Sealm 61 - Anglo-Saxon Psalms c.890-950 ADSealm 60 1 Gehyr, halig God, hraþe mine bene, beheald mine gebed holde mode; 2 nu ic of eorðan utgemærum cleopige to þe, nu me caru beateð heard æt heortan, help min nu þa; 3 ahefe me holdlice on halne stan. Þu me gelæddest mid lufan hyhte, wære me se stranga tor stið wið feondum. 4 Ic eardige awa to feore on ðinum selegesceote; þær me softe byð, þær ic beo fægere beþeaht fiðerum ðinum. 5 Forðon ðu gehyrdest, halig Drihten, hu min gebed to ðe beorhte eode; yrfe þu sealdest anra gehwylcum, se þe naman ðinne þurh neod forhtað. 6 Dæg byð ofer dæge, þær byð gedefe cynincg; beoð his winter eac wynnum iced, oð þone dæg þe he on Drihtnes sceal on ansyne andweard gangan, 7 and þær to worlde wunian ece. Hwylc seceð þæt þe soðfæst byð? 8 swa ic naman ðinum neode singe, þæt ic min gehat her agylde of dæge on dæg, swa hit gedefe wese. |
The first 50 psalms are credited to King Alfred the Great and were written in c.890-899 AD, and the last 100 psalms were translated c.900-950 AD by an unknown poet.
British & Foreign Bible Society