Forhandlings 11 - North Frisian New Testament (Clemens)

Dit 11. Kapitel.

¹ En di Apostels en Brödhem, welk ön Judäa wiär, hjert, dat uk di Heiden Gotts Urd önnommen hed.

² En üs Petrus âpkam tö Jerusalem, strēd danen van di Beskjäring me höm.

³ En said: dü best ingingen tö di Karming sönder Beskjäring, en hēst me jam iten.

⁴ Mar Petrus begent, en fortält et jam al, hur-t töhop hinget, en said:

⁵ Ik wiär ön di Stad Joppe, en bödigt, en frügget mi sa, dat ik knap van mi salw wust, en såg en Gesigt, nämelk en Fat diäldålin üs en gurt lennen Dok me vjur Sneppen, en diälletten van Hemmel, en dit kâm hen tö mi.

⁶ Ik betragtet dit, en wåd wår Dirten me vjur Fet van di Örd, en wild Besten, en Würmer, en Vügler üt di Logt.

⁷ En ik hjert en Stem, welk said tö mi: Stun ap, Petrus! slagte en īt.

⁸ Mar ik said: U nån, Herr! for ik hå jit older wat Ünhelligs of Ünrins ön min Müd nommen.

⁹ Mar di Stem swåret mi dit taust mål van Hemmel: Wat Gott rensket hēd, dit måke dü ek ünrin.

¹⁰ En dit ske tri Lopper; en Alles wåd weder aptein tö Hemmel.

¹¹ En betǟnk, metjens stönder tri Kârming voar dit Hüs, diärön ik wiär, welk van Cäsarea tö mi stjürt wiär.

¹² En di Geist said tö mi, ik skuld me jam gung, en ek twiwle. En dös sogs Brödhem ging me mi, en wü ging īn ön di Man sin Hüs.

¹³ En hi forkindigt üs, hurdelling hi di Engel ön sin Hüs hed stun sen, welk tö höm said: Stjür Karming na Joppe, en let Simon hale, me di Tönōm Petrus.

¹⁴ Hi wel di Urder si, dör welk dü en din hile Hüs selig ud.

¹⁵ En üs ik begent tö spreken, fǟl di hellig Geist üp jam, alliküs üp üs van jest Begen of ön.

¹⁶ Diär tågt ik om dit Urd van di Herr, üs hi said: Johannes hēd me Weter döpet, mar /I skel/ me di hellig Geist döpet ud.

¹⁷ Wan Gott nü /jam/ likdelling Gåwen iwen hēd, alliküs uk üs, welk ön di Herr Jesus Christus liw: wat wiär ik da, om Gott oftowiärin?

¹⁸ Üs ja dit hjert, swügget ja stel, en lowet Gott en said: Sa hēd Gott uk di Heiden Bōt (Bekiring) iwen, om tö lewwin.

¹⁹ En dânen, welk ombistrit wiär ön di Forfölging, welk aur Stefanus öntstönd, ging ombi önt Lönd Fönizien, en Cypern, en Antiochien, en sprok tö Nemmen dit Urd, üs alining tö di Juden.

²⁰ En Sommen van jam wiär Karming van Cypern en Kyrene, ja kâm tö Antiochien, en sprok uk tö di Griken, en prötjet dit Evangilje van di Herr Jesus.

²¹ En Gotts Hund wiär me jam, en en gurt Öntal līwt, en bekirt sik tö di Herr.

²² En dit Gerügt van jam kam dit Geminte tö Oaren ön Jerusalem, en ja stjürt Barnabas, dat hi henging bet tö Antiochien.

²³ Üs hi diär henkjemmen wiär, en såg Gottes Gnad, wåd hi blid, en formånet jam al, dat ja jam-t ön jår Hart fast voarnem skuld, bi di Herr tö bliwen.

²⁴ For hi wiär en gud Man, vol van di hellig Geist en Glow. En diär wåd en gurt Kär di Herr tödånig.

²⁵ En Barnabas ging üt na Tarsen, om Paulus âptösjukken.

²⁶ En üs hi höm foand, brågt hi höm hen tö Antiochien. En jat blew en hil Jår bi dit Geminte, en lirt vul Volk; en diäraur wad di Jüngers ollerjest ön Antiochien Christen nämt.

²⁷ Ön disallew Dågen kam er Profeten van Jerusalem na Antiochien.

²⁸ En Jen van jam, bi Nōm Agabus, stönd âp en düdet dör di Geist ön, dat er en gurt Hungersnoad aur di hile Warld kom skuld, en welk uk bi Claudius sin Tid kjemmen es.

²⁹ Mar mung di Jüngers beslüt Ark, sa üs hi dit formogt, di Brödhem en Handrekking tö stjüren, welk ön Jerusalem unet.

³⁰ Alliküs ja da uk död, en stjürt dit tö di Olderlid, dör Barnabas en Sauls Hund.