Ik hå-t ju tövoaren said, en si ju dit weder tövoaren, üs ön döt Ogenblek, di taust mål, en skriw dit nü, fir van ju of, danen, welk tövoaren sik forsendigt hå, en di Üdern al, dat wan ik weder kom, da wel ik jam ek skoanige.
Mar I, min Lewsten! wil I dit nü tövoaren wēt, da nem ju ön Agt, dat I ek dör Forirring ön di rokloas Lid, me samt jam forfört ud, en ju ein Fastigheid forles.
Mar ik wel ju diärom tö tänken help, wat I gud wēt, dat di Herr jenmal dit Volk üt Egyptenlönd holpen hed, mar ederst di taust Mal danen ombragt, welk ek liw wild.