Sealm 68 - Anglo-Saxon Psalms c.890-950 ADSealm 67 1 Arise god, ricene weorðe his feonda gehwylc fæste toworpen; fleoð his ansyne, þa þe hine feodan ær. 2 Rece hi gelicast ricene geteoriað; swa fram fyre weax floweð and mylteð, swa þa fyrenfullan frecne forweorðað; 3 habbað soðfæste symbel ece. Hi ansyne ecean Drihtnes habbað beorhtlice blisse and sibbe. 4 Singað soðum gode sealmas geneahhige, and his naman swylce neode heriað; doð siðfæt þæs seftne and rihtne, þe he sylfa astah ofer sunnan up, þam is to naman nemned Drihten. Wesað ge on his gesyhþe symble bliðe, and on his ansyne wesan ealle gedrefde, 5 þa þe wydewum syn wraðe æt dome oþþe steopcildum wesen strange fæderas. Drihten is on his stowe 6 dema halig, se þe eardian deð anes modes and on hiora huse healdeð blisse; Se þe on his mægenes mihte gelædeð þæt he þa gehæftan hæleð sniome, and þa to yrre beoð ealle gecigde and eardiað on eorðscræfum. 7 Þonne god gangeð for his þæt gleawe folc, oððe geond westena wide ferað, 8 þanon eorðe byð eall onhrered. For ansyne ecean Drihtnes heofenas droppetað; hrusan forhtiað for Israela Godes egesan þrymme. 9 Wilsumne regn wolcen brincgeð, and þonne ascadeð god sundoryrfe; eall þu þa gefremest þurh þine fæste miht. 10 Þine wihte on þam wynnum lifiað; þu þin swete good sealdest þearfum. 11 God gifeð gleaw word godspellendum, syleð him modes mægen 12 se þe is mihtig kynincg and wlites wealdend; oft weorðlic reaf on huse men her gedælað. 13 Gif ge slæpað samod on clero, fiðeru beoþ culfran fægeres seolfres and hire bæc scineð beorhtan golde. 14 Þonne hi se heofonlica kynincg her toscadeð, syþþan hi on Selmon snawe weorðað. 15 Gebeorh godes bringeð to genihte wæstme weorðlice and wel þicce. 16 For þon ge onfoð fægerum beorge, þær ge to genihte geniomað wæstme; se is wealdend Gode wel liciendlic, on þam wið ende eardað Drihten. 17 Wærun godes cræta gegearwedra tyn þusendo geteled rime, mænigfeald þusend modblissiendra. Drihten is on þam dædum spedig; 18 on heanesse astah, hæftned lædde, þa on hæftnede hwile micele lange lifdon, and wæs lacgeofa ofer middangeard manna bearnum. Ne magon þær eard niman ungeleafe menn; 19 wese of dæge on dæg Drihten user, se gōda God, georne gebletsad. Sylle us gesundne siðfæt, Drihten; 20 ure hælend God helpe usser and us æt deaðe eac Drihten gehealde. 21 Hwæðere wealdend God wiðhycgendra heafdas feonda her gescæneð, and he tofylleð feaxes scadan þara þe her on scyldum swærum eodon. 22 Of Basan, cwæð bealde Drihten, ic me on sæ deopre sniome onwende, 23 oþ þæt þin fot weorðe fæste on blode. Hundes tungan habbað feondas, from þam þine gangas wæron gesewene; 24 wærun godes mines gangas rihte, soðes kynincges symble on halgum. 25 Þyder ealdormen ofstum coman, and gegaderade gleowe sungon on þæra manna midle geongra on tympanis togenum strengum, 26 and on ciricean Crist, Drihten God bealde bletsige bearn Israela. 27 Þær Benniamines synt bearn on geogoðe and ealdormenn eac of Iudan, þe latteow wæs forð þara leoda, and ealdras eac of Zabulone and Neptalim niode swylce. 28 Bebeod þinum mægene; þu eart mihtig god; and þin weorc on us mid wisdome 29 getryme on þinum temple tidum gehalgod; þæt ys on Hierusalem, þyder ðe gyfe lædað of feorwegum foldan kynincgas. 30 On wuda þu wildeor wordum þreatast and fearra gemot under folcum; ne beoð ut fram þe æfre atynde, þa þe seolfres beoð since gecoste. Toweorp þu þa ðeoda [half line misssing from MS] 31-35 [Missing from MS] |
The first 50 psalms are credited to King Alfred the Great and were written in c.890-899 AD, and the last 100 psalms were translated c.900-950 AD by an unknown poet.
British & Foreign Bible Society