9 En dânen, diär me mi wiär, såg dit Lǟgt, en forskrok sik; mar di Stem, welk me mi sprok, forstönd ja ek.
Medden üp Dai, lew Könning! sag ik üp di Wei en Lägt, wat van Hemmel djälstrålet, moar üs di Sen, en mi, en danen, welk me mi reiset, beskintj.
Mar de Maner, diär di Wei me höm reiset, stönd en wiär forfirt, for ja hjert Stemmen, mar ja såg Nemmen.