10 Üt jen en disallew Müd geid Segenin en Flökken. Sa skel-t ek wis, min lew Brödhern!
Segne dânen, diär ju forfölge; segene, en forflök ek.
Wil dat I jit flesklik Mensken sen. For mung ju es Ofgönst, Kiwing en Twedragt; sen I da ek flesklik Mensken, en wandele I da ek eter Menskenwis?
Diärbi gung ja ledig, en lir ombilåpen van Hüs tö Hüs; jå ja gung ek alining ledig, mar sen uk sladderig en vol van Aurklōkheid, en snakke, wat ek passet.
Irre ju ek, lew Brödhern.
Diärom min lew Brödhern, ark Mensk wis gau tö hiren, mar lungsem tö spreken, en lungsem tö Fortörning.
Min lew Brödhern! Arkjen wage-t ek, Lirmeister tö uden, betänk I uk, dat I dit uk forswåre skel!
Kwelt uk ön en Soad üt jen Ider swet en better?
Me di Tung lowe wü Gott en Våder, en me di Tung flök wü üp di Mensken, diär eter Gottes Bild måket sen.
Forgelt ek Arigs me Arigs, of Skellen me Skellen; mar diärtögen segene, en wēt, dat I diärtö beröpen sen, omdat I di Segen arwe.