Kisah Para Rasul 13 - Allah Wene Hurumbik KeronIt Barnabas Saulus etano heako minduhup isaruk apareg lahap isebahon wene 13:1-3 1 Eke it o Antiokhia aphe Yesus wene webahon epmano inanggelegma wilil, Allah wene yig iseheg, eke yi wene di wene yanggul iseheg surukon epmano ininuk Barnabas inim, Simeon eke inuk misig Niger etno inim, eke at Lukius, Kirene ap etno inim, eke at Menahem, inowe Herodes endag inapahon etno misig inim, eke at Saulus etno inim it obog welapag. 2 It obog dambuksoho wilil, orom nenggeg eleg Allah yabuk-at surukmu, At Roh Kudus etnowen yig isaruk wilil, “It Barnabas, Saulus yabuk Anden yanggul isarikikon epmano sukag ulug fuloko minduhup isiek-o,” ulug yig isaruk apagma, 3 it etano orom nenggeg eleg wilil, inungguluag ininggik senoko sembahyang uruk apareg, lahap isebag. It etano o Siprus wapahon wene 13:4-12 4 It Barnabas Saulus etano At Roh Kudusen lahap isaruk apagma, o Seleukia etno ambik waharuk apareg, epmanowen so fam o ik anggenma misig inuk Siprus etno kebag. 5 Kuruk apareg, eke fobik o Salamis etno wapag. Waharuk apareg, it Yahudi ap wereg ambeg epmano at Yohanes Markus etno inim Allah wene yig isebag. 6 Wene yig isil nuruk wilil, o ik anggenma etno bulmu waharuk apareg, epmanowen o Pafos kebag. Kuruk apareg, at Yahudi ap misig inuk Bar Yesus etno inim salkal ebag. Salkal uruk apareg, at ap uson etnowen, “An Allah wene uruk ahion at-o,” ulug yig isaruk apareg weregma, 7 at Bar Yesus etno o ik anggenma inowe at Sergius Paulus indi enggaron etno omin neken weregma, Allah wene esanggo holiog ulug it Barnabas Saulus etano ambeg wamag ulug wol isebag. It Barnabas Saulus wol isebagma, waharuk apareg, wene yig imuog ulug surukmu, 8 at Bar Yesus inuk it Yunani inune fam Elimas soalfahon etnowen iren wene ebahon etno seberoho embebag. Seberoho umburuk apareg, it inowe Sergius Paulus etno Allah wene wa nowen ulug inune sahalfag. 9 Sahaltuk apagma, eke at Saulus, inuk fobik Paulus soalfahon etno Roh Kudus indimu kuruk apagma, ap uson etno ilanggen fikfag wenaharuk apareg 10 yig ituk wilil, “Hat iblis amloho du wai. Haren yi angge di angge fanowon epmano seberoho umburuk wilil, yi angge di angge dahon uson epmano-at suruk hiyihi-o. Ariroho suruk wilil, at Ninoweyen demat ebahon etno enggal ebag neken buruk ahen-o. 11 At Ninowe inggik fam hebe sen hearuk arikonma, hilanggen bug arikonteg fam, sono hao welatlug-at fenggen aruhun-o,” ulug yig epag. Yig ituk apagma, eke at Elimas etno ilanggen bug apareg wilil, ap misihen ninggik senoko og naplug lawag ulug inggik ya fag heag inabil lebag. 12 Ariroho laruk apagma, at inowe Sergius Paulus etno ilanggen haruk apareg, wi ulug fog suruk wilil, Allah wene etno eberoko waruk apag. At Paulus etno o Antiokhia Perga etno lebahon wene 13:13-52 13 Eke fobik at Paulus omini inim o Pafos etno sohorep isalug, ik weregma so fam o Pamfilia, Perga etno lebag. Laruk apareg, eke at Yohanes Markus etnowen it epmano sohorep isalug, suhuluk o Yerusalem lebag. 14 Laruk apagma, eke it nin epmano o Perga epmanowen o Antiokhia Pisidia etno wapag. Waharuk apareg, o hari Sabat fam it o Allah wene uruk ambeg etno kuruk apareg, horie ebag. 15 Horie uruk apareg weregma, it wene urukon epmanowen at Musaen wene holal embebahon etno inim, eke it nabien wene holal embebahon epmano inim yig isaruk apagma, it o Allah wene uruk ambeg unde werehon epmanowen at Paulus omini epmano inim yig isaruk wilil, “Nomini-o, wene misig wereg halug, nit nindi ninahien hulen ulug yig nisimiek-o,” ulug yig isaruk apagma, 16 at Paulus etno minatuk apareg, yig isaruk wilil, “Hinune bok amiek-o. Hit nomini Israel ap inim, eke hit Allah wene warukon inim hit obog an wene yig hisaminen an nune hinesanggo holtuk amiek-o. 17 It Israel ap Inikni Allah etnowen it inetamuki fuloko imbisaruk apareg, it epmano o Mesir huso neken weregma suontep isebag. Suontep isaruk apareg, fobik o Mesiren oag weregsoho wilip isaruk apareg, 18 o limu epmanowen At ebe aik dahog yig ituk apahon oke, Aren empat puluh tahun inaso welapag. 19 Inaso welapareg, fobik Aren aphe inungguluag, sabiren angge o Kanaan etnowen war inaptuk apareg, at udaki etno o epmano unde welamag ulug og isaruk apagma, 20 it epmano empat ratus lima puluh tahun welapag. Ariroho weregma eke fobik it hakim ap inoag deltukon nin inim, at nabi Samuel etno inim suon neken wilil, aphe at udaki epmano inaso welamag ulug minduhup isaruk apag. 21 Minduhup isaruk apagma, it epmanowen yig isaruk wilil, ‘Nit ninowe raja misig welamagsoho og nisimin-o,’ ulug yig ituk apagma, aren ap misig inuk Saul, Kish amloho ungguluag Benyaminon etno empat puluh tahun inowe raja welamag ulug minduhupfebag. 22 Minduhupfebahon etno sohorep isaruk apareg, fobik Allahen Daud etno inowe raja welamag ulug minduhupfebag. Minduhupfuruk apareg, Allahen Daud etno aren baltuk wilil at Daud Isai amloho minduhupfirikikon etno nahientoho welahi-o. Eke at Anden yig itukon epmano fanoroho esanggo holtug suruk-o ulug At Allahen ebag. 23 Uruk apareg, fobik at Daud etamu Yesus etno it Israel aphe inili wahu-o ulug hurumbik yig isebag. 24 Yig isaruk apareg weregma, At Yesus etno awan waharuk eleg heheg, at Yohanes etnowen it Israel aphe yig isaruk wilil, ‘Hit dag suruk atikibon epmano sohorep isaruk hisalug, an fobik ikma belap hinabuhuk-o,’ ulug yig isebag. 25 Yig isaruk apareg, at ebe horog eleg ariog ulug suruk wilil yig isebag, ‘Hit an nebe sa buruk ahep-o? At aso welahebon etno an eleg-o. Eke At waruhuon etno hinilanggen welamiek-o. At ebe an nombolim fobik waruhuon ari, anden iog eset etno hele homahowon etno hibiluk hai-o. An At apma-at welahi-o,’ ulug at Yohanesen Yesus farim yig isebag. 26 Ariroho yig isebag etno hag, eke kidia yig hisaruk ahi-o. Eke hit nomini Abraham etamuki inim, eke hit o duma Allah wene waruk ahebon inim obog-at yig hisamin-o. Wene ninili wawon etno nit-at yig nisaruk-o. 27 Eke it Yerusalem aphe inim, it inowesi epmano inim, At Yesus ninili warukon ulug inapeleg wilil, it nabien wene holal embebahon nintul nantul o sembahyang fam yig nisarukon epmano inapeleg neken welatusa-o. Ariroho wilil, At Yesus dahon obam umburusa etno fam it nabien hurumbik ebahon demat surusa-o. 28 Eke alem nongge farim wabuk ulug inapeleg welatuson oke, wabukag ulug at Pilatus etno yig itusa-o. 29 Eke Allah wene fam hurumbik ebahon etno obog-at obam umburusareg, ebe e fam lenggaloko umburuson etno walug o wikelma etno kolapfurusa-o. 30 Kolapfuruson oke, eke At Allahen it aphe warehon wereg ambehen iluksoho minduhupfirisimu, it aphe o Galileaen Yerusalem waharuson inebe anggolo epmanowen ebe harusa-o. 31 Eke it ininggik anggoloam At ebe haruso epmanowen kidia At awene etno it Israel aphe yig isaruk wereg-o. 32 Eke nit hag wene fanowon etno hit-at yig hisuog ulug welahe-o. Eke bilin At Allahen it ninetamuki ariroho suhuk ulug hurumbik yig isebahon etno kidia nit inetamuki epmano ninake sirisi-o. Ariroho sirisi ari, At Yesus-at iluksoho minduhupfirisi-o. 33 Eke misig Mazmur dua fam wene holal embebahon etno yig hisaruk ahi-o, ‘Eke o yoho Hat hebe An Hiknien endohop hahakireg fam, Hat hebe An Namloho-at welahen-o,’ ulug At Allahen Yesus farim ebag etno hiniluk-o. 34 Eke misig At Allahen ebe filik am nowen ulug minduhupfiog ulug suruk wilil, hurumbik ebahon etno yig hisamin-o, ‘Eke An Allahen at Daud yi angge di angge fanowon og hiruhuk ulug abug yig itikikon epmano hat-at og hiruhuk-o,’ ulug At Allahen Yesus yig epahon etno hiniluk-o. 35-36 Eke hurumbik misig ebahon etno inim yig hisamin-o, ‘Haren At hanggimbu heyabuk surukon etno ebe filik am nowen ulug sohorep isa fug-o,’ ulug at Daud Allah eyabuk suruk wilil, hurumbik ebahon oke, fobik waratuk apagma, o wikelma at etamuki wareg welapag ambeg epmano kolapfebagma, at ebe filik apag-o. 37 Eke At Allahen iluksoho minduhupfirision etno ebe filik atuk elegma-at minduhupfirisi-o. 38-39 Ari halug, nomini-o, hit dag suruk atikibon sohorep isawon wene etno At Yesus inuk fam hit obog-at yig hisaruk ahi-o. Eke at Musaen wene duroho suruk amuk eke duroho suruk am fug ulug ebahon etno hinesanggo holtuk wilil, dag-at surukmu, kidia hit obog Yesus inuk eberoko waruk hisalug, hiren dag suruk atikibon epmano sohorep isalug apma hinombisaharuk-o. 40 Ari fam, it nabien ebahon epmano hiren wehe ha nowen ulug fikfag hinindi yaharoho welamiek-o; ari hit nabien yig isaruk wilil, 41 ‘Hit hinambit haruk ahebon epmano fog suruk hisalug waramuhup-o. Hit wereg hiseheg, yabuk fanowon Anden suruk ahion epmano eberoko waruk eleg hisihi-o. Eke at misihen ariroho-at yanggul hisarukon oke, waruk ahep fug-at hisihi-o,’ ulug it nabien ebahon epmano nit farim uk nowen ulug hinindi ebetuk amiek-o,” ulug at Paulus etnowen yig isebag. 42 Yig isaruk apagma, it Paulus, Barnabas o Allah wene uruk ambeg etnowen wilip atuk apagma, it aphe epmano yig isaruk wilil, “Wene ari sembahyang fobik uhukon etno fam inim dahagsoho yig nisahup-o,” ulug yig isebag. 43 Yig isaruk apareg, it aphe nin wilip atuk iseheg, it nin Yahudi ap inim, eke it Yahudi aben wene yig isarukmu, warukon epmano inim, it Paulus Barnabas inombolim lebag. Laruk apagma, it mondep isebahon epmanowen yig isaruk wilil, “At Allah hinabua hisarukon awene etno eberoko waruk amiek-o,” ulug inesanggo wapag. 44 Watuk apagma, eke fobik sembahyang ebahon etno fam it aphe o epma werehon obog-at Allah wene inesanggo holuog ulug wonggalik wapag. 45 Wonggalik waharuk apagma, it Yahudi aben inilanggen isaruk apareg, inambit isaruk wilil, at Paulusen ebahon etno, “Enggal ehek-o,” ulug yig isaruk apareg, at Paulus etno enggali wapag. 46 Enggali watuk apagma, it Paulus Barnabas etanowen inakol elegsoho yig isaruk wilil, “At Allah awene etno bilin hit-at yig hisuog ulug welahe-o. Ariroho yig hisuog ulug welahe oke, eke hiren ninambit-o ulug uruk wilil, hinili wawon etno sohorep isehepseg fam, niren hit yig hisao sohorep hisahalug, it Allah wene inapelehon epmano-at yig isa lahuk-o. 47 Ariroho sukon etno At Ninoweyen yig nisaruk wilil, ‘It aphe Allah wene inapelehon epmano eral fisag inabuhuben ulug minduhup hisaharikik-o.’ Eke nin, ‘It aphe o kweanma werehon obog inili wawon wene etno yig isawag ulug lahap hisaharikik-o,’ ulug At Yesusen yig nisebahon wene etno yig hisaruk ahe-o,” ulug yig isaruk apagma, 48 it Allah wene inapelehon epmano inahien anggolo haruk wilil, Allah wene etno demat ulug suontepfebag. Suontepfuruk apareg, eke it iniluk initog mondog welamag ulug heako imbisebahon epmano wene eberoko webag. 49 Eberoko waruk apagma, eke o epma o ahik ya da obog-at Allah wene su apag. 50 Su atuk apagma, it Yahudi aben it hweap suon Yahudi wene warukon epmano inim, eke it o epma inowesi suon inim yig isaruk wilil, “It Paulus Barnabas du war inabiek-o,” ulug yig isaruk apagma, it epmanowen Paulus Barnabas muko wilip isebag. 51 Wilip isaruk apagma, it Paulus Barnabas etanowen, “Hinobam dombog-o,” ulug iniog sabele horoho imbisaruk apareg, o Ikonium etno lebag. 52 Laruk apagma, it o Antiokhiaon Allah wene webahon epmano Roh Kudus inindimu kurukmu inahientoho welapag. |
LAI 2006
Indonesian Bible Society