Mar hokken dit Weter drink wel, wat ik höm iiw, di skel ön Ewigheid ek törstig ud, mar dit Weter, wat ik höm iiw wel, skel ön höm en Soad me Weter ud, welk kwelt tö ön dit ewig Lewent.
En diär hi jam forsåmelt hed, befoal hi jam, dat ja ek van Jerusalem weggung skuld, mar tēw eter di Belöwing van di Vader, welk I hjert hå (said hi) van mi.
Wan er nü bi ju en Formåning ön Kristus es, wan er en Trost üt Lewde, wan di Geminskep me di hellig Geist, wan er en hartelk Lewde en Barmhartigheid bi ju sen:
Min Biärner! Ik skriw ju dit, omdat I ju ek forsendige. En wan er hokken sik forsendigt hed, da ha wü en Voarspreker bi di Vader, Jesus Kristus, diär rogtfârdig es.
En di Salwing welk I van höm fingen hå, blewt bi ju; en I hå-t ek nödig, dat er ju hokken lirt; mar alliküs di Salwing Alles lirt, da es dit Wårheid en nin Lögen; en alliküs hi ju lirt hēd, sa skel I diärbi bliw.