17 Nymðe me Drihten, dema usser, gefultumede fægere æt þearfe, wenincga min sawl sohte helle.
Næfre þe, Dryhten, deade heriað, ne ealle þa þe heonan helle seceað.
Ic wæs hearde cnyssed and ic me helpe fand, þæt ic fæste ne feoll, ac ic me frofre begeat, þa me Dryhten onfeng, swa hit gedefe wæs.
Þa þe on Drihten heora dædum getreowað, hi beoð on Sionbeorge swyþe gelice; ne mæg hine on ealdre ænig onhreran þe eardfæst byð on Hierusalem.
Beseoh to me, Drihten, min God, and gehyr me. Onliht mine eagan þæt hi næfre ne slapan on swylcum deaðe,
And gedo þæt me ne gesceamige, for þam ic cleopode to þe. Ac þeah sceal gescamian þa unrihtwisan, and hi beoð gelæd to helle.