3. Mose 26 - O Debleskro Lab 2024 (Sinte-Manouche)O Debleskri barht vell ap kolende, kay ap leste shounenn 1 Ma krenn t'men rhorhene deblen, vitar kek figure oun pre-čiddo barra, oder barra an kolende i shero dino hi, te mangenn len an! Me, o baro Devel, hom t'maro Devel. 2 Rikrenn mire Debleskre divessa dren, oun anenn kek ladj ap miro kheer. Me hom o baro Devel. 3 Te djivenn yaake, har me t'mendar kamau oun rikrenn kova hoy me penom, 4 palle moukau me brishin te dell an ko tsiro, kay hounte vell. Oun o them moukell t'menge lauter bares te vell, oun i rouka hidjrenn pengre roukengre. 5 Ko tsiro kay t'mer o djob vin denn, djal bis te vell ko tsiro, kay činenn i drake tele. Oun ko tsiro, kay činenn i drake tele, djal bis te vell ko tsiro, kay vitsrenn o djob pale vin an i phoub. Oun t'men vell boudeder har doha rhapen. Kek krell t'menge čilačepen. 6 T'mer nay djivenn an o lačepen kolentsa, kay troul t'mende djivenn, te nay sovenna, oun kek tserdell t'men dran o sopen. Kol divye firhen tradau me dran o them vin. Kek lourde venna an t'maro them, te marenn le t'men. 7 T'mer lenn kolenge palla, kay kamenn pen t'mentsa te kourell, oun t'mer denn len o rhareha moulo. 8 Panč t'mendar lenn i sheel lourdenge palla, oun i sheel t'mendar nashenn 10.000 (deesh-zerya) lourdenge palla, te denn le len moulo. Kolla, kay kamenn t'men te marell, venn t'mendar o rhareha moulo dino. 9 Me dikau lačes ap t'mende, oun krau, te lenn boud čave, yaake te venn boud. Oun hoy man sovel dom, te dap t'mende, rikrau dren. 10 T'mer anenn yaake boud djob dren, te hi t'men gomme phouro djob te rhal, te vell o nevo djob dren anlo. Oun t'mer hounte vitsrenn ko phouro djob krik, te vell platsa, kay čivenn o nevo djob koy. 11 Oun me djivau mashkral t'mende, oun sikrau t'men gar miro doumo. 12 Me djivau pash t'mende, oun hom t'maro Devel, oun t'mer han mire menshe. 13 Me, o baro Devel, hom t'maro Devel, oun anom t'men dran o them Egiptia vin, te ačenn gar bouder lengre pandle boudepangre. Kote hans har groumya, kay hounte boudrenn i kashteha troul lengri meen. Ko kashtes phagom me, te nay djan pale pre hadede sherya. Bibarht vell ap kolende, kay shounenn gar ap o Debleste 14 Te shounenn t'mer gar ap mande, oun rikrenn kol laba gar dren, hoy me t'menge penom, 15 oun krenn gar, hoy t'mendar kamau, oun djivenn gar pal miro čačepen, oun rikrenn yaake gar dren, hoy t'mentsa vin krom, 16 palle krau t'mentsa yaake: Bari bibarht anau pral t'mende, pharo nasslepen, hoy t'menge o djipen randell. T'mer rhačenn glan fibro, t'mare yaka nay dikenn bouder gar mishto, oun kek zoor ačell an t'mende. Čičeske vitsrenn djob vin an i phoub. Kolla, kay kourenn pen t'mentsa, rhan les pre. 17 Me dikau bouder gar lačes ap t'mende, oun t'mer venn dino kolendar, kay kourenn pen t'mentsa. Kolla, kay kamenn t'maro merepen, venn ray pral t'mende. T'mer han ap o naashepen, ninna te lell t'men kek palla. 18 Te shounenn t'mer ninna palle gar ap mande, dau t'men i phagi, hoy hi efta kope phareder har kaya, hoy bis kanna dom. 19 T'maro pre-phourdepen oun t'maro pesso shero phagau, oun dau t'men bouder kek brishin. Ko bolepen pral t'mende vell har saster, oun koy phoub tel t'mare pire zorelo har barra. 20 T'mari phari boudi hi čičeske. Ap t'mari harhetikri phoub vell či bares. Oun i rouka an o them hidjrenn kek roukengre. 21 Oun te sikrenn mange o doumo oun kamenn gar ap mande te shounell, palle dau me t'men i phagi, hoy gomme efta kope phareder hi har kaya bis kanna. 22 Divye firhe bičrau mank t'mende, te rhan le t'mare čaven oun firhen, oun marenn yaake boud t'mendar, te venn t'mare dromma mouklo. 23 Te moukenn t'mer t'menge mandar pale ninna gomme či te penell, oun sikrenn mange o doumo, 24 palle sikrau me t'menge o doumo, oun dau t'men i phagi, hoy efta kope phareder hi har kaya bis kanna. 25 Me moukau kourepen an t'maro them vin te phagell, oun dau t'men pale, te rikran gar dren, hoy mantsa vin kran. Oun te khatrenn t'mer t'men palle an t'mare forya, palle bičrau i pharo nasslepen mashkral t'mende, oun dau t'men an i vasta kolendar, kay kourenn pen t'mentsa. 26 T'men vell bouder gar doha djob, te pekenn maro. Deesh djouvya nay pekenn pengro maro an yek bob. O maro vell ap i vaga čiddo, oun hakeno lell i kotar. Oun t'mer rhan oun venn gar čalo. 27 Te shounenn t'mer ninna palle gar ap mande, oun sikrenn mange o doumo, 28 palle djau me an rholi ap t'mende, oun dau t'men i phagi hoy hi efta kope phareder har kaya, hoy bis kanna ap t'mende vas. 29 I bokatar rhan t'mer o mass t'mare čavendar oun čendar. 30 Me krau kol moulne platse paash, kay t'mer t'mare deblenge firhen rhačrenna. Oun kol boba, kay t'mer lenge soungepaskro koova rhačrenn, phagau khetne. T'mare moulen vitsrau ap kol paash-dine figuren, oun t'mendar kamau bouder či te djinell. 31 Me moukau t'mare forya an kotya te dell, oun dau kol platse paash, kay t'mare rhorhene deblen an-mangan. Oun kova, hoy t'mer mange rhačrenn, oun ko lačo soungepen, hoy vell vin, kova kamau bouder gar te soungell. 32 Me krau te vell t'maro them i moulo them. Oun kolla, kay kouran pen t'mentsa, oun venn, te djivenn le koy, lenge ačell o rakepen krik, te dikenn le kova. 33 T'men tradau me mank i menshende an i vavar themma, oun lau t'men o rhareha palla. T'maro them vell i moulo them, oun t'mare foryendar ačell či pral har barra. 34-35 Palle nay lell t'maro them peskri zoor pale. Har t'mer koy dren djivan, moukan les gar pale zoor te lell. An kol bersha, kay hounte moukans les čiddo, kran t'mer kova gar. Palle, an ko tsiro, kay t'mer pandle han an o them kolendar, kay anan t'men krik, oun t'maro them mouklo čiddo hi, nay lell lo i tsele bersha palla, oun nay lell pale zoor. 36-37 Kolla, kay t'mendar pral ačenn an kol vavar themma, kay le pandle hi, kolen krau yaake dareno, te vell len daar glan i patri, hoy krik phourdedo vell. Lestar nashenn le, har te lals yek len o rhareha palla. Oun yon perenn, oun yek perell pral o vavareste, ninna te hi kek koy, kay len palla las. Oun t'men hi kek zoor, te kourenn t'men kolentsa, kay ap t'mende djan. 38 An kol themma kol vavar menshendar merenn t'mer. Ko them, kay venn pandles anlo, rhal t'men pre. 39 Kolla, kay pral ačenn t'mendar, lendar merell yek pal o vavar an kol themma kolendar, kay len pandles krik anan. Kova djal lenge doleske, kay moukan le o baro Debleskro drom, yon oun ninna lengre phoure. I Israelitarya venn palpale pash o baro Debleste 40 Palle penenn yon, te his lengri doosh oun i doosh lengre phourendar, te rikran le gar ap mande oun sikran mange o doumo. 41 Doleske sikrom lenge o doumo, oun tradom len an o them kolendar, kay kouran pen lentsa. Kote krenn le pen tiknes glan mande. Te hidjran le pengri phagi tele, 42 palle kamau koy sovel, hoy o Yakobeske dom, gar bistrell, vitar gar koy sovel, hoy o Isaakeha dren djom, oun koy sovel, hoy o Abrahameha krom. Oun bistrau gar, te penom lenge, te dap o them lengre čavenge, kay pal lende venna. 43 Glan kova hounte djan le dran ko them vin, te ačell o them čiddo, oun nay lell pale nevi zoor an yaake boud bersha, hoy leske gar dren rikedo van. Oun i Israelitarya hidjrenn pengri phagi tele. Yon djivan gar pal miro čačepen, oun kolestar, hoy lendar kamom, kaman le či te djinell. 44 Ninna te hi le an o them kolendar, kay lan len pandles, hi kova gar yaake, te rissroms man krik lendar, oun kamoms či bouder lendar te djinell. Me moukau len gar lauter te merell. Miri sovel, hoy lende dom, phagau gar. Me, o baro Devel, hom lengro Devel. 45 Lengre phourentsa krom vin, te vap lengro Devel, har anom len dran o them Egiptia vin glan i yaka kol menshendar an i vavar themma. Kova bistrau me gar, me, o baro Devel. 46 Kava hi kol laba, hoy o Mose i Israelenge yaake doureder penas, har o baro Devel leske penas ap i berga Sinay, te djinenn le, hoy o baro Devel lendar kamell, oun djivenn pal leskro čačepen, oun djan ap leskro drom. |
Tous droits réservés
Le contrat de licence autorise une utilisation non commerciale du texte. Toutefois, les modifications du texte sont interdites. Le titulaire des droits, Romanes-Arbeit-Marburg e.V., doit être mentionné à chaque publication. Pour toute distribution commerciale, un éditeur doit demander l’autorisation écrite du titulaire des droits.
Romanes-Arbeit Marburg e.V.