5 En som fǟl üp di stinig Skenning, diär ek vūl Öörd wiär, en ging bald âp, diärom dat diär ek dīp Öörd wiär.
Mar wat üp di stinig Skenning sen es, dit es di, wan er hokken dit Urd hjert en gau âpnemt me Frügged.
En diär hi säd, fǟl som bi di Wei, diär kâm di Vüggeler en ēt et ap.
Mar diär di Sen âpging, forwellet et, en aur dat et nin Röt hed, forbroan et.
Alliksa danen, diär üp di Skenning sän ud: wan ja dit Ūrd hjert ha, nem ja dit bald me Frügged âp.
Som fäl üp dit stinigt Lönd, diär ek vul Örd wiär; en ging bald âp, diärom dat et nīn dīp Örd hed.