Jeremia 13 - O Debleskro Lab 2024 (Sinte-Manouche)I sikepen: o pereskro pandepen 1 O baro Devel penas mange: Dja oun gin touke i layntikro pereskro pandepen! Oun pande kova troul toute! Mouk les gar sapeno te vell! 2 Oun me ginom kova oun pandom les troul mande, har o baro Devel penas. 3 Pal i tsiro rakras o baro Devel o douyto kopo mantsa: 4 Le ko pereskro pandepen, hoy tou ginal oun čival troul toute, oun dja pash o lengsto pani Eufrat oun khate les mashkral kol bare barra. 5 Me djom koy oun khatrom kova pash o Eufrat, yaake har o baro Devel mange kova penas. 6 Pal i rah tsiro penas o baro Devel ap mande: Dja pash o Eufrat oun le ko pereskro pandepen pale, hoy moukom tout kote khatrell. 7 Me djom pash o Eufrat oun lom ko pandepen kotar, kay khatrom les. O pandepen his gar bouder tselo, oun či bouder moldo. 8 Koy rakras o baro Devel mantsa oun penas: 9 Kova penell o baro Devel: Ninna kamau me o tselo pre-phourdepen i menshendar dran Youda oun Yerusalem paash te krell. 10 Kalla čilače menshe, kay kamenn mire laba gar shounell, djan pal pengro shero, oun djan vavar deblenge pal, anenn lenge firhen, oun mangenn len an. Yon hounte venn har ko pereskro pandepen, hoy bouder či molella. 11 Yaake har i morsh ko pandepen troul peste pandella, yaake pandom me kol tsele menshen dran Israel oun kol tsele menshen dran Youda troul mande, te venn yon mire menshe. Kamom, te vap dran lende sharedo oun miro lab bares oun prindjedo vell; yon kaman gar ap mande shounell, penell o baro Devel. I sikepen: i molyakre khore 12 O baro Devel penas mange: Pen kal menshenge: Kova penell o baro Devel, kay o Israeleskro Devel hi: An i tsele khore vell mool čoredo. Oun te penenn yon ap toute: Koon djinell kova gar, kay an i khore mool dren čoredo vella? 13 Palle pen lenge: Kova penell o baro Devel: Me kamau lauteren mato te krell, kay djivenn an kava them: kol bare rayen, kay ap o Davideskri beshepaskri beshdo hi, i rashayen oun o Debleskre rakepangren oun i tsele menshen, kay djivenn an o foro Yerusalem. 14 Yaake har kol khore phagenn, te venn le khetne dino, yaake krau, te phagell yek ap o vavareste, ninna i dada ap lengre čavende. Yon khaytenn man gar, oun i dji hi man vitar gar lenge, oun rikrau man gar pale, te marap len lauter. Kova penell o baro Devel. 15 O baro Devel rakras t'mentsa. Doleske krenn t'mare kanda pre, oun venn gar pre-phourdo! 16 Hadenn t'maro baro Debles, yaake rah har o dives hi, oun t'men t'mare pire gar an o tamlepen ap i berge doukrenna. Ninna te lourenn t'mer ap koy momeli, anell o baro Devel tamlepen oun kali rat pral t'mende. 17 Te kamenn t'mer kova gar te shounell, hounte rovap čorrhanes pral t'mare pre-phourde djia. O Debleskre menshe venna pandles krik anlo. Oun mire sva herenn gar pre te nashell. 18 Pen o baro rayeske oun leskri dake: Avenn tele t'mari beshepaskri! I rayli rayeskri stadi peras t'maro sherestar tele. 19 Kol forya an o moulo tato them Negev hi pandlo, oun koy hi kek, kay krenn len nay pre. Kol tsele menshe dran Youda van halauter krik anlo. Kourepangre venna pral Yerusalem 20 Yerusalem, dik hoy vella! Kourepangre venna kotar, kay norden hi! Hoy vell kanna dran kol forya an Youda? Tou hals lenge har i bakrengro, oun i menshe koy dren har tire bakre, kolentsa sharal tout. 21 Hoy peneh tou, te kamell o baro Devel, te venn kolla ray pral toute, kay an tire yaka tire mala his? I doukatar deh tou gole har i djouvel, kay lell i ternepen. 22 Oun te poučeh tou toutar: Hoske vell koy bibarht pral mande, palle penau touke: Kova vell pral toute ko boud čilačepaske, hoy kral. Oun kolla hadenn tiro ripen oun djan zoryah ap toute. 23 Nay krell i kalo mensho peskri kali hauta vavarčandes? Na-a! Nay krell i divyi margodja peskre balla vavarčandes? Na-a! Yaake nay krenn t'mer kek lačepen, ko čilačepen djas t'menge an o mass oun o rat. 24 Doleske tradau t'men kate te kote, te ačenn gar bouder khetne, yaake har phourdell o dourho dran o moulo tato them o phouss kate te kote. 25 T'mer bistran man oun djan rhorhene deblen palla. Doleske vell kay phagi pral toute, Yerusalem, hoy me, o baro Devel tout dau. 26 Kova vell yaake har te hadaus me tiro ripen pral tiro shero, te dikell hakeno, kay nango hal. 27 Yerusalem, me dikom, har moukal man, dikom tiri rhanč pal vavar deblen, tiro vi-ladjedo koova, tire figure, kolentsa rhoyral man ap i berge oun ap o them. Tou bibarhteli, hal pale-čiddo glan mande! Har rah kameh tou kova te ačell? |
Tous droits réservés
Le contrat de licence autorise une utilisation non commerciale du texte. Toutefois, les modifications du texte sont interdites. Le titulaire des droits, Romanes-Arbeit-Marburg e.V., doit être mentionné à chaque publication. Pour toute distribution commerciale, un éditeur doit demander l’autorisation écrite du titulaire des droits.
Romanes-Arbeit Marburg e.V.