Mar üs jat önkam tö Jerusalem, wåd jat van dit Geminte, en van di Apostler, en van di Olderlid /wel âpnommen/. En jat forkindigt (fortält), hur vul Guds Gott dör jam wirket hed.
Da iw nü Arkjen, wat I höm skildig sen; Skat, hokken di Skat tökomt. Tol, hokken di Tol tökomt. Fürgt, hokken di Fürgt tökomt. Iär, hokken di Iär tökomt.
Lew Brödhern! Wan en Mensk meskin van en Mesdåd aurilet ud, da, I Geistelken, help höm weder törogt me en sagtmudig Geist. En se üp disallew, dat uk dü ek forsjukt ud.
Mar di Wisheid, diär van bowen djälkomt, es foartjest rin, diäreter fredsom, mild, let sik si, vol Barmhartigheid en gud Frügt, ünpartisk, sönder Falskheid.
Di Olderlid, diär mung ju sen, formåne ik, üs en Me-Olderman, en Tjüg van di Liden, diär ön Kristus sen, en dilhaftig ön di Herrelkheid, welk ipenbaret ud skel.