Forhandlings 22 - North Frisian New Testament (Clemens)

Dit 22. Kapitel.

¹ I Måner, lew Brödhem en Väders, hir min Forswaring ön, di ik nü on ju rogt.

² Mar üs ja hjert, dat hi ön di ebräisk Språk tö jam sprok, wad ja jit stellen En hi sprok:

³ Ik sen en Jud, ön Tarsus ön Cilicien geboren, mar ön dös Stad aptein, en ik hå tö Gamaliels Fet seten, en sen van höm me vul Flit eter di strängst Regler ön di Wet van üs Väders lirt. Ik wiär en Iferer foar di Wet, alliküs I dit delling sen.

⁴ Ik hå dös Lir-Wei forfölligt bet tö di Doad. Ik boand jam, let Måner en Wüffen slüt, en aurlewert jam ön dit Gefängnis.

⁵ Alliküs di Opperpröst, en di hile Råd van Olderlid mi dit betjüg kjen, van danen ik Volmagt me nōm tö di Brödhem, en reiset nå Damaskus, dat ik dânen, welk diär wiär, bünden nå Jerusalem fört, omdat ja diär bestråwet wåd.

⁶ Mar hat kâm tö pas, üs ik henreiset, en nai bi Damaskus kâm, dat om Meddai en gurt Lägt van Hemmel mi hastig rund omstrålet.

⁷ Ik fǟl tö Ord, en hjert en Stem, di sprok tö mi: Saul, Saul, hurom forfölligst dü mi?

⁸ Ik swåret: Herr! hokken best dü? En hi said tö mi: Ik sen Jesus van Nazareth, welk dü forfölligst.

⁹ En dânen, diär me mi wiär, såg dit Lǟgt, en forskrok sik; mar di Stem, welk me mi sprok, forstönd ja ek.

¹⁰ Ik said diärüp: Herr, wat skel ik dö? Di Herr sprok tö mi: Stun âp, en gung na Damaskus; diär skel di Alles said ud, wat dü dö skedt.

¹¹ Mar üs ik van dit Lägts Glands blǟnd uden wiär, wåd ik van mi/n/ Reisgefärten bi Hund trakket, en kam tö Damaskus.

¹² Diär wiär en gottesfürgtig Man eter di Wet, bi Nōm Ananias, welk ön en gud Berōp stönd bi alle Juden, welk diär unet.

¹³ Hi kâm tö mi, stönd bi mi, en said tö mi: Brödher Saul, lukke ap! En ön dit sallew Ogenblek lukket ik höm sallew ön.

¹⁴ En hi said: Üs Väders Gott hēd di ütwälet, dat dü sin Wel kǟn skedt, en di Rogtfardig tö sen, en di Stem üt sin Müd tö hiren.

¹⁵ For dü skedt bi alle Mensken sin Tjüg wis van dit, wat dü sen en hjert hēst.

¹⁶ En nü, wat talmst (sümmest) dü? Stun ap, en let di döpe tö en Rensking van din Send, en röp di Herr sin Nōm ön.

¹⁷ Üs ik ederst weder nå Jerusalem kâm, en ön di Tempel bödigt, kâm-t mi voar, üs wan ik selig wiär, en såg höm.

¹⁸ Diär said hi tö mi: Ile, en gung hastig üt Jerusalem, for ja wel din Tjügnis van mi ek önnem.

¹⁹ En ik said: Herr! ja wēt, dat ik danen, welk ön di liwt, forhafte, en of en tö ön di Skulen pitske let.

²⁰ En üs dit Blöd van din Tjüg Stefanus forgöten wåd, stönd ik diärbi, hed Welhågen ön sin Doad, en nom — di Kloader van di Murdigers ön Forwåring.

²¹ En hi said tö mi: Gung hen, for ik wel di fir mung di Heiden stjür.

²² Bet tö dit Urd hjert ja höm tö; da röp ja me en gurtem Belk: Weg van di Örd me sa Jen! hi fortinet ek länger tö lewwin.

²³ En üs ja sa rȫp, en di Kloader ofsmēt, en di Stof ön di Logt skoddet,

²⁴ Jaw di Opperst Order, dat em höm ön di Borrig för, en höm pitske skuld, bet dat hi tö weten fing, aur watfoar en Uarsak dit Volk sa aur höm rȫp.

²⁵ Mar üs hi höm me Rimen önboand, om höm tö pitskin, said Paulus tö di Önderhaudman, welk diärbi stönd: Est uk rogt, en romisk Borger sönder Ordil en Rogt tö pitskin?

²⁶ Üs di Haudman dit hjert, ging hi hen tö di Opperst me di Böd, en said: Dös Mensk es en romsk Borger.

²⁷ Da kam di Opperst tö höm, en sprok tö höm: Si mi, best dü en Römer? Hi said: Ja.

²⁸ Di Opperst swåret: Ik hå dit Borgerrogt foar en gurt Sum kopet. Paulus said: Ik hå-t van Geburt.

²⁹ Metjens trat danen of, welk höm ütfråge skuld. En di Opperhaudman wåd sallew bang bi di Såk, üs hi fornōm, dat hi en romersk Borger wiär, en hi höm hed binj letten.

³⁰ Om nü üp di Üder Dai Wesheid diäraur tö fon, hurom hi van di Juden önklåget wåd, let hi höm di Ketting ofnem, en jåw Order, dat di Opperpröster en di hile Råd töhop kom skuld, en fört Paulus hjårt, en stelt höm voar jam hen.