Forhandlings 14 - North Frisian New Testament (Clemens)

Dit 14. Kapitel.

¹ En hat kâm tö pas ön Ikonien, dat jat mearküder ön di jüdisk Synagoge (Judenskul) inging, en diär sa sprok, dat en gurt Kär Lid van di Juden en Griken liwt.

² Mar di ünglo̊wsk Juden apreget en forbettert di Gemüter der Heiden tögen di Brödhem.

³ Da höld jat jam diär nü en Tidlung ap, en lirt frimudig eter di Herr sin Sen, welk dit Urd van sin Gnåd betjügt, en let Teken en Wunder dör jår Hunden ske.

⁴ Mar di Kär ön di Stad dilet sik ön Partien, Sommen höldt me di Juden, en Sommen me di Apostels.

⁵ Mar diär-t tö en Aplōp twesk Heiden en Juden en jar Oppersten kam, om jam tö smoaien en tö stinigin;

⁶ Aurleid jat dit, en flögt ön di Städer önt Lönd Lykaonien, nämelk Lystra en Derben, en dit omliggende Lönd.

⁷ En jat prötjet diär dit Evangilje.

⁸ En diär wiär en Man ön Lystra, welk set måst, for hi hed nin Magt ön sin Fet, mar hi wiär van Moders Lif ön lam, en hed older gung küd.

⁹ Hi hjert Paulus spreken. En Paulus hed sin Oog üp höm, en üs hi mârkt, dat hi di Glow hed, dat höm holpen ud küd,

¹⁰ Sprok hi me gurtem Stem: Stun rogt âp üp din Fet! En hi Sprōng ap, en wandelt.

¹¹ En üs dit Volk såg, wat Paulus dön hed, hēwt ja jår Stem en said üp Lykaonisk: Di Gotten sen di Mensken lik uden, en tö üs djälkjemmen.

¹² En nǟmt Barnabas Jupiter, en Paulus Merkur, aurdat hi dit Urd fört.

¹³ Di Pröst van Jupiter, welk voar jår Stad wiär, brågt Ausen en Krånsen voar dit Dōr, en wild me dit Volk awere.

¹⁴ Mar üs di Apostels, Barnabas en Paulus, dit hjert, rēw jat jar Kloader, en Sprōng mung dit Volk, en prålet:

¹⁵ En sprok: I Karming! Wat måke I diär? Wat sen uk disallew Liden ütsät likst ju, en forkindige ju dit Evangilje, dat I ju bekir skel van dös falsk Gotten, tö di lewendig Gott, diär Hemmel en Örd måket hēd, en di See (Miär) en Alles wat diärön es.

¹⁶ Diär ön di forleden Tid hēd di Heiden wandele letten jår ein Wei.

¹⁷ Alhurwel hi sik salw ek sönder Tjügnis letten hēd, hēd hi üs vūl Guds iwen, en van Hemmel Rīn en frugtbar Tid iwen, en üs Hart volfelt me Iten en Frügged.

¹⁸ En diär jat dit said, küd jat dit Volk knap ofhoald, om jam tö åwerin.

¹⁹ Mar diäraur kam er Juden van Antiochien en Ikonien, en besnakket (aurredet) dit Volk, en stinigt Paulus, en slippet höm üt di Stad; en ja ment, hi wiär stürwen.

²⁰ Mar üs di Juden höm omringt hed, stönd hi ap, en ging ön di Stad. En üp di Üder Dai ging hi me Barnabas na Derben.

²¹ En üs jat ön disallew Stad dit Evangilje forkindigt, en Vulen /tö/ Jüngers måket hed, kirt jat wederom na Lystra, en Ikonien, en Antiochien.

²² En bestärkt di Jünger jår Selen, en muntert jam âp, dat ja ön di Glōw bliw skuld, en dat wü dör vul Bedrük ingung mut ön Gottes Rik.

²³ En jat forordnet jam hen en weder Olderlid ön di Geminten ön, bödigt en fastet, en befoal jam ön di Herr, ön welk ja nü līwt.

²⁴ En jat reiset dör Pisidien, en kam ön Pamfylien.

²⁵ En üs jat dit Urd ön Pergen forkindigt hed, kam jat diäl na Attalien.

²⁶ En van diär skepet (foar) jat na Antiochien, hurvan jat forordnet wiär dör Gottes Gnåd, tö dit Werk, wat jat volbrågt hed.

²⁷ Mar üs jat diärkam, forsåmelt sik dit hile Geminte, en forkindigt, hur vul gurt Dingen Gott dör jam dön hed, en hurdelling hi foar di Heiden di Dür tö di Glow ipenmåket hed.

²⁸ En jat höld jam diär nin litj Tid âp bi di Jüngers.