjert hå!

²¹ Mar ja trüwwet jam jit moar, en let jam gung, for ja foand ek, hurdelling dat ja jam pinige skuld, om dit Volks wel; for ja lowet al Gott aur Alles, wat sken wiär.

²² For di Mensk wiär aur vjärdig jar oald, ön welk dit Teken van Sündheid sken wiär.

²³ En diär em jam hed loas letten, kâm jat tö jår ein Lid, en forkindigt jam, wat di Opperpröster en Olderlid tö jam said hed.

²⁴ Diär ja dit hjert, hēwt ja jår Stem, for ja wiär jens Sens tö Gott, en sprok: Herr! dü best di Gott, diär Hemmel en Örd, en di See (Miär), en Alles, wat diärön es, måket hēd.

²⁵ Üs dü dör Davids Müd, welk din Knegt wiär, said hēst: Hurom sät sik di Heiden âp, en di Volken nem jam wat voar, wat foriws es?

²⁶ Di Könninger üp di Örd trēd töhop en de Försten forsåmle sik bi arküder tögen di Herr, en tögen sin Christus (sin Salwt).

²⁷ Ja wårelk, ja hå jam forsåmelt aur din hellig Seen Jesus, welk dü salwt hēst, Herodes en Pontius Pilatus, me di Heiden en dit Volk Israel.

²⁸ Om tö dön, wat din Hund en din Rēd tövoaren beslöten hēd, wat ske skuld.

²⁹ En nü, Herr! lukke üp jar Trüwwin, en īw din Knegter al Frimudigheid, din Urd tö spreken.

³⁰ En strek din Hund üt, dat Sündheid, en Teken, en Wunder ske dör di Nōm van din hellig Seen Jesus.

³¹ En üs ja bödigt hed, beweget sik dit Steid, hur ja forsamelt wiär, en /ja/ wåd al vol van di hellig Geist, en sprok Gottes Urd me Frimudigheid.

³² En dit Geminte van al danen, diär di Glow hed, wiär jens ön Hart en Seel; uk said er Nemmen wat van sin Gud, dat et sin wiär, for Alles hed ja ön Geminskep (töhop).

³³ En me gurt Kraft jaw di Aposteler Tjügnis van üs Herr Jesus sin Apstunen, en diär wiär gurt Gnad bi jam al.

³⁴ En diär wiär uk Nemmen mung jam, diär Brak (Wånt) hed; for sa Vulen üs er wiär, welk Eker en Hüsing besēt, forkopet ja ditsallew, en brågt dit Jild foar dit forkopet Gud.

³⁵ En leid dit tö di Aposteler jår Fet, en em jåw Ark, wat hi nödig hed.

³⁶ En Joses, me di Binom Barnabas, van di Aposteler sa nǟmt, (dit es aursat en Seen tö Tröstelkheid) van Levis Geslegt (Friindskep) üt Cypern.

³⁷ Hi hed en Eker en forkopet di, en brågt dit Jild, en leid-t hen tö di Aposteler jar Fet.