Forhandlings 23 - North Frisian New Testament (Clemens)

Dit 23. Kapitel.

¹ Paulus såg me en skarp Blik di Rad ön, en sprok: I Måner, lew Brödhem! ik hå me en gud Geweten voar Gott wandelt tö delling tö.

² Mar di Hōgpröst Ananias befoal danen, welk bi höm stönd, dat ja höm üp di Müd slå skuld.

³ Da sprok Paulus tö höm: Gott skel di slå, dü kalket (wittet) Wug! Dü setst hjir om mi nå de Wet tö rogten, en befjälst, mi tögen di Wet tö slåen.

⁴ En danen, welk diärbi stönd, said: Skelst dü Gottes Hōgpröst sa!

⁵ Mar Paulus said: Brödhem! ik wust ek, dat et di Hōgpröst wiär. For diär stånt skrewwen: Di Opperst van din Volk skedt dü ek flök.

⁶ En Paulus wust, dat er jen Dīl Sadducäers, en di Üder Dīl Farisäers wiär, diärom said hi me gurtem Stem ön di Råd: Brödhem, ik sen en Farisäer, en en Farisäers Seen. Ik sen önklåget aur di Hȫp en Apstunen van Doaden.

⁷ Sa gau üs hi dit said hed, kam di Farisäers en di Sadducäers diäraur ön Strid; en di Forsamling dilet sik ön tau Partien.

⁸ For di Sadducäers si, diär es nogweder Apstunen, of Engel, of Geist; mar di Farisäers bekän biding.

⁹ Diär öntstönd en gurt Lârem. Di Wetliärers van di Farisäer-Parti stönd ap, stred en sprok: Wü finj nönt Arigs ön dös Mensk; en wan er en Engel of en Geist me höm spreken hed, da kjen wü tögen Gott ek strid.

¹⁰ Üs di Larem nü olter gurt wåd, en di Opperst besörrigt wiär, dat Paulus van jam üt arküder rewwen ud skuld, da jåw hi Befel, dat er Krigsvolk djälgung, en höm me Gewalt üt di Medden van jam wegriw, en ön di Borrig för skuld.

¹¹ Üp di Üder Dai, mar ön Nagtem stönd di Herr bi höm, en said: Hå gud Mud! Paulus! Alliksa üs di ön Jerusalem van mi tjügt hēst, sa skedt dü uk ön Rom van mi tjüg.

¹² Diär-t begent tö dågin, rottet sik hok Juden töhop, en forflökt sik sallew, en said, dat ja nogweder it, of drink wild, tödat ja Paulus dit Lewent nommen hed.

¹³ En ja wiär moar üs vjärdig, welk dös Id töhop swären hed.

¹⁴ Ja ging hen tö di Opperpröster en Olderlid, en said: Wü hå üs diärop forflökt en forswären, nönt tö smakken, jer dat wü Paulus doadslain hå.

¹⁵ Nü stel I di Opperhaudman, en di hile Råd dit voar, dat hi måt mjären Paulus tö ju för, alliküs dat I sin Såk naier Öndersjuk wild. En wü sen al redig, höm omtöbringen, jer dat hi voar ju komt.

¹⁶ Üs nü Paulus sin Sesters Seen di Murdönslag hjert, ging hi hastig in ön di Borrig, en brågt Paulus Tiding diärvan.

¹⁷ Diärüp rȫp Paulus jen van di Önderhaudmåner hjårt, en said: Bring dag dös Jungkiärl hen tö di Opperst, for hi hēd höm wat tö sien.

¹⁸ Hi nōm höm tö sik, fört höm hen tö di Opperst, en said: Paulus, diär gefangen es, röp mi hjårt, en boad mi, dös Jungkiärl hen tö di tö bringen, wil hi di wat tö sien hēd.

¹⁹ Diär nōm di Opperst höm bi Hund, en ging me höm bi Sid, en fråget höm: Wat hēst dü mi tö sien?

²⁰ En hi said: Di Juden sen me arküder jens uden, di tö bedden, dat dü mjären Paulus voar di Råd bring letst, alliküs dat ja sin Såk nauer Öndersjuk wild.

²¹ Liw jam dag ek; for moar üs vjärdig Man lure üp höm; ja hå sik forswären, ek jer tö iten, en ek tö drinken, bet ja Paulus ombrågt hå; en ja sen nü al redig, en tēw bloat üp Beskid van di.

²² Diärüp let di Opperst di Jungkiärl weder gung, en gebot (befoal) höm: Dü skedt et tö Nemmen si, dat dü mi sok ipenbåret hēst.

²³ En hi let da tau Önderhaudmåner röp en said tö jam: Röst tau höndert Krigsknegter, om nå Cäsarea tö tien, en hoald söwendig Rütters, en tau höndert Stangendraiers ön Beredskep tögen di trǟd Stünd ön Nagtem.

²⁴ Let uk Lastbēster bestel, om dat ja Paulus diärüp sät, en hi welbehölden tö di Stadhoalder Felix brågt ud kjen.

²⁵ En hi skrēw en Brēf, di lüt sa:

²⁶ Claudius Lysias gröt di magtig Stadhoalder /(Löndvöged)/ Felix.

²⁷ Dös Man hed di Juden greppen, en wild höm ombring Mar ik kâm me min Krigsvolk diäraur tö; en sa gau üs ik tö weten fing, dat hi en Römer es, hå ik höm reddigt.

²⁸ En üs ik di Uarsåk wēt wild, hurfoar hi beskildigt wåd, brågt ik höm hen ön jar Råd.

²⁹ Ik foand, dat hi aur Frågen van jår Wet beskildigt wåd; mar diär wåd höm nin Forbreken, wat Doad of Tügthüs fortinet, tö Last leid.

³⁰ En diär ik tö weten fing, dat hok Juden sik tögen höm forswären hed, stjürt ik höm metjens tö di, en död sin Forfölgers, welk höm önklåget, di Beskid, dat ja di si skuld wat ja tögen höm hå. Får wel!

³¹ Di Krigsknegter nōm Paulus da, alliküs jam befälen wiär, en brågt höm ön Nagtem hen tö Antipatris.

³² Di Üder Dai let ja di Rütters höm firder bring, en kirt weder na di Borrig töreg.

³³ Üs ja nü ön Cäsarea önkam, död ja dit Bref ön di Stadhoalder (Löndvöged) aur, en aurlöwert Paulus ön höm.

³⁴ Üs di Löndvöged dit Brēf los, fraget hi, üt wat Lönd hi wiär? En üs hi fornom, dat hi van Cilicien wiär, said hi:

³⁵ Ik wel di forhir, wan din Forklagers diär uk sen. En hi befoal, höm ön Herodes sin Palast ön Forwårsom tö bringen.