En Simeon sprok di Segen aur jam en said tö Maria, sin Moder: Lukke hjir, döshjirrem ud säät tö en Fal en Âpstunen foar Vûlen in Israel, en tö en Teken, diär Tögenspraak fo wel.
For ja kän Gottes Rogtfârdigheid ek, diär voar Gott gelt, mar ja tragte jår ein Rogtfârdigheid âptörogten, en sen di Rogtfârdigheid, diär foar Gott gelt, ek önderdån.
Da si ik nü: Hå ja diäraur stjappelt, dat ja fål skuld? Diär est fir van! Mar dör jar Fal sen di Heiden di Seligheid dilhaftig uden, om jam tö Nåiwering tö bewegin.
Diärom mut di Rogtfârdigheid ut di Glow kom, aurdat disallew üt Gnad tödilet ud, en di Tölöwing foar di hile Ofkomst fest stånt, ek alining foar danen, diär Abrahams Glow ha, welk en Vader tö üs altermål es.