Dit said sin Aaldern, for ja fürgtet sik voar di Juden. Aurdat di Juden al me arküder beslöten hed, wan er hokken höm bekäänt, dat hi Christus wiär, di skuld üt di Synagoge ütslöten ud.
Önder welk wü uk alle jer wandelt hå ön di Begiärelkheid van üs Flesk, en död di Wel van-t Flesk en di Tagten; en wiär van Natur uk Biärner onder di Wredheid, alliküs di Üdern al.
Alliksa di Jungen skel di Olderlid harke. Altermal wis mung arküder, di jen di üder, önderdånig, en smük ju me Demud. For Gott wederstånt di Hogfârdigen, mar di Ligmüdigen jewt hi Gnad.
Diärom wan ik kom, wel ik höm ön sin Werken erinnere, welk hi däd; en sladdert me ârig Urden om üs; en dit es höm ek jit nog. Hi sallew nemt di Brödhern ek ön, en danen, diär dit dö wel, wiäret hi of, en skopt jam üt dit Geminte.