Mar ik si ju: “Hokken me sin Brödher håtet, di skel voart Rogt skildig wiis. Mar hokken tö sin Brödher said: Ragga! di skel voar di Råd skildig wiis. Mar hokken said: dü Nar, di fortinet ön di Hel tö kommen.
Om nü üp di Üder Dai Wesheid diäraur tö fon, hurom hi van di Juden önklåget wåd, let hi höm di Ketting ofnem, en jåw Order, dat di Opperpröster en di hile Råd töhop kom skuld, en fört Paulus hjårt, en stelt höm voar jam hen.
Üs ja dit hjert hed, ging ja en Miärnem eder īn ön di Tempel, en lirt. Mar di Hōgpröst kam, en danen, welk me höm wiär, en röp di Rad töhop, en alle Olderlid van Israels Biärner; en stjürt hen na dit Tügthüs, om jam tö hålin.
Mar diär stönd ön di Råd en Farisäer ap, bi Nōm Gamaliel, en Skreftgeliärter, welagtet voar- t hile Volk, en gebot, dat di Aposteler en litjet bütten ütgung skuld.