Biblia Todo Logo
Bìoball air-loidhne

- Sanasan -

Louka 23 - O Debleskro Lab 2024 (Sinte-Manouche)


O Yezous vella glan o Pilateste anlo

1 Oun lauter stan pre, oun anan o Yezouses pash o Pilateste.

2 Oun yon anan boud koova ap leste pre, oun penan: “Kava morsh kras mare menshen divyo. Yob penas, te das mer o baro rayeste an o foro Rom bouder kek love. Oun yob penas ninna, kay hi lo o Kristo, ko baro ray, kolestar o Devel penas, te vell yob.”

3 Koy poučas o Pilato lestar: “Hal tou o baro ray pral i biboldende?” Penas lo: “Ava, hi yaake har tou penal.”

4 Koy penas o Pilato ap kol bare rashayende oun ap kol vavar menshende, kay kote tardo hi: “Me hatsom kek doosh ap leste.”

5 Yon moukan gar tele, te anenn le čilačo koova ap o Yezouseste, oun penan: “Yob kras i menshen divyo an o them Galilea, oun an o tselo them Youdea, oun an o foro Yerusalem ninna.”


O Yezous vella glan o Herodeste anlo

6 Har o Pilato kova shounas, poučas yob: “Hi kava morsh dran o them Galilea?”

7 Oun har yob shounas, kay o Yezous dran o them Galilea hi, kay o Herodes o baro ray hi, moukas lo o Yezouses pash koleste te anell. O Herodes his an ko tsiro ninna an o foro Yerusalem.

8 Oun o Herodes his barhtelo, har yob o Yezouses dikas. Yob shounas lestar oun kamas les i rah tsiro te dikell. Yob kamas, te krell o Yezous leske i baro koova, hoy kek vavar nay krella.

9 Kanna, har o Yezous glan leste tardo hi, poučas yob o Yezousestar boud koova. O Yezous penas či pale.

10 I bare rashaya oun i biboldengre čačepangre his koy pashel tardo, oun anan boud čilačo koova ap o Yezouseste.

11 Oun o Herodes oun leskre lourde san pral leste, rivan leske i rayeskri plaashka an, oun moukan les pale pash o Pilateste te anell.

12 Oun ap ko dives van o Herodes oun o Pilato mala. Glan ko dives his yon rhoyedo yek ap i vavareste.


I menshe kamenn, te vell o Yezous maredo

13 O Pilato das i bare rashayen, i pralstoune bibolden, oun i tsele menshen khetne gole,

14 oun penas ap lende: “T'mer anan kava morshes pash mande, oun penan mange, te krell lo i menshen divyo. Me kamom lestar te shounell, hoy yob koy pre penella, oun hatsom kek doosh ap leste, hoy t'mer ap leste pre anan.

15 Oun o Herodes hatsas vitar kek doosh ap leste. Doleske bičras yob les pale pash mende. Oun kanna shounenn, hoy me t'menge penau: Kava morsh kras či, te hounte vell lo maredo.

16-17 Me moukau les dava te dell, oun moukau les te djal.”

18 Koy dan i tsele menshe gole: “Mare les, oun de men o Barabes!”

19 O Barabas his i stildo. Yob kras an o foro Yerusalem i baro čingepen, oun das i morshes temerl.

20 O Pilato kamas o Yezouses te djal moukell. Oun yob das gole, te kamell lo o Yezouses te djal moukell.

21 I menshe dan pale gole: “De les ap o troushel! Ap o troushel leha!”

22 Oun o Pilato poučas lendar o triinto kopo: “Havo čilačo koova kras yob? Yaake har me kova dikau, kras yob či, te hounte vell yob maredo. Me dau les dava, oun moukau les te djal.”

23 Yon dan zorleder gole, te vell lo ap o troushel dino. Oun har yon gar tele moukan, shounas o Pilato ap lende oun penas:

24 “Me krau, hoy t'mer kamenna.” Oun yob penas i lourdenge, te denn le les ap o troushel, te merell lo kote.

25 Oun o Pilato moukas koles dran o stilepen vin te djal, kay kras i baro čingepen an o foro oun maras yekes. O Yezouses das yob an lengre vasta.


O Yezous vell glan o foro anlo

26 Oun har yon o Yezouses krik anan, te vell yob ap o troushel dino, tapran le i morshes ap o drom. Kova boudras vin ap i kotar phoub oun his kanna ap o drom khere. Leskro lab hi Simon, oun yob his dran ko foro Kirene. Ap koleste čivan yon o troushel, te hidjrell lo kova o Yezouseske palla.

27 Oun boud morsha oun djouvya djan o Yezouseske palla ap o drom. Kolla dan bari gole oun rovan.

28 Oun o Yezous rissras pes trouyel oun penas ap lende: “Djuvyale dran o foro Yerusalem, rovenn gar pral mande! Rovenn pral t'mende oun pral t'mare čavende!

29 Ko tsiro vella, kay i menshe penenna: Barhtele hi kol djouvya, kay lan kek ternepen.

30 Ap ko tsiro penenn le ap i berge: Perenn pral mende!

31 Te krenn yon kava i zenelo kashteha, hoy krenn yon palle i phouro kashteha?”


O Yezous merella ap o troushel

32 Ninna douy čilače morsha van o Yezouseha glan o foro anlo, te venn le kote ap o troushel dino.

33 Har yon lauter ap ko kotar them van, hoy kharella Mouleskro Shero, dan yon o Yezouses ap o troushel, oun kol douy čilače morshen ninna. Ko yekeskro troushel his čačes lestar, ko vavareskro troushel his serves lestar.

34 Koy penas o Yezous: “Miro dad, le i doosh kolendar krik, kay man ap o troushel dan! Yon djinenn gar, hoy yon kran.” Oun i lourde khelan pral leskre koola, te dikenn le, hoy hakeno lella.

35 Oun i menshe, kay koy pashel tardo his, dikan kova lauter, hoy o Yezouseha djas. Kol pralstoune bibolde, kay kote tardo hi, san pral leste, oun penan: “Vavaren las yob dran o merepen vin. Te hi lo čačepah o Kristo, ko baro ray, kones o Devel vin rodas, te vell lo pash mende, palle nay djals yob o troushelestar tele.”

36 Oun ninna kol lourde san pral leste, oun dan les shoutli mool te piyell.

37 Oun yon penan ap leste: “Tou te hal o baro ray pral i biboldende, ab o troushelestar tele!”

38 Oun pral leste ap i kasht his činlo: Kova hi i o baro ray pral i biboldende.

39 Yek kol čilače morshendar, kay ap o troushel dino his, praasas o Yezouses, oun penas: “Te hal tou ko Kristo, ab o troushelestar tele, oun le men ninna tele!”

40 Ko vavar čingras ap leste oun penas: “Mouk tele! Dareh tou gar o Deblestar, kanna kay hal ap o troushel?

41 Kava hi mari phagi koleske, hoy kram. Mer anah čačepah doosh ap mende. Kava morsh kras kek čilačepen.”

42 Oun yob penas ap o Yezouseste: “Yezous, ma biste man, te hal tou kote, kay tou o baro ray hal!”

43 Oun o Yezous penas ap leste: “Čačepah, me penau touke: Kava dives hal tou mantsa an o Debleskri shoukar baar.”

44 His nay deesh-te-douyenge, koy vas o dives kalo har i rati an o tselo them. Oun kova ačas yaake bis trinenge.

45 Oun o voudar an o Debleskro baro kheer, kay his kerdo dran kouč pesso than, koya djas an douy kotya mashkral paash.

46 Oun o Yezous das bari gole: “Miro dad, an tire vasta čivau me miro djipen!” Oun palle meras lo.

47 Har ko pralstouno lourdo dikas, hoy koy djas, sharas lo o Debles oun penas: “Čačepah, kava his i lačo morsh.”

48 Kol menshenge, kay kote van oun lauter dikan, djas kova yaake phares an o dji, te dan pen yon ap o beč, oun djan penge le.

49 Oun o Yezouseskre mala oun kol djouvya, kay van leha dran o them Galilea, kolla his i kotar krik tardo oun dikan kova lauter.


O Yezous vella paskedo

50 Koy vas i morsh, ko kharella Yosef. Kova his čačo oun lačo. Yob his yek kol pralstoune biboldendar,

51 oun kamas gar, te vell o Yezous ap o troushel dino. Yob his dran i biboldengro foro Arimatia. Oun yob dikas ap o Debleste, te vell ko tsiro, kay hakeno dikell, kay o Devel o baro ray hi.

52 Yob djas pash o Pilateste oun mangas lestar, te denn le les o moulo Yezouses.

53 Oun o Yosef las o Yezouses o troushelestar tele, oun čivas les an i layntikro kotar, oun čivas les an i moulengro kheer, kova his an i baro bar dino. Kote his gomme kek mensho dren čiddo.

54 Kova his glan o Debleskro dives, har o kham tele djas.

55 Kol djouvya, kay van o Yezouseha dran o them Galilea, kolla djan o Yosefeske palla, oun dikan, har čivas lo o moulo Yezouses an i moulengro kheer.

56 Oun yon djan an o foro pale, oun kran kouč djet, hoy mishto soungella, te makenn le les dren. Ap o Debleskro dives kran le kek boudi, yaake har kova pash i biboldende hi.

Tous droits réservés

Le contrat de licence autorise une utilisation non commerciale du texte. Toutefois, les modifications du texte sont interdites. Le titulaire des droits, Romanes-Arbeit-Marburg e.V., doit être mentionné à chaque publication. Pour toute distribution commerciale, un éditeur doit demander l’autorisation écrite du titulaire des droits.

Romanes-Arbeit Marburg e.V.
Lean sinn:



Sanasan