103 Verser om anger og ydmyghed for Gud

Har du nogensinde tænkt over, hvad korset egentlig betyder for dig? Vi hører så meget om det, at det næsten føles som om, vi allerede ved alt. Men gør vi virkelig det?

For mig handler korset om at det ydre menneske knækkes. Det er en fuldstændig nedbrydning, hvor skallen omkring os brydes. Vores egne meninger, metoder, visdom, egoisme – alt sammen rives ned.

Og når det sker, kan det indre menneske komme fri. Ånden kan virke. Gud bruger denne nedbrydning som en nådegave, så vi kan se den åndelige virkelighed i vores hjerter.

Kan smerten ved at blive knust åndeligt virkelig være en nådegave? Ja, det tror jeg. Guds nåde er så uudgrundelig, at mange af vores tårer ikke er et resultat af Guds dom, men af hans nåde.

Det er Guds nåde, at vi gennem nedbrydningen får en dyb forståelse af vores syndighed og vores absolutte afhængighed af Kristus. I smerten fører Gud os til syndsbekendelse, ydmyghed og denne dybe følelse af at have brug for Kristus.

Der kan vi af hele vores hjerte sige "amen" til Kristi ord: "uden mig kan I slet ingenting gøre" (Joh. 15,5).

Det er smertefuldt at få sit jeg knust, men det er langt mere smertefuldt at klamre sig til stoltheden for at undgå det. Gud ønsker, at du lader dig knuse i hans nærvær, så du forstår, at det fører dig til Kristus i absolut overgivelse.

Det er dér, du kan modtage hans fylde og nåde, nåde over nåde, så du kan leve i hellighed, ydmyghed og fromhed.

Hvis du ønsker at have Faderen nær, så husk, hvad Bibelen siger: Han er nær hos dem, der har et sønderknust hjerte, og hos dem, der er knuste i ånden. Den hovmodige foragter han, og den stolte står han imod.

Lev i fuldstændig ydmyghed, og lad Gud forme dig på sin måde, indtil du kan afspejle Kristi billede i dig.

Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.

Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.

Thi saa siger den Høje og Ophøjede, som bor i Evigheden, og hvis Navn er helligt: Jeg bor i det høje og hellige, og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede for at gøre de nedbøjedes Aand levende og at gøre de sønderknustes Hjerter levende.

Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

se, mine Tjenere skulle synge af Hjertens Glæde, men I skulle skrige af Hjertekvide og hyle af Aands Fortvivlelse.

Og du! du skal sønderknuses midt iblandt de uomskaarne og ligge ved dem, som ere ihjelslagne ved Sværd.

Den Herre, Herres Aand er over mig, derfor har Herren salvet mig til at kundgøre et godt Budskab for de fattige, han sendte mig til at helbrede dem, som have et sønderknust Hjerte, til at udraabe for de fangne Frihed og for de bundne Løsladelse;

Moab er forstyrret; de smaa derudi lade deres Skrig høre.Thi ad Opgangen til Lukit stiger Graad op over Graad; og ved Nedgangen til Horonajm hører man Forstyrrelses Skrig.

Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.

Over Profeterne er mit Hjerte knust inden i mig, alle mine Ben bæve, jeg er bleven som en drukken Mand og som en Mand, over hvem Vinen har faaet Overhaand, for Herrens Skyld og for hans hellige Ords Skyld.

„Salige ere de fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.

og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.“ Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.

Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.

Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.

Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.

De, som saa med Graad, skulle høste med Frydesang.

Og jeg vil give eder et nyt Hjerte og give en ny Aand inden i eder, og jeg vil borttage Stenhjertet af eders Kød og give eder et Kødhjerte.

Og alt dette har min Haand gjort, saa at det alt blev til, siger Herren; men den, jeg vil se hen til, er den elendige og den, som har en sønderbrudt Aand, og som bæver for mine Ord.

men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer.

Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, for at han i sin Tid maa ophøje eder.Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

Dersom de ere Spottere, da skal han spotte dem, men de ydmyge skal han give Naade.

Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.

Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.

Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.

Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.

Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.

Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.

for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

men det, som var Daarskab for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme det stærke;og det for Verden uædle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at gøre det, som var noget, til intet,for at intet Kød skal rose sig for Gud.

Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!

Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!

Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.

Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.

Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,

Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.

Thi der er skrevet: „Saa sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud.“

Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget.

Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

Alting har sin Stund; og enhver Idræt under Himmelen har sin Tid.Der er en Tid til at føde og en Tid til at dø; en Tid til at plante og en Tid til at oprykke det plantede;en Tid til at ihjelslaa og en Tid til at læge; en Tid til at nedrive og en Tid til at opbygge;en Tid til at græde og en Tid til at le; en Tid til at sørge og en Tid til at springe af Glæde;

Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.

Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever i Kødet, det lever jeg i Troen paa Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Dersom vi bekende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.

for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.

Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!

Dersom da nogen holder sig ren fra disse, han skal være et Kar til Ære, helliget, Husbonden nyttigt, tilberedt til al god Gerning.

Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.

Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.

Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!

saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;

Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lovsang til vor Gud; mange skulle se og frygte og forlade sig paa Herren.

Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Maalet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.

Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogsaa vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.Thi vor Trængsel, som er stakket og let, virker for os over al Maade og Maal en evig Vægt af Herlighed,idet vi ikke se paa de synlige Ting, men paa de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.

Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

at den ikke skal høre paa deres Røst, som besværge, paa Manerens, som er udlært til at mane.

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skulle have Haabet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst.

Jeg bekendte min Synd for dig og skjulte ikke min Misgerning, jeg sagde: „Jeg vil bekende mine Overtrædelser for Herren‟, du forlod mig min Syndeskyld. Sela.

Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.

Men han er saaret for vore Overtrædelser og knust for vore Misgerninger; Straffen er lagt paa ham, at vi skulle have Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar.

i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i mange Haande Prøvelser,for at eders prøvede Tro, som er meget dyrebarere end det forgængelige Guld, der dog prøves ved Ild, maa findes til Ros og Herlighed og Ære i Jesu Kristi Aabenbarelse,

Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.

og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerningerog ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.

Den ugudelige forlade sin Vej og den uretfærdige sine Tanker og omvende sig til Herren, saa skal han forbarme sig over ham, og til vor Gud; thi han er meget rund til at forlade.

Saaledes skulle ogsaa I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.

Lær mig at gøre din Villie; thi du er min Gud; din Aand er god, lad den føre mig paa det jævne Land!

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.

Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.

Værer altid glade,beder uafladelig,takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.

Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.

ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Haab,men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligaand, som blev given os.

En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth ; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!

Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: Se, her er jeg; dersom du borttager Aaget fra din Midte og ikke udstrækker Fingrene og ikke taler Uret.

Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.

Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

Eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?

Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,

Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger Herren, din Forbarmer.

Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.

Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

Bøn til Gud