Lukas 22 - Allah Wene Hurumbik KeronAt Yesus wabuog ulug inahla bebahon wene 22:1-2 ( Matius 26:1-5 ; Markus 14:1-2 ; Yohanes 11:45-53 ) 1 Eke fobik it Yahudi aben horog sono hao esoho roti su atuk elehon inuk Paskah etno nahuk ulug inahla bebag. 2 Inahla buruk apareg weregma, it ap Allah unde suon epmano inim, eke it wene baleg unde epmano inimen, At Yesus etno keroho wabuhuk-o, ulug aphe obog inolohotmen uk inakolen inahla t bebag. At Yesus wabukag ulug at Yudas etno yonggo lebahon wene 22:3-6 ( Matius 26:14-16 ; Markus 14:10-11 ) 3 Eke fobik At omini dua belas epmano misig inuk Yudas Iskariot soalfahon etno at setan indimu kuruk apagma, 4 at Yudas etno wilip atuk apareg, it Allah unde suon inim, it ap o Allah ibam aso werehon inowesi epmano inim inambeg lebag. Inambeg laruk apareg, At Yesus senebukag ulug inim wene balfag. 5 Inim wene baltuk apareg, it epmano inindi inahien haruk apareg, yig ituk wilil, “Uang anggen onggo og himuhuk-o,” ulug yig ituk apagma, 6 at Yudasen, “Fano-at-o,” ulug yig isaruk apareg, At Yesus ebe senebukag ulug, it aphe nin obog inapeleg iseheg, keroho senebuhup ulug indi ebetuk apag. Wam domba waroko Paskah esebuog ulug lahap isebahon wene 22:7-13 ( Matius 26:17-25 ; Markus 14:12-21 ; Yohanes 13:21-30 ) 7 Eke fobik it Yahudi aben esoho roti su atuk elehon etno werako naruk iseheg, fobik esoho Paskah etno esetuk wilil, wam domba waroko nawon etno fam fanggog ebag. 8 Fanggog uruk apagma, At Yesusen it Petrus, Yohanes etano lahap isiog ulug yig isaruk wilil, “Nit esoho Paskah etno nulen esag ninabik aliek-o,” ulug yig isaruk apagma, 9 it etanowen yig ituk wilil, “Esoho ebe kema esag hinabik lul-o?” ulug yig epag. 10 Yig ituk apagma, Aren yig isaruk wilil, “Hinesanggo holiek-o. Hit o sili sumu epmano kuruk atlihipmu, ap misig sohorluk fam ik honanggoko omalo fam walug larukmu hinim salkal uruk atlihipseg, ibam at kikon ambeg etno hinim kilihip-o. 11 Kuruk atlihipseg, ap o epma unde werehon etno yig ituk wilil, ‘At Ninowe yanggul nisarukon etnowen An nomini epmano ninim wam domba etno nawon oke, o baharik keyen nul ehek-o,’ ulug yig imuk-o. 12 Ariroho yig ituk atlihipmu, at etnowen umbo baharik suon yi angge di angge wereg ambeg etno heag hisikon-o. Heag hisaruk arikonma, epma-at esetlihip-o,” ulug yig isebag. 13 Yig isaruk apagma, it etano laruk apareg, At Yesusen yig isebahon etno ilitoho-at segma inilanggen hebag. Inilanggen haruk apareg, wam domba etno esoko walug imbik kebag. At Yesus etnowen esoho inuk Paskah etno naruk wilil An nebe du at-o ulug yig isebahon wene 22:14-23 ( Matius 26:26-30 ; Markus 14:22-26 ) 14 Eke fobik Paskah esetuk wilil, wam domba etno nuog ulug suruk apareg, At Yesus omini inim e daleg ambeg etano horie ebag. 15 Horie uruk apareg, yig isaruk wilil, “It epmanowen An nebe awan nowatuk eleg iseheg, hit ninim esoho Paskah etno nao nindi haruk ahi-o. 16 Eke At Allah weregmen esoho Paskah nawon etno demat ulug awan ebetuk eleg iseheg, An naruk aruhuk fug ulug demat yig hisaruk ahi-o,” ulug yig isaruk apareg, 17 sohorluk ik honanggo etno inggikmu seneg wilil, Nikni Allah wa, ulug At Allah heahi watuk apareg, yig isaruk wilil, “Ik du hinonggarehen seneg wilil, dot dot amiek-o. 18 Eke An ik e anggur anggen ambusu etno o duma wilil nahuk fug-o. Fobik At Allah weregmen sukon etno arat suruk aruhumu, nahuk-o,” ulug yig isebag. 19 Yig isaruk apareg, orom roti inggikmu webag. Waruk apareg, seneg wilil, Nikni Allah wa ulug sembahyang uruk apareg, it epmano kut kut og isaruk wilil, “Orom roti du An nebe ilitoho at-o. Eke orom roti du An nebe hit hinake og hisawon etno-at wereg-o. Ari halug, hiren An nebe etno hinindimu ebetuk amuhuben amiek-o,” ulug yig isebag. 20 Yig isaruk apagma, it epmano nebag. Arat naruk apagma, eke fobik ik honanggo etno ariroho-at og isaruk apareg, yig isaruk wilil, “Eke fobik hit hurumbik keron etno fam At Allah hinim dambuluhuben ulug, An namep hit hinake deloko umbuhuk etno hag, ambusu honanggo du ilitoho og hisaruk ahi-o,” ulug yig isebag. 21 Yig isaruk apareg, eke fobik inim yig isaruk wilil, “Hinilanggen himiek-o. Ap misig fobik ninggik senoko og naplug yonggo lahuon etno e daleg du fam ninim horieg welahe-o. 22 Eke At Allahen bilin hurumbik ebag etno ilitoho An Allahen minduhup naharision etno wararuhukon oke, eke at ap senoko og naplug yonggo lahuon ari abua-o,” ulug yig isebag. 23 Yig isaruk apagma, it epmanowen sen senoko walug lahumu ehek-o, ulug at misihen eheg, at misihen eheg uruk apag. Nit ninanggelegma ap sa suon wereg-o ulug ebahon wene 22:24-30 24 Eke fobik it omini epmanowen ap suon sa ninanggelegma wereg-o, ulug winimug aptuk apagma, 25 At Yesusen yig isaruk wilil, “It ap kweanmon inanggimbu neken werehon etno inowesi suon inapma neken wilil, iren inowesi epmano ninowesi suon ulug yig isaruk-o. 26 Ari halug, it kweanmonen suruk ari hag, hit ariroho-at suruk am fug-o. Eke at hinanggelegmen hinowe suon neken werehon etno, hinot fobikon neken wilil, hinanggimbu-at welamag-o. 27 Eke misig ari, at inowe niog ulug horie urukon etno suon wereg ano, eke it anggimbu aso werehon epmano suon wereg ano? Ari eleg-o. At inowe orom niog ulug horie urukon etno-at suon wereg-o. Eke An hag hinanggelegma wilil, hinanggimbu neken-at hinaso welahion oke, 28 hit hag, iren dahon epmano An nobam umburuk iseheg-at ninim welatukuk-o. 29 Eke fobik An Niknien it aphe obog Inowe suon welamag ulug minduhup nahaku etno hag, hit suon welamag ulug minduhup hisahakukmu, 30 An Hinowe suon nibamen esoho etno ninim naruk amuhuk-o. Naruk amuhukseg, it Israel aphe inungguluag dua belas epmano inaren balukag ulug minduhup hisahakuk-o,” ulug yig isebag. Hat Petrus An Yesus napeleg ulug uhun-o ulug yig epahon wene 22:31-34 ( Matius 26:31-35 ; Markus 14:27-31 ; Yohanes 13:36-38 ) 31 At Yesusen Petrus etno yig ituk wilil, “Simon wai, hesanggo holin-o. Eke ap misihen hulim anggen ahap fultuk etno hag, at iblis etno hit obog hinindi kahaliog ulug waruhu-o. 32 Simon wai. Ariroho suhu ari fam, hat hindimuen demat ulug ebetuk ehenon etno eleg am nowen ulug hake sembahyang irikik ari fam hindi wereg atuk halug, haren it homini inindi werehep isahun-o,” ulug yig epag. 33 Yig ituk apagma, at Petrus etnowen yig ituk wilil, “Eleg-o, Nowe. An Hat ninim hele war ninaplug ninusuk ari fano at-o,” ulug yig epag. 34 Yig ituk apagma, At Yesusen yig ituk wilil, “Petrus wai. Ariroho ehenon oke, sue ayam kulog etno une awan uruk eleg heheg, haren henahanam An ebe napeleg uhun-o,” ulug At Yesusen yig epag. Uang anggen eset inim sum inim karog inim hulimiek-o ulug yig isebahon wene 22:35-38 35 At Yesusen yig isaruk wilil, “Anden bilin hit hinahuang anggen eset inim, hinasum inim, hiniog eset inim sohorep isalug lahap hisahirikik etno fam, yi angge di angge eleg haruk atikip ano?” ulug yig isaruk apagma, eke it epmanowen yig ituk wilil, “Yi angge di angge eleg haruk atukuk fug-o,” ulug yig epag. 36 Yig ituk apagma, eke At Yesusen yig isaruk wilil, “Kidia hinahuang anggen eset inim, hinasum inim wereg halug, hulimiek-o. Eke hinenggarog eleg halug, hinasum selemon epmano fam onggo bal simiek-o. 37 Eke bilin hurumbik ebahon etno ilitoho suruk wilil, ‘At etno ap dag surukon neken iren dahon etno obam umburusa-o,’ ulug ebag etno hag, An nebe iren dahon epmano nobam umbuhup ulug An demat yig hisaruk ahi-o. Ari halug, fobik An nahurumbik wene embebahon etno ilitoho-at seg aruhu-o,” ulug yig isaruk apagma, 38 eke At omini epmanowen yig ituk wilil, “Ninowe-o, karog biren wereg dia hilanggen himin-o,” ulug yig ituk apagma, At etnowen yig isaruk wilil, “Fano at-o,” ulug yig isebag. At Yesus etno sembahyang ik lebahon wene 22:39-46 ( Matius 26:36-46 ; Markus 14:32-42 ) 39 Eke At Yesus bilin dom Zaitun etno fam nintul nantul laharuk apag etno hag, fobik At omini inim lahabag. 40 Laharuk apareg, yig isaruk wilil, “Hit hinindi kahalik wam nowen sembahyang uruk amiek-o,” ulug yig isaruk apareg, 41 sohorep isalug, helep hik ha larukmu horog-at laruk etno hag, At Yesus ariroho horog-at lebag. Laruk apareg, indibahal yungguksoho wilil sembahyang uruk apareg, 42 “Nikni-o, An ik sihon sohorluk fam honanggoma niog ulug suruk ahion du Hat hahla bulug elehepfin-o, ulug yig hirihion oke, Anden yig hirihion etno fam suk ari hai-o. Hat hindien bulug-at suk ari hag fano-o,” ulug sembahyang ebag. 43 Sembahyang uruk wilil weregma, boholmen malaikat misig ambik waharuk apareg, At etno indi oag werehepfebag. 44 Indi oag werehepfuruk apagma, indi dag atuk wilil, sembahyang mondog uruk apag. Urukmu, At etno obamen ilisag mep degsoho kweanma amburuk etno hag amburuk apag. 45 Amburuk heheg, At etno sembahyang arat uruk apareg, minatlug it omini epmano inambeg wapag. Waharuk apareg, it epmano inindi dag atuk apareg, nohorukmu ilanggen isebag. 46 Isaruk apareg, yig isaruk wilil, “Hit nohoruk ahep ari, keroho ulug nohoruk ahep-o? Hit hinebe minatlug, hiren dag sukag ulug hinindimu kahalik wam nowen sembahyang uruk amuk-o,” ulug yig isebag. At Yesus etno senepahon wene 22:47-53 ( Matius 26:47-56 ; Markus 14:43-50 ; Yohanes 18:3-11 ) 47 Awan yig isarukmu, it ap dohaleg epmano wapag. Waharuk wilil, at Yudas bilin omini dua belas neken inim sil nuruk apahon etno kwalem yanggul isil bilin waharuk apareg, aren Yesus mitig hiog ulug suruk apagma, 48 eke At Yesusen yig ituk wilil, “Yudas wai, mitig nearukmu, inilanggen nealug An Allahen minduhup naharision etno sen nabukag ulug suruk ahen ano?” ulug yig epag. 49 Yig ituk apagma, it At Yesus omini inim werehon epmanowen, At ebe senebuog ulug surukmu isaruk apareg, yig ituk wilil, “Ninowe-o, nit karog lisoko warep isuk ano?” ulug yig ituk apareg, 50 At misihen enggarog etno fam at ap Allah unde suon anggimbu misig etno esanggo sarepsoho warepfebag. 51 Warepfuruk apagma, eke At Yesusen yig ituk wilil, “Arat warehep-o,” ulug yig ituk apareg, esanggo sarepsohon etno senoko ubulukmu denggeksepfebag. 52 Denggeksepfuruk apareg, At Yesusen it ap Allah unde inowesi suon inim, eke it o Allah ibam aso werehon inowesi epmano inim, eke it aphe inowesi epmano inim it ebe senebuog ulug wapahon epmano yig isaruk wilil, “An nebe ap dahon ahama sen nabuog ulug karog yikangge inim walug wahep ano? 53 Eke An bilin o Allah ibam nintul nantul hit ninim welatukukon epmanowen sen naptikip fuhon oke, kidia hiren senabuog ulug eberehepseg fam, o at setan wereg ambeg hikmu epmanowen sukon etno arat suruk-o,” ulug yig isebag. At Petrus etnowen At Yesus ari an napeleg-o ulug uruk apareg ioba yapahon wene 22:54-62 (Matius 26:57-58, 69-75; Markus 14:53-54, 66-72; Yohanes 18:12-18, 25-27) 54 Yig isaruk apagma, At Yesus ebe hele waroko walug ap Allah unde suon ibam epmano imbik lebag. Imbik laruk apagma, at Petrus etno o yatmen mug inaplug lebag. 55 Mug inaplug laruk apareg, o sili bulmu hondok monggaleg ambeg epmano ap nin dahagsoho weregma, at Petrus etno inahla horie ebag. 56 Horie uruk apareg, hondok monggaleg ambeg epmano weregma, at hole misig ap Allah unde inowe suon anduanangge etno haruk wilil, ilanggen fikfag wenaharuk apareg, uruk wilil, “Ap du At etno inim werehon hihi-o,” ulug uruk apagma, 57 at Petrus etnowen yig ituk wilil, “Hwe du, At ebe an napeleg-o,” ulug yig epag. 58 Yig ituk apagma, eke fobik ap misihen olohore dahagsoho kolap haruk apareg, yig ituk wilil, “Hat hebe At etno hinim welahebon-at hiyihi-o,” ulug yig ituk apagma, eke at Petrus etnowen, “Hat ap du henggal uruk ahen-o. An At Yesus ninim welaheon fug-o,” ulug yig epag. 59 Yig ituk apagma, eke fobik jam misig welapareg, ap misihen une fanggogsoho yig ituk wilil, “Ap du ebe o Galileaon At omini inim werehon-at demat hihi-o,” ulug ebag. 60 Uruk apagma, eke at Petrus etnowen yig ituk wilil, “Hat ap duen yig nerehenon ari an napeleg-o,” ulug awan yig ituk heheg, sue ayam une ebag. 61 Une uruk apagma, At Ninowe etno olohore ambolma dahag uruk apareg, at Petrus ebe yet haruk apagma, eke at Petrus etno Yesusen yig epahon epmano ahla ebetuk wilil, sue ayam une awan uruk eleg heheg, henahanam an ebe napeleg uhun ulug yig nitisi-o, ulug ahla buruk apareg, selema wilip apag. 62 Wilip atuk apareg, at Petrus etno ioba anggolo yatuk apag. At Yesus enggali wapahon wene 22:63-65 ( Matius 26:67-68 ; Markus 14:65 ) 63 Ioba yatuk apagma, eke it ap Yesus yaharoho werehon epmanowen ahunda yatuk wilil, yikangge lambisog wapag. 64 Watuk apareg, eke it ninen ilanggen heraho iseheg, yig ituk wilil, “Hat ap duen nowatuk in-o,” ulug yig ituk apareg, 65 yi wene di wene dahon obog-at obam embebag. It Yahudi aben Hat Kristus ano ulug hinog webahon wene 22:66-71 ( Matius 26:59-66 ; Markus 14:55-64 ; Yohanes 18:19-24 ) 66 Eke fobik o witaruk apagma, it Yahudi ap inowesi inim, it Allah unde suon epmano inim, eke it wene unde epmano inim wonggaltuk apareg weregma, At Yesus etno inambeg walug imbik lebag. 67 Imbik laruk apagma, it epmanowen yig ituk wilil, “Hat hebe Kristus-at ano?” ulug yig ituk apagma, eke At Yesusen yig isaruk wilil, “Anden ariroho yig hiselemen, hiren hinindimu ebetlep fug-o. 68 Eke hinog og hinaplemen, onggo yig netlep fug-o, 69 ulug yig isaruk wilil, eke kidia An Allahen minduhup naharision etno Nikni inuk suon etno inggik bikit fil ambeg horie uhuk-o,” ulug yig isebag. 70 Yig isaruk apagma, eke it obohen uruk wilil, “Ari halug, Hat hebe At Allah Amloho-at ano?” ulug uruk apagma, eke At etnowen yig isaruk wilil, “Hat Allah Amloho welahen ulug hiren-at yig nituk ahep-o,” ulug yig isebag. 71 Ariroho yig isebareg fam, it obohen uruk wilil, “Nit keroho ulug fobik inim hinog wuk uruk ahe-o? Aren yig nisehekon etno nit arat ninesanggo holehe-o,” ulug uruk apag. |
LAI 2006
Indonesian Bible Society