Forhandlings 16 - North Frisian New Testament (Clemens)

Dit 16. Kapitel.

¹ En hi kam tö Derben en Lystra. En se, diär wiär en Jünger, bi Nom Timotheus, en Seen van en jüdisk Wüf, welk Christ uden wiär, en van en grigisk Våder.

² Hi stönd ön en gud Berōp bi di Brödhem mung di Lystråners en ön Ikonien.

³ Paulus wild hå, dat hi me höm reise skuld, en nōm höm, en beskjärt höm om di Juden jår wel, welk ön disallew Steid wiär, for ja wust al, dat sin Våder en Grik wiär.

⁴ Üs ja nü di Städer bereiset, jaw ja jam di Order, di Spreken (Regler) tö hoalden, welk van di Apostler en Olderlid ön Jerusalem beslöten wiär.

⁵ Nü wåd di Geminten fast ön di Glow, en nōm dågligs tö ön Tal.

⁶ Mar üs ja dör Frügien en dit Lönd Galatien reiset, wåd-t jam wärnt van di hellig Geist, Gottes Urd ön Asien tö forkindigen.

⁷ En üs ja tögen Mysien kâm, forsågt ja, dör Bithynien tö reisin; en di Geist let et jam ek tö.

⁸ En üs ja Mysien voarbireiset, kam ja djäl jen Troas.

⁹ En Paulus wåd ön Nagtem en Gesigt wår; dit wiär en Man üt Macedonien, hi stönd en boad, en said: Kom djäl (aur) tö Macedonien, en help üs!

¹⁰ Üs hi nü dit Sjün sen hed, sågt wi straks aur na Macedonien tö reisin, for wü slüt diärüt, dat di Herr üs diärhen röpen hed, om jam dit Evangilje tö forkindigen.

¹¹ Wü foar da of van Troas; en silt lik aur na Samothracien, en di üder Dai tö Neapolis.

¹² En van diär na Filippi, welk /di/ Voarnemst Stad (Hauptstad) ön Macedonien es, en en Fristad (Plåntstad). En wü höld üs diär hok Dagen ap.

¹³ En üp en Sabbatdai ging wü bütten di Stad bi di Weterkant, hur em plei tö bödigin.

¹⁴ Mung di Wüffen, welk töhjert, wat wü sprok, wiär en gottesfürgtig Wüf, me Nom Lydia, en Purpurkråmerske, van di Stad Thyatira; hör maket di Herr dit Hart ipen, dat ja diärüp let, wat van Paulus spreken wåd.

¹⁵ En üs jü en hör Hüsgenoten döpet (kressent) uden wiär, boad jü om Gotts wel, en said: Wan I mi nü foar tru hoald, dat ik ön di Herr līw, da kīr īn ön min Hüs. En jü twōng (nödigt) üs diärtö.

¹⁶ En hat kâm tö pas, üs wü tö dit Gebet henging, kam er üs en Tinstfamen öntögen, welk en Geist hed, om tö wårsien, en me Wårsien hör Herr vul Wenst inbrågt.

¹⁷ Jü fölligt allerwegen Paulus en üs agterön, röp en sprok: Dös Karming sen Knegter van di hōgst Gott, welk ju di Wei tö di Seligheid forkindige.

¹⁸ Dit död ja manning Dagen. Mar Paulus wåd diäraur fortröttelk, wänt sik om, en sprok tö di Geist: Ik befjäl di ön Jesus Christus sin Nōm, dat dü van hör ütfarst. En ön dit Ogenblek forlet hi hör.

¹⁹ Üs hör Herren såg, dat al jår Höp üp Gewenst weg wiär, grep ja Paulus en Silas, en slippet jam hen üp Marked voar di Oppersten.

²⁰ En stelt jam voar di Stadrigters, en said: Dös Lid, welk Juden sen, hendere di Ru ön üs Stad.

²¹ En forkindige en Skek (Wīs), welk wü, üs Römer, nogweder önnem, of befölge dört.

²² Dit brågt dit Volk tögen jam ön Aprör, en di Stadrigters let jam di Kloader ofrīw, en befoal, jam tö pitskin.

²³ En üs ja jam vul Slikker dön hed, sǟt ja jam önt Tügthüs (Stokhüs), en jåw di Kerkermeister Order, jam seker tö forwarin.

²⁴ Hi nōm di Befel ön, en sǟt jam ön dit bennerst Gefängnis, en slüt jar Fet ön di Stok.

²⁵ Om Mednagt bödigt Paulus en Silas, en sōng Lowsalmer. Di üder Gefangenen hjert jam tö.

²⁶ Diär öntstönd skor en sa stark Ördsjilwin, dat di Gründstin van-t Gefängnis forskåket wåd. En metjens Sprōng di Düren ipen en di Ketten fǟl van jam of.

²⁷ Mar üs di Kerkermeister van Slip âpwåket, en di Düren vant Tügthüs ipen såg, tōg hi sin Swärt üt, en wild sik salw dit Lewent nem; for hi ment, di Gefangenen wiär flögt.

²⁸ Diär röp Paulus sa gurtem üs hi küd, en said: Dö di nönt tö nai (Arigs); for wü sen jit al hjir!

²⁹ Diärüp let hi Lägt bring, en Sprong in, sjilwt en fâl Paulus en Silas tö Fet.

³⁰ Fört jam üt en sprok: Min Herren! wat mut ik dö, dat ik selig ud?

³¹ Jat sprok: Liw ön di Herr Jesus Christus, da ūdst dü en din Hüs selig.

³² En nü sprok jat tö höm en al danen, diär ön sin Hüs wiär, dit Urd van di Herr.

³³ En jit ön di sallew Stünd ön Nagtem nom hi jam tö sik, tauet jam di Strimen of, en let sik metjens me al sin ein Lid döpe (kresne).

³⁴ Hi fört jam ederst in ön sin Hüs, skaffet âp voar jam, en frügget (höget) sik me al sin ein Lid, dat hi tö di Glōw ön Gott kjemmen wiär.

³⁵ Diär-t nü Dai wåd, stjürt di Stadrigters di Gerigtsdiners, en let si: Let dös Lid loas!

³⁶ Di Kerkermeister brågt Paulus dös Bödskep: Di Stadrigters hå Böd stjürt, dat at skuld loas letten ud. Sa måke at nü, dat at üt kom, en gung me Fred!

³⁷ Mar Paulus said tö jam: I hå unk, en wat sen dag römisk Borgers, sönder di Såk tö öndersjukken, (sönder Rogt en Ordil) ipenbår pitsket, en önt Tügthüs sät, en nü wel em unk hjemmelk wegskaffe? Niks dog! Ja mai sallew kom, en unk weder ütför.

³⁸ Di Staddiners brågt di Swår hen tö di Stadrogters; en ja wad bang, üs ja hjert, dat jat römersk Borgers wiär.

³⁹ En nü kam ja sallew, en jåw jam gud Ūrden, en fört jam üt, en boad jam, dat jat di Stad forlet måt.

⁴⁰ Nü ging jat üt dit Tügthüs, en hen tö di Lydia, hur jat di Brödhem öntrof, jam Mud īnsprok, en da ofreiset.