Forhandlings 20 - North Frisian New Testament (Clemens)

Dit 20. Kapitel.

¹ Üs nü dit Aprör stelt wiär, rȫp Paulus di Jüngers tö sik, en formånet jam, nōm Ofskid, en reiset nå Macedonien.

² En üs hi dit Lönd bereiset hed, en jam me vul Urden formånet hed, kâm hi nå Grikenlönd, hur hi tri Mun forwilet.

³ Mar diär di Juden höm forfölligt, üs hi nå Syrien reise wild, beslüt hi, wederomtökirem, en sin Wei nå Macedonien tö nemmen.

⁴ En me höm bet ön Asien reiset Sopater van Beroe; en van Thessalonich Aristarchus en Secundus, en Gajus van Derben, en Timotheus; en van Asien Tychicus en Trofimus.

⁵ Al dössen ging voarof, en wiär üs ön Troada forwagten.

⁶ Eter di Poaskdagen silt wü van Filippi of, en kam üp di füfst Dei bi jam ön Troas, en diär hed wü üs Dūnde sowen Dågen.

⁷ Üp di jest Dai ön di Wēk, üs di Jüngers töhop kjemmen wiär, om dit Broad tö breken, höld Paulus en Rede ön jam, en wild üp di Üder Dai forreise, en sin Rede wåret hen tö Mednagt.

⁸ En ön di Bowersål, hur wü forsåmelt wiär, broan vul Lägter.

⁹ Nü sēt er en Jungkiärl, bi Nom Eutyches ön en Winning, en fâl ön en fast Slip, aurdat Paulus sa lung sprok; en hi wåd van di Slip aurwäldigt, en (stört) fâl djäl van dit träd Stokwerk, en wåd doad âphewen.

¹⁰ Paulus ging djäl tö höm, leid sik aur höm hen, omfåtet höm, en sprok: Wīs man stel, for sin Seel es ön höm.

¹¹ Da ging hi weder ap, en brok dit Broad, en bēt ön, en sprok jit lung me jam, bet di Dai önbrok; en da reiset hi of.

¹² En üs ja di Jungkiärl lewendig weder âpbrågt, wåd ja weder beruigt.

¹³ Mar wü wiär al voarof ön Burd gingen, en nå Assus fären, hur wü Paulus, welk bet diärhen tö Fut gingen wiär, tö üs nem wild; for hi hed-t üs sa befälen.

¹⁴ Ön Assus trof wü weder töhop, wü nom höm tö üs, en kam na Mitylene.

¹⁵ Diärvan foar wü of; kam üp di Üder Dai lik aur voar Chios, en löndigt di Dai diärüp bi Samos, en blēw ön Trogyllion; en üp di naist Dai kam wü tö Miletus.

¹⁶ For Paulus hed-t sik voarnommen, Efesus voarbi tö silen, omdat hi ön Asien ek âphölden wåd, for hi ilet, om tö Pingster, wan-t mögelk wiär, ön Jerusalem tö wisen.

¹⁷ Van Miletus stjürt hi Böd tö Efesus, en stewent tö sik di Olderlid van dit Geminte.

¹⁸ En üs ja tö höm kâm, en ja töhop wiär, sprok hi tö jam: I wēt, van di jest Dai of ön eter min Önkomst ön Asien, hurdelling ik di hile Tid mung ju mi benommen hå.

¹⁹ En di Herr tinet hå me en Mud, welk sik sallew litj en lig måket, en me vul Toaren en Önfegtinger, welk aur mi kjemmen sen van di Juden, welk mi forfölligt.

²⁰ Ik hå nönt töreghölden van dit, wat tö ju Bästen wiär, fri en ipenbår, uk ön ju Hüsing hå ik et ju forkindigt en lirt.

²¹ Bid Juden en Griken hå ik formånet tö Bekiring tö Gott, en tö di Glōw ön üs Herr Jesus Christus.

²² En nü betänk, ik sen bünden ön di Geist, reise ik hen tö Jerusalem, ik wēt ek, wat mi diär bevoarstånt.

²³ Voarbütten dit, dat di hellig Geist mi van Stad tö Stad önkindigt en said: dat Ketting en Bedrüwwing ön Jerusalem üp mi tēw.

²⁴ Mar ik täl (agt) ek diärüp; en min Lewent es mi sallew ek tö jür, omdat ik min Lewentslōp me Frügged volbring, en di Tinst (dit Amt), wat ik van di Herr Jesus fingen hå, dit Evangilje van Gottes Gnåd tö forkindigen.

²⁵ En nü betänk, ik wēt, dat I, welk ik üp min Reisen besågt hå, jå altermål, danen ik Gottes Rik forkindigt hå, min Ansegt ek moar tö sen fo.

²⁶ Diärom betjüg ik ju ön al Iärnst delling üp dös Dai, dat ik nin Skild hå ön dit Blöd van ju al.

²⁷ For ik hå nönt töreghölden voar ju, dat ik ju Gottes hil Rēd ek forkindigt hå.

²⁸ Sa hå nü Agt üp ju sallew, en üp di hil Hjät (Geminte), aur welk di hellig Geist ju sät hēd tö Üpsigthoalders, om dit Geminte Gottes tö weidin, welk hi dör sin ein Blöd wonnen hēd.

²⁹ For dit wēt ik, dat eter min Ofskid hok gröggelk Wolfen mung ju kom skel, welk di Hiäting ek forskoanige wel.

³⁰ Uk van ju ein Lid wel er Måner âpstūn me forkirt Lir, om di Jüngers ön sik tö tien.

³¹ Diärom wis wakker, en tänk diärom, dat ik ek âphölden ha tri Jår, Nagt en Dai, Arkjen me Toaren tö formånin.

³² En nü, Brödhem! befele ik ju Gott, en dit Urd van Gottes Gnad, diär magtig nog es, om ju fast tö måkin, en ju me alle Helligen dit beskjärt Arwdil tö iwen.

³³ Ik hå van Nemmen Sölwer, of Gold, nog Kload forlangt.

³⁴ Ik wēt sallew, dat mi dös Hunden tö min Näring en foar min Reisgefärten tinet hå.

³⁵ Ik hå ju Alles wiset, dat em sa arbeide mut, en di Swakken âpnem, en tǟnk mut om dit Urd van di Herr Jesus, diär sallew said hēd: Iwen es seliger, üs Nemmen.

³⁶ En üs hi dit said hed, fâl hi djäl üp Knebiner en bödigt me jam al.

³⁷ En diär löp vul Toaren mung jam altermal, en ja fâl Paulus om hals, en tåtjet höm.

³⁸ Wat jam mist bedrüwwet måket, wiär dit Urd, wat hi said hed, dat ja sin Ansegt ek moar se skuld. En ja jåw höm dit Geleit bet tö dit Skep.