Mar wan jünder, di Wårheids-Geist, komt, di wel ju ön alle Warheid leite. For hi wel ek van höm salw rede, mar wat hi hīr wel, dit wel hi rede; en wat er ön di tökommen Tid ske skel, dit wel hi ju forkindige.
En üs er nü lung diäraur streden wiär, stönd Petrus âp en sprok: I Måner, lew Brödhem, I wēt, dat Gott lung voar dös Tid mung üs mi ütwälet hēd, dat dör min Müd di Heiden dit Urd van-t Evangilje hir en liw skuld.