Diärom befele, dat em dit Grēw forwåret bet tö di trǟd Dai; om dat sin Lirlings ek kom en si tö di Lid: “Hi es van Doaden âpstönden en üp di Wiis di leest Bedrog ârger ūd, üs di jest.”
En lukke hjir! em spört en stark Ördsjilwin. For üs Herr Gott sin Engel kâm diäl van Hemmel, kam hjårt, en wiäldert di Stin van di Dür, en sǟt sik diärüp.
En hi kopet fin Lennen, en noom höm of, en wölet höm iin ön di lennen Blag; en leid höm ön en Grēw, wat ön en Stinklep hauen wiär, en wiäldert en Stin voar di Iingang tö dit Grēw.
Mar Jesus, diär hi âpstönden wiär, ön Miarnem eder, üp di jest Dai van di Sabbat, kâm hi alderjest Maria Magdalena ön Sjün, van welk hi sowen Düweler ütdrewwen hed.
En na ågt Dågen wiär sin Jüngers weder bennen, en Thomas me jam. Da kâm Jesus, üs di Düren tölöken wiär, en trat medden mung jam, en said: Frēd wiis me ju!
Üp di jest Dai ön di Wēk, üs di Jüngers töhop kjemmen wiär, om dit Broad tö breken, höld Paulus en Rede ön jam, en wild üp di Üder Dai forreise, en sin Rede wåret hen tö Mednagt.