91 Verser fra Bibelen til usikkerhed

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.

Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?

Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Aand, men Krafts og Kærligheds og Sindigheds Aand.

Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.

Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.

Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

saa at vi kunne sige med frit Mod: „Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?“

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.

Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.

Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.

Det vil jeg komme i Hu og udøse min Sjæl i mit Inderste: At jeg gik frem med Hoben og gik af Sted med den til Guds Hus, med Frydeskrigs- og Taksigelsesrøst, i den Hob, som holdt Højtid.

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Og han siger til dem: „For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og intet skal være eder umuligt.

Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.

Thi jeg er Herren din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig.

men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Æreog var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.

I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

Men ham, som formaar over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstaa, efter den Magt, som er virksom i os,

Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod fra at fanges.

i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i mange Haande Prøvelser,

Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,

Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.

Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.

Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.

Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“

Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.

Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger Herren, din Forbarmer.

saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.

Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.

Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.

Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

Men den Herre, Herre skal hjælpe mig, derfor bliver jeg ikke beskæmmet, derfor gjorde jeg mit Ansigt som en haard Sten, og jeg ved, at jeg ikke bliver til Skamme.

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!

Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

Thi Synd skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Lov, men under Naade.

Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Men al Naades Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder!

Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.

Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever i Kødet, det lever jeg i Troen paa Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.

Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.

Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest; med Frelsens Jubel omgiver du mig. Sela.

Lad dine Øjne se ligefrem, og lad dine Øjenlaage være ret frem for dig!

Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. Sela.

Det skal ikke være eders Sag at stride her, stiller eder hen, bliver staaende og ser, hvorledes Herren frelser eder, o Juda og Jerusalem! I skulle ikke frygte og ikke ræddes, drager i Morgen ud imod dem, thi Herren skal være med eder.

Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Gud! hør min Bøn, vend Øren til min Munds Tale.

Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!

Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.

Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.

Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.