John 13 - Anglo-Saxon Wessex Gospels c1000 AD1 Ær þam easter freolsdaige. se hælend wiste þt hys tid com. þæt he wolde gewitan of þissum middanearde to hys fader. þa he lufede his leorningcnihtas þe waron on middanearde. on ænde he hyo lufede. 2 Ænd þa. drihtnes þening wæs gemacod. þa for se deofol on iudases heorta scariothes. þæt he hyne belæwde. 3 he wiste þæt se fæder sealde ealle þing on hys handa ⁊þt he com of gode ⁊cymð to gode. 4 he aras fram hys þegnunge ⁊legde hys reaf ⁊nam linen rail ⁊begerte hine. 5 Æfter þam he dede wæter on fæt ⁊þwog his leorningcnihte fet ⁊dreide hyo mid þare linwæde þe he wæs mið begert. 6 Ða com he to symone petre ⁊petrus cwæð to hym. Drihten scelt þu þwean mine fet; 7 Se hælend andswerede ⁊cwæð to hym. þu nast nu. þt ic do. ac þu wast seððan. 8 Petrus cwæð to hym. ne þwehst þu næfre mine fet. Se hælend hym andswerede ⁊cwæð. Gyf ic þe ne þwea næfst þu nænne dal mid me. 9 Ða cwæð symon petrus to hym. Drihten ne þweag þu ane mine fet; ac eac min heafod ænd mine hande. 10 Þa cwæð se hælend to hym. Se þe clæne byð. ne beþerf hym buton þæt man hys fet þwea. ac ys al clæne. Ænd ge send sume clæne. næs na ealle. 11 He wiste witodlice hwa hine scolde belæwen. forþan he cwæð ne sende ge ealle clæne. 12 Syððan he hafde heore fet aþwogene. he nam his reaf ⁊þa he set he cwæð eft to heom. Wite ge hwæt ic eow dyde. 13 Ge clepiad me lareow ⁊drihtan ⁊wel ge cweðað. swa ic eom soðlïce. 14 Gyf ic þweoh eower fet. 15 ic eow sealde bisne þæt ge don swa ic eow dyde. 16 Soðlice ic eow segge. nis se þeowa furðra þanne hys hlaford. ne se arendrake nis mare þanne se þe hine sende. 17 Gyf ge þas þing witað ge beoð eadige. gyf ge hyo doð. 18 Ne segge ic be eow eallen. ic wat hwilce ic gecheas. Ac þæt þæt halig gewrit seo gefeld þe cweð. Se þe æt hlaf mid me ahefð hys ho ongean me. 19 nu ic eow segge ærþam þe hit gewurðe. þæt ge gelyfan þonne hyt geworðan beoð. þæt ic hyt eom. 20 Soð ic eow segge. se þe underfehð þane þe ic sende. he underfehþ me. Se þe underfehð me; underfehð þane þe me sende. 21 Ða se hælend þas þing sægde. he wæs gedrefed on gaste ⁊cydde ⁊cwæð. Soð ic eow segge. þæt eower an me belæwð. 22 Ða leorningcnihtas beheoldan heora ælc oðrenne ⁊heom tweonede be hwam he hyt sægde. 23 An þare leorningcnihta lenede . Note: MS. hlenede, alt. to lenede; see v. on þas hælendes barme þane se hælend lufede. 24 Simon petrus bicnode to þysen ⁊cwæð to him. Hwæt is se þe he hit by sægð. 25 Witodlice þa he hlenede ofer þas hælendes breosten he cwæð to him. Drihten hwæt is he. 26 se hælend hym andswerede ⁊cwæð. He is se þe ic raeche bedyppedne hlaf. And þa þa he dypte þanne hlaf he sealde hine Iudase scariothe. 27 ⁊þa æfter þam bite sathanas eode on hyne. Ða cwæð se hælend to hym. do raþe þæt þu don wylt; 28 nyste nan þare sittendre to hwam he þt saygde. 29 Sume wendon forþan iudas hafde scrin þæt se hælend hit cwæðe be hym. bege þa þing þe us þarf syo to þam freolsdaige odðet þt he sealde sum þing þearfenden mannen. 30 Ða he nam þane bite. he eode ut þærrihte. hit wæs niht. 31 þa he ut eode ⁊se hælend quoth. nu ys mannes sunu geswuteled ⁊god is geswuteled on him. 32 Gif god is geswuteleð on him ⁊god geswutelað hine on him selfon. 33 La bearn nu gyt ic eom gehwæde tid mid eow. ge me secheð ⁊swa ic þam iudeam sægde. ge ne magen faren þider þe ic fare. Ænd nu ic eow segge. 34 ic eow selle nywe bebod. þæt ge lufian eow betweonan. swa ic eow lufode. 35 Be þam eow gecnaweð ealle men. þæt ge synde mine leorningcnihtas. gyf ge hæbbað lufe eow betweonan. 36 Simon petrus cwæð to him. drihten hwider gæst þu. Se hælend him andswerede ⁊cwæð. ne miht þu me felgan þider ic nu fare. þu færst æft æfter me. 37 Petrus cwæð to hym. hwi ne mæg ic þe nu felgian; ic sylle min lyf for þe. 38 Se hælend hym andswerede ⁊cwæð. þin lyf þu sylst for me. Soð ic þe segge. ne cræwð se coc. ær þu wiðsecst me þreowa. |
The Four Gospels in AngloSaxon (Old English) were translated from Latin by Abbot Ælfric of Eynsham, probably some time within the period 990 – 1010.
British & Foreign Bible Society