22 Diäraur sen ik uk manningmal forhendert uden, tö ju tö kommen.
Mar Johannes wäärnt höm dit, en sprok: “Ik hå-t wel nödig, dat ik van di döpet ud, en dü komst tö mi?”
Ik wel 't ju ek forswügge, lew Brödhem! dat k et me åft voarnommen ha, tö ju tö kommen, mar ik sen bet nu tö forhendert uden, omdat k mung ju Frügt skaffe, alliküs mung di uder Heiden.