Mar üs jat diärkam, forsåmelt sik dit hile Geminte, en forkindigt, hur vul gurt Dingen Gott dör jam dön hed, en hurdelling hi foar di Heiden di Dür tö di Glow ipenmåket hed.
Mar üs jat önkam tö Jerusalem, wåd jat van dit Geminte, en van di Apostler, en van di Olderlid /wel âpnommen/. En jat forkindigt (fortält), hur vul Guds Gott dör jam wirket hed.
En lirt jest ön Damaskus, da ön Jerusalem, en ön dit hile jüdisk Lönd; uk mung di Heiden, dat ja Bōt dö (sik bētere) en sik tö Gott bekir, en dör rogtskaffen Dåden jår Bekiring bewise skuld.
En wan ik mi rüme wild, wiär ik da ek tåbig, for ik wild di Wårheid si. Ik let diärvan of, omdat ek hokken mi hoger agt, üs hi ön mi sjogt, of van mi hjert.
Dör di Glow harket Abraham, üs hi beröpen wad, üt sin Våderlönd tö gungen, en hen ön dit Lönd, wat hi arwe skuld, en hi ging üt, en wust ek, hur hi hen kam.
Mar Migael, di Ertsengel, üs hi me di Düwel strēd, en me höm sprok aur Moses Likhäm, dört nin Ordil van Lasten voarbring, mar sprok: De Herr bestrawe di.