Markus 12 - Allah Wene Hurumbik KeronIt e anggur anggen yabuk ohop isebahon epmanowen dag sebag-o ulug At Yesusen wene ilitoho neken yig isebahon wene 12:1-12 ( Matius 21:33-46 ; Lukas 20:9-19 ) 1 Yig isaruk apareg, eke fobik wene ilitoho neken yig isaruk wilil, “Ap misihen e anggur i yatil lebag-o. I yatil laruk apareg, lehet falepfeheg, ambusu bisaloko umburukon kwean hulileheg suruk, eke horieg welam ambeg ulug kayo bela seheg suruk apareg, at eyabuk suruk heheg, o yatma epmano lebag-o. 2 Laruk apareg, epmano weregma, e anggur anggen i yapahon epmano wirik apareg fam, at anggimbu etno balik lawag ulug it at eyabuk waruk apahon epmano inambeg lahabik wapag. 3 Lahabik wapahon etno waharuk apagma, at eyabuk waruk apahon epmanowen yikangge warepfuruk apareg, e anggen etno bal itlug eleg werlek-at lahapfebag. 4 At etno yikangge wareg laruk apagma, fobik at ot misig lahabik wapag. Lahabik waharuk apagma, it aphe epmanowen yikangge ungguluag kahaloko warepfuruk apareg, enggali wapag-o. 5 Enggali warepfulug weregma, eke fobik misig lahabik wapahon etno mondog-at wapag-o. Mondog-at warepfuruk apagma, it obog lahap isebahon epmano it nin minggiroko yikangge inuseheg, nin sohorep iseheg, nin mondog inuseheg sebag-o. 6 Ariroho war inaptuk apareg, epmano weregma, at ap yabuk unde etnowen amloho misig-at endohoma indi hunduhuk welapahon etno lahapfiog ulug ahla buruk wilil, ‘An namloho du heahi waroko inuk suontepfuhup hihi-o,’ ulug inambeg lahabik wapag-o. 7 Lahabik wapahon etno waharuk apagma, it at eyabuk warukon epmanowen wene baltuk wilil, ‘At amloho at ubulukmu unde welariog ulug waha du maniek-o. Yi angge di angge at unde werehon ari nit unde amuhuken ulug warepful-o,’ ulug ebag-o. 8 Uruk apareg, ebe senoko warepfebag. Warepfuruk apareg walug, anggur anggen i yaho ambeg selema epmano imbik lebag-o,” ulug At Yesusen wene ari ilitoho neken yig isebag. 9 Yig isaruk apareg, eke fobik yig isaruk wilil, “At ap e anggur anggen yatukon unde wereg etno keroho suhu behep-o? At ebe waharuk aruhureg, it at eyabuk warukon epmano warep isaruk aruhureg, ap nin inubulukmu welamag ulug minduhup isahu-o,” ulug yig hisihion ari wene ebe baleg fam wereg etna hiniluk-o. 10 Alkitab wene baleg etnowen yig nisaruk wilil, “It o faltukon epmanowen helep du dahon-o ulug sohorep isebahon etno, fobik At misihen o isin neken-at lahapfebag-o. 11 Eke At Ninikni inuk suon etnowen ariroho lahapfebag etno fam, ninilanggen halug fog suruk ahe-o, ulug wene baleg fam wereg etna hiniluk-o,” ulug yig isebag. 12 Yig isaruk apagma, it Yahudi ap inowesi epmanowen wene ilitoho neken yig nisehek du nit farim-at yig nisehek-o, ulug inahla buruk apareg, ebe senebuog ulug sebareg oke, aphe anggolo atuk apagma, inakolen sohorep isalug lebag. At Kaisar uang anggen etno og imuk ano sohorep isuk ano? ulug yig isebahon wene 12:13-17 ( Matius 22:15-22 ; Lukas 20:20-26 ) 13 Laruk apareg, it Farisi ap epmano nin inim, eke it Herodiani ap epmano nin inimen wene inenggal-at obam denggelukag ulug At ambeg lahap isebag. 14 Lahap isebahon epmano At Yesus ambeg waharuk apareg, yig ituk wilil, “Ninowe Yesus wai, Hat hobabut fano heyehe-o. It apheyen inahla burukon inim, eke ap misig suon ano doron ulug inahla burukon inim obog-at hahlahiroho wilil, honggarehen-at hakol elehepfulug selegmaroho uruk ahenon du, At Allahen wene duroho suruk amuk eke duroho suruk am fug ulug yig isebahon etno demat yangguloko yig isaruk ahen-o. Ari halug, at Kaisar inowe inuk suon etnowen uang anggen og nimiek-o, ulug kino uruk halug, og imuk ano, sohorep isuk ano?” haren yig nisimin-o, 15 ulug yig ituk apagma, At etnowen inenggal neken yig nerehesa hihi-o, ulug ahla buruk apareg, yig isaruk wilil, “Hit keroho ulug An nindi kahaltuk ahep-o? Ari halug uang anggen misig nilanggen haminen honanggoko og nirik maniek-o,” ulug yig isaruk apagma, honanggoko og irik wapag. 16 Og irik waharuk apagma, Aren yig isaruk wilil, “Uang anggen ari sa olohore, sa inuk inim wereg hehep-o?” ulug yig isaruk apagma, it aphe epmanowen yig ituk wilil, “Ari at Kaisar olohore-at wereg hehe-o,” 17 ulug yig ituk apagma, At Yesus etnowen yig isaruk wilil, “Ari halug, at Kaisaren angge epmano at Kaisar-at og ituk amuk-o. Eke At Allahen angge epmano At Allah-at og ituk amuk-o,” ulug yig isaruk apagma, it aphe epmanowen At ebe fog sebag. It aphe waratukon epmano iniluksoho minamuhup-o ulug yig isebahon wene 12:18-27 ( Matius 22:23-33 ; Lukas 20:27-40 ) 18 Fog suruk apagma, it Saduki aben uruk wilil, “Nit it warehon wereg ambehen niniluksoho minamuhuk fug-o,” ulug urukon epmano At ambeg waharuk apareg, hinog waruk wilil, “Ninowe yanggul nisarukon wai. 19 At Musa etnowen ari siuk ulug yanggul nisaruk wilil, ‘Ap misig etno uhwe udag endetlug eleg-at suhwe umbulug waratuk halug, at ubulukmu endebukag ulug at ot etno-at holawag-o,’ ulug wene baleg etno fam wereg oke, eke misig du yig humul-o. 20 Ap misig udaki sabiren angge endag apareg fam, at inowe manggia hwe webahon etno udaki endag inaplug eleg-at warapag-o. 21 Waratuk apagma, fobik at ot bulmuon etno webag. Waruk apareg, at etno udaki endag inaplug eleg-at warapag-o. Waratuk apagma, fobik at ombolimon misig webag-o. Waruk apareg, at etno ariroho-at udaki endag inaplug eleg-at warapag-o. 22 Ariroho waratuk wilil, it inebe sabiren angge etano inudaki endag inaplug eleg aburli-at warapag-o. Waratuk wilil, hwe etno suhwe embebagma, fobik warapag-o. 23 Ariroho warapahon oke, at hwe etno bilin ap inebe sabiren angge oho welapareg fam ari, fobik iniluksoho minamuhup halug, hwe ari ap sen wahu behen-o?” ulug yig epag. 24 Yig ituk apagma, At Yesus etnowen yig isaruk wilil, “Hit At Allahen wene baleg fam yig hisebahon etno inim, eke At Allahen oag weregsoho surukon epmano inim hinapeleg wilil, urunanggeroho-at uruk ahep ano? 25 Eke fobik it warehon epmano iniluksoho minatuk amuhupseg, aben hwe wahup fug-o, eke it hweaben ap wahup fug-o. Inebe malaikat neken-at welamuhup-o. 26 Eke alem it warehon iniluksoho minamon etno farim kidia yig hisamin-o. At Musaen e mulip anggen hahon etno famen hondok ambulpul laharuk ambeg epmano weregma, At Allahen yig ituk wilil, ‘At Abraham Ikni An at-o, eke at Ishak Ikni An at-o, eke at Yakub Ikni An at-o,’ ulug yig epahon etno wene baleg fam wereg etno wanesirikip fureg uruk ahep ano? 27 Wene ariroho ebahon etno fam alem du niniluk atuk-o. At Allah ari aphe iniluk werehon epmano Inikni-at wereg-o. Eke it waratukon epmano hag Inikni eleg-o. Ariroho wereg oke, hit wene etno hinenggal-at uruk ahep hisihi-o,” ulug yig isebag. At Allahen wene duroho suruk amuk eke duroho suruk am fug ulug yig nisebahon wene etno alem suon neken maren wereg-o ulug hinog webahon wene 12:28-34 ( Matius 22:34-40 ; Lukas 10:25-28 ) 28 Yig isaruk apagma, it ap wene unde epmano at misihen it wene unde epmanowen wene baltukmu esanggo holtuk apareg, At Yesusen wene onggo fano-at yig isaruk hihi-o, ulug ahla buruk apareg, at ap etnowen yig ituk wilil, “Yesus wai. At Allahen wene duroho suruk amuk eke duroho suruk am fug ulug yig nisebahon etno alem suon ke hag wereg-o?” ulug hinog webag. 29 Hinog waruk apagma, At Yesus etnowen yig ituk wilil, “Hit Yahudi ap hinesanggo holiek-o. Nit Ninikni etno Allah akeleg-at wereg-o. 30 Ari halug, hit hinindi inim, eke An yiroho sik diroho sik hinahla buruk ahebon epmano inim, eke hinindi ebetuk ahebon epmano inim, eke hinebe inim obog At Ninikni Allah etno og imuk-o. Ariroho og itlug, hinindi At hinim mondog hunduhuk welamuk-o, ulug wene yig nisebahon etno alem ari suon neken wereg-o. 31 Eke alem suon misig yig hisamin-o. Hit hinonggarehen hinabua saruk ahep etno hag, hinomini hinim welahebon inim inabua isaruk amuk-o, ulug wene yig nisebahon etno inim alem suon neken misig ari wereg-o. Ari halug, wene duroho suruk amuk eke duroho suruk am fug ulug yig nisebahon etno alem suon neken biren eta-at wereg-o,” ulug yig isebag. 32 Yig isaruk apagma, at wene baleg unde etnowen yig ituk wilil, “Yu-o Nowe, arat ehen-o. At Allah ebe biren neken wereg eleg-o. At ebe misig-at wereg etno fam demat ehen-o,” ulug yig ituk apareg, eke fobik yig ituk wilil, 33 “Eke ninindi inim, eke yiroho sik diroho sik ninahla buruk aheon epmano inim, eke ninindi ebetuk aheon epmano inim, eke ninebe etno inim obog At Allah og itlug At ninim mondog ninindi hunduhuk welamuk-o. Eke nit ninabua saruk ahe etno hag, it ninomini ninim welaheon epmano inabua isaruk am ari fano-o. Ariroho suruk wilil, At Allah ake wam waroko amben ambianma lawag ulug hondok yaluk ari hai-o,” ulug yig epag. 34 Yig ituk apagma, At Yesus etnowen ap etno wene indi enggatoho fano uruk haruk apareg, yig ituk wilil, “Hat hebe At Allah weregma kukon fanggog ik lahen hihi-o,” ulug yig ituk apagma, it obog-at hinog wao inakol atuk apag. At Kristus etno Daud etamu ulug uruk du keroho ulug uruk-o? ulug hinog webahon wene 12:35-37 ( Matius 22:41-46 ; Lukas 20:41-44 ) 35 Inakol atuk apagma, At Yesus etno o Allah ibam epmanowen yanggul isaruk wilil, “It Yahudi ap wene baleg unde epmanowen At Kristus waruhu ari, Daud etamu-at waruhu-o, ulug uruk du, keroho ulug uruk-o?” ulug hinog waruk apareg, eke fobik yig isaruk wilil, 36 “Eleg-o, At Roh Kudus etno at Daud indimu kuruk apagma, aren yig isaruk wilil, ‘At Ninikni Allah etnowen At Ninowe etno yig ituk wilil, ‘It aphe Hat hinim healeg welahebon ari, Anden Hat hiog apma imbisahukon epmano inaso welaruhunen ninggik bikit fil horie ik ma-o,’ ulug At Allahen An Nowe etno yig erehek,’ ulug at Daud etnowen At Kristus farim Nowe ebahon oke, 37 it ap wene unde epmanowen uruk wilil, ‘At Kristus ari Daud etamu at-o,’ ulug uruk du, keroho ulug uruk behep-o?” ulug yig isaruk apagma, it aphe anggolo wonggaleg welapahon epmanowen wene fano wene-at yig nisaruk-o, ulug inahien suruk apag. At Yesusen It Farisi ap epmanowen hinindi kahaluk nowen hinonggarehen hinindi aso welamuk-o ulug yig isebahon wene 12:38-40 ( Matius 21:1-36 ; Lukas 20:45-47 ) 38 Inahien suruk apareg weregma, At Yesusen yanggul isaruk wilil, “It ap Allah wene baleg unde epmanowen hinindi kahaluk nowen hinonggarehen hinindi aso welamuk-o. Eke it epmano inasum yaron wantepfulug kwalem ke yuhun-at sil nuruk wilil, o onggo hundutuk ambeg epmano it apheyen heahi war ninabukag ulug sil nuruk-o. 39 Ariroho sil nuruk wilil, it Yahudi ap sembahyang uruk ambeg ap suon inahe belareg epmano fam horie eheg eke wam waroko esoho suon esetuk ambeg epmano kulug anggela-at horie eheg suruk-o. 40 Ariroho suruk wilil, it hweap suhweon epmano inibam kulug inaharek holeheg eke yamintal neken uruk wilil sembahyang yaron eheg, suruk ari fam inebe oag deloko o dagma-at imbisahu-o,” ulug yig isebag. Hwe suhweon misihen Allah ake embebahon wene 12:41-44 ( Lukas 21:1-4 ) 41 Yig isaruk apareg, At Allah ake uang anggen umburuk ambeg olohot fil epmano horie ebareg wilil, uang anggen umburuk ambeg epmano imbik larukmu ilanggen isebag. Eke it ap inaharek werehon epmano hag uang anggen yuhun-at imbik laruk iseheg, 42 at hwe suhweon etno Allah ake umbukon elehen waharuk apareg, uang anggen biren etno Allah ake umburuk ambeg epmano embebag. 43 Umburuk apagma, At Yesus etnowen omini epmano wamag ulug wol isaruk apareg, yig isaruk wilil, “At hwe suhweon aharek eleg ulug yig itukon etno oke, Allah ake uang anggen umburuk ambeg epma aharek suon neken-at embehek-o. Eke it nin epmano hag ebe dorat neken imbik wahesa-o. 44 Eke it inaharek anggolo-at wereg heheg, minggiroko ombatalug dorat imbik waheson oke, eke at hwe etno hag aren onggo hunsawon eleg heheg oke, obog-at imbik waha-o,” ulug yig isebag. |
LAI 2006
Indonesian Bible Society