John 8 - Anglo-Saxon Wessex Gospels c1000 AD1 Se hælend for on oliuetes dune. 2 ⁊com eft on daigred to þam temple ⁊all þt folc com to hym ⁊he sæt ⁊lærde hyo. 3 Ða lædden þa farisei ⁊þa bokeres to hym. an wyf syo wæs apared on unrihthameðe ⁊setten hyo to middes heora. 4 ⁊cwæðen to hym. Lareow þis wyf wæs funden on unrihtan hameðe. 5 Moyses us bebead on þare eæ. þæt we scolden þus geræde. mid stanen oftorfian. hwæt cwæðst þu; 6 Ðys hyo cwæðen hys fandiende þæt hyo hyne awrehton. Se hælend abeah nyðer ⁊wrat mid hys fringre (sic) on þare eorðan. 7 Þa hyo þurhwunedon hyne axiende. ða aras he up ⁊cwæð to heom. Loch hwilc eower syo synneleas werpe aræst stan on hyre. 8 Ænd he abeah eft ⁊wrat on þare eorðan. 9 Ða hyo þis gehyrdon; þa eoden hyo ut an æfter anan ⁊he gebad þær sylf ⁊þæt wyf stod þær on middes. 10 Se hælend aras up ⁊cwæð to hyre. wyf. hwær synt þa þe þe forwreidon. ne fordemde þe naman. 11 ⁊hyo cwæð na drihtan ⁊se hælend cwæð ne ich þe ne fordeme. do ga; ænd ne synega þu næfre ma. 12 Æft spræc se hælend þas þing to heom ⁊cwæð. ich eom middaneardes leoht. Se me felgð ne geð he on þeostra. ac he haefð lifes leoht. 13 Ða farisei cwæðen to hym. þu cyðst gewytnesse be þe sylfum. nys þin wytnisse soð. 14 se hælend andswerede ⁊cwæð to heom. Gyf ich cyðe wytnisse be me selfe. mine gewytnisse ys soð. forþan ich wat hwanon ich com ⁊hwider ich ga. ge niten hwanon ich com. ne hwider ich ga. 15 ge demeð æfter flæsce. ich ne deme nane men. 16 ⁊gyf ich deme; min dom ys soð. Forþan þe ich ne eom ane. ac ich ⁊se fader þe me sende. 17 ⁊on eowre lage ys awriten þæt tweire manne witnysse ys soð. 18 Ich eom þe kyðe wytnisse be me sylfe ⁊se fæder þe me sente kyð gewitnesse be me. 19 Witoðlice hyo cwæðen to hym hwær ys þin fæder. Se hælend heom andswerede ⁊cwæð. ne cunne ge me ne minne fæder. Gyf ge me cuðen wen is þæt ge cuðen minne fæder. 20 Ðas word he spræc æt cepsceamole Note: gazofilatio ænd nan man hyne ne nam. forþam þe hys tid ne com þa gyt. 21 Witodliche æft se hælend cwæð to heom. Ich fære ⁊ge me secheð ænd ge swelteð on eowre senne. ne muge ge cuman þyder ich fare. 22 Ða cwæðen þa iudeas. cwæðe ge ofslehð he hyne sylfne. forþam he sægð; ge ne mugen cume þider ich fare; 23 Ða cwæð he to heom. ge synt nyðene. ænd ic em ufene. ge synd of þisen middenearde. ic ne em of þisen middenearde. 24 Ic eow saide þt ge swelted on eowre senne. gif ge ne lyfeð þt ic hyt by; ge swelted on eowre senne. 25 Þa cweðen hyo to hym. hwæt ært þu; Se hælend cwæð to heom. ich eom fruma. þe to eow spræke. 26 ich hebbe feola be eow to sprekenna ⁊to demenne. Ac se þe me sende is sodfæst ⁊ich sprece on middanearde þa þing þe ich æt hym gehyrde. 27 ænd hy ne undergetan þæt he tealde hym god to fæder. 28 Se hælend cwæð to heom. Ðanne ge mannes sune upp ahebbeð. þanne gecnawe ge þæt ich hyt eom. ænd ich ne do nan þing of me sylfen. ac ich spræce þas þing. swa min fæder me lærde 29 ⁊se þe me sente ys mid me ⁊he ne forlæt me ane. forþan þe ich werche symble þa þing þe hym synde to gecweme. 30 Ða he þas þing spræc; manega lyfdon on hyne. 31 Wytodlice se hælend cwæð to þan Iudean. þe hym gelyfden. Gif ge wuniað on mine spræce; soðlice ge beoð mine leorningcnihtes. 32 ⁊ge oncnaweð sodfæstnysse ⁊sodfæstnysse eow alest. 33 Ða andswereden hyo hym ⁊cwæðen. we synt abrahames kynnes ⁊ne þeowedon we nanen menn næfre. humete cweðst þu ge beoð freoge. 34 Se hælend heom andswerede ænd cwæð. Soð ich eow segge þæt ælch þe synne wercð. is þare synne þeow. 35 Witodlice se þeow ne wunað on huse on æchnysse. Se sune wunoð on æchnysse. 36 Gif se sunu eow alest; ge byð soðlice frie. 37 Ich wat þæt ge synt abrahames barn. acc ge sechad me to ofsleanne. forþan min spræce ne wuneð on eow. 38 Ich spræce þæt þe ich mid fæder geseah. ænd ge doð þa þing. þe ge mid eowren fæderen gesægen. 39 Ða andswerede hy; ⁊cwæðen to hym. Abraham ys ure fæder. Ða cwæð se hælend to heom. Gif ge abrahames bearn synt. wercheð abrahames werc. 40 Nu ge secheð me to ofsleanne. þanne mann þe eow sægde sodfæstnysse; þa þe ich gehyrde of gode. Ne dyde abraham swa. 41 ge werched eower fader werc. hyo cwæðen witodlice to hym. Ne sende we of forleyre akennede. we hæbbeð enne god to fader. 42 Witoðliche se hælend cwæð to heom. Gif god wære eower fæder; witodlice ge lufedon me. Ich com fram gode. ne com ich na fram me selfe. Ac he me sende. 43 Hwi ne cnawe ge mine spræce. forþan þe ge ne magen geheren mine spræce. 44 Ge synd deofles barn ⁊ge willað wyrchan eowres fader willen. he wæs fram fremdþe manslage. ænd he ne wunede on sodfæstnysse. forþam þe soðfæstnysse nis on hym. Ðanne he spræcð leasinge he spræcd of hym sylfum. forþan he ys leas ⁊hys fader eac. 45 Witodlice ge ne lefeð me forþam þe ich segge eow soðfæstnysse. 46 Hwylch eower ascuneð me for synne. Gif ich soð segge. hwy ne gelefe ge me. 47 Se þe is of gode he herð godes word. forþy ge ne gehyrað forþam þe ge ne synt of gode. 48 Witodlice þa iudeas andsweredon ⁊cwæðon to hym. hwi ne cweðe we wel þæt þu eart samaritanysc ⁊eart wod. 49 Se hælend andswerede ⁊cwæð. ne eom ich wod. ac ich arwurðige minne fæder ⁊ge unarwurðoden me. 50 Witoðlice ne sece ich minne wuldor. se is þe secð ⁊demð. 51 Soðlice ich segge eow. gyf hwa mine spræce gehealt. ne gesegð he deað næfre. 52 Ða cwæðen þa iudeas. nu we witon; þæt þu ært wod. Abraham wæs dead ⁊þa wytegan ⁊þu cwidst gyf hwa mine spræce hyrð ⁊healt; ne byð he næfre dead. 53 Cwydst þu þæt þu syo mare þonne ure fader abraham. se wæs dead ⁊þa wytegan wære deade. hwæt þincð þe þæt þu syo. 54 Se hælend heom andswerede. gyf ic wuldrie me selfe nys min wuldor naht. min fader ys þe þe me wuldrað. be þam ge cweðeð þt he syo eowre god. 55 ⁊ge ne cuðan hine. Ic hine can ⁊gyf ic segge þæt ich hine ne cunne. ic beo leas ⁊eow gelich. ac ic hine can ⁊ic healde hys spræce. 56 Abraham eowre fæder geblyssede þt he gesawe minne daig ⁊he hine geseah ⁊geblyssode. 57 Ða iudeas cwæðon to hym. gyt þu ne ert fiftig wintre ⁊gesawe þu abraham. 58 Se hælend cwæð; to heom. Ic wæs ær þonne þe abraham wære. 59 Hyo naman stanas to þam þæt hyo wolden hyne torfian. Se hælend hyne bedilegode ænd geode ut of þam temple. |
The Four Gospels in AngloSaxon (Old English) were translated from Latin by Abbot Ælfric of Eynsham, probably some time within the period 990 – 1010.
British & Foreign Bible Society