103 Vers fra Bibelen om Sindet/Tanker

Tænk engang, i Matthæus 12:30 står der, at vi skal elske Herren med hele vores væsen. Det er jo i vores tanker, at både det gode og det onde opstår. Det er der, vi kan skabe, drømme, velsigne eller forbande, gemme på smertefulde minder eller give slip på det, der ikke er godt for os.

Det er os selv, der bestemmer, hvad vi fylder vores tanker med – om det er det, der glæder os, eller det, der sårer os. Men Gud ønsker ikke, at vi skal leve efter vores egne beslutninger. Han vil lede os og vise os, hvad der er bedst for vores sjæl.

Vi skal elske ham med hele vores sind, helt oprigtigt og uden ondskab eller bedrag. Vi skal lade hans kærlighed styre vores tanker og følelser. Det er sådan, vi kan leve et liv, der glæder ham.

I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det paa Sinde!

Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus

Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet.

Thi hvem har kendt Herrens Sind, saa han skulde kunne undervise ham? Men vi have Kristi Sind.

Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!

Herre! du har ransaget mig og kender mig.Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.

Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.

Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altsaa: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.

Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser.

Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke maa findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening.

Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.

Derfor, binder op om eders Sinds Lænder, værer ædrue, og sætter fuldt ud eders Haab til den Naade, som bliver eder til Del i Jesu Kristi Aabenbarelse.

Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.

Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,

men fornyes i eders Sinds Aand

Det samme Sindelag være i eder, som ogsaa var i Kristus Jesus,

Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.

Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.

Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveægget Sværd og trænger igennem, indtil det deler Sjæl og Aand, Ledemod saavel som Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad.

Thi mine Tanker ere ikke eders Tanker, og eders Veje ere ikke mine Veje, siger Herren.Thi som Himmelen er højere end Jorden, saa ere mine Veje højere end eders Veje og mine Tanker højere end eders Tanker.

Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

Og ligesom de forkastede at have Gud i Erkendelse, saaledes gav Gud dem hen i et forkasteligt Sind til at gøre det usømmelige,

og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.

Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.

Ogsaa eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag i eders onde Gerninger,

Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;

Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.

Thi ved den Naade, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Maal.

For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I maa kunne holde Stand imod Djævelens snedige Anløb.

Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

prøver alt, beholder det gode!

Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.

idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.

Prøv mig, Herre! og forsøg mig, lutre mine Nyrer og mit Hjerte;

Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Aand, men Krafts og Kærligheds og Sindigheds Aand.

Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse.

Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i deres Skændsel, de, som tragte efter de jordiske Ting.

og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det;

Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.

Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.

Thi hvor din Skat er, der vil ogsaa dit Hjerte være.

Thi naar nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han sig selv.

Værer ædrue, vaager; eders Modstander, Djævelen, gaar omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.

Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Aanden, hige efter det aandelige.Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,

Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.

Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!

Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.

Herre! du skal skaffe os Fred; thi endog alle vore Gerninger har du gjort for os.

Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogsaa vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.

Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om eder, at I staa faste i een Aand, saa at I med een Sjæl stride tilsammen for Troen paa Evangeliet

Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Aanden,

Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.

Ser til, at der ikke skal være nogen, som gør eder til Bytte ved den verdslige Visdom og tomt Bedrag efter Menneskers Overlevering, efter Verdens Børnelærdom og ikke efter Kristus;

Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhaanelser.

efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.

Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham.Thi alt det, som er i Verden, Kødets Lyst og Øjnenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.

Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.

Naar vi leve ved Aanden, da lader os ogsaa vandre efter Aanden!

Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at være viis iblandt eder i denne Verden, han vorde en Daare, for at han kan vorde viis.

Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed, vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte dit Navn.

Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.

Men fly de ungdommelige Begæringer; jag derimod efter Retfærdighed, Troskab, Kærlighed og Fred sammen med dem, som paakalde Herren af et rent Hjerte;

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

Gid du vilde agte paa mine Bud, da skulde din Fred vorde som Floden og din Retfærdighed som Havets Bølger.

Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.

En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle Dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind!

Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus paa Klippen,og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa Klippen.

Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.

Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste.Thi den, som saar i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som saar i Aanden, skal høste evigt Liv af Aanden.

Ogsaa eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag i eders onde Gerninger,har han dog nu forligt i sit Køds Legeme ved Døden for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn,

ikke i Begærings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud;

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Maalet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.

Visdommens Begyndelse er: Køb Visdom, og for al din Ejendom køb Forstand!Ophøj den, saa skal den ophøje dig, naar du tager den i Favn, saa skal den ære dig.

Thi om vi end vandre i Kødet, saa stride vi dog ikke efter Kødet;thi vore Stridsvaaben ere ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

Og Jesus traadte frem, talte til dem og sagde: „Mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden.

Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.

og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;

Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.

Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.

Thi dette er den Pagt, som jeg vil oprette med Israels Hus efter de Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.

hvad end vort Hjerte maatte fordømme os for; thi Gud er større end vort Hjerte og kender alle Ting.

Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.

Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,

Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter.

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,

Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.

Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,

men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Aand, ikke i Bogstav — hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud.

Men vi have ikke faaet Verdens Aand, men Aanden fra Gud, for at vi kunne vide, hvad der er os skænket af Gud;

Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men maa bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?

Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Bøn til Gud