61 Bibelvers til Fars Dag

Jeg vil gerne dele min taknemmelighed til Gud for min far, det vidunderlige menneske Han har sat i mit liv for at lede mig på Hans vej. Jeg beder til, at han må få styrke og blive ledt af Helligånden i alt.

En far er en gave fra Gud, og i Bibelen står der jo, at vi skal ære vores forældre. Det er et af de ti bud, og det første med et løfte. Som der står i Efeserne 6,2-3: »Ær din far og din mor – det er det første bud med et løfte – så det må gå dig vel, og du må leve længe i landet«.

Jeg takker Gud for den far, jeg har, og velsigner ham med disse vers. Højtideligt og samtidig dejligt at have en far i sit liv – det er en stor velsignelse.

Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.

Har jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og ræddes ikke; thi Herren din Gud er med dig paa al den Vej, som du skal vandre paa.

Han ihukomme alle dine Madofre, og dit Brændoffer finde han fedt ! Sela!

Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

Herren formere eder, eder og eders Børn!

Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.

Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!

Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten .

Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eders Aand!

Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!

Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.

Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.

Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

Hører, I Sønner! en Faders Undervisning og giver Agt for at faa Forstand;thi jeg har givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov!

Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.

Og han skal vende Fædrenes Hjerte til Børnene, og Børnenes Hjerte til deres Fædre, at jeg ikke skal komme og slaa Landet med Band.

og i Ørken, som du har set, hvor Herren din Gud har baaret dig, ligesom en Mand bærer sin Søn; paa hele den Vej, som I have vandret, indtil I ere komne til dette Sted.

Vaager, staar faste i Troen, værer mandige, værer stærke!

Han har kundgjort dig, o Menneske! hvad godt er, og hvad Herren kræver af dig: Kun det at gøre Ret og at elske Miskundhed og at vandre ydmygelig med din Gud.

Og disse Ord, som jeg byder dig i Dag, skulle være paa dit Hjerte.Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op.

I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.

Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse.Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.

Og om det mishager eder at tjene Herren, saa udvælger eder i Dag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre, der vare paa hin Side Floden, tjente, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men jeg og mit Hus, vi ville tjene Herren.

Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, naar hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?Eller naar han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!

ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Børnog besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.

I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?

Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden.

Thi jeg kender ham, at han skal byde sine Børn og sit Hus efter sig, at de skulle bevare Herrens Vej i at gøre Retfærdighed og Dom, paa det at Herren skal lade det komme over Abraham, som han har lovet ham.

Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.

Vaager, staar faste i Troen, værer mandige, værer stærke!Alt ske hos eder i Kærlighed!

Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,

Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.

Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.

En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.

Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!

og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: „Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, naar du revses af ham;thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slaar haardelig hver Søn, som han tager sig af.“

Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.

Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.„Ær din Fader og Moder“, dette er jo det første Bud med Forjættelse,„for at det maa gaa dig vel, og du maa leve længe i Landet.“

Ligesaa I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar , og beviser dem Ære som dem, der ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres.

Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord.Se, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.

En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen,fra hvem enhver Faderlighed i Himle og paa Jord har sit Navn,

Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes.

Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.

Ikkun tag dig i Vare og bevar din Sjæl vel, at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øjne have set, og at de ikke vige fra dit Hjerte alle dine Livsdage; men du skal kundgøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn:

Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.

En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, naar han beder om Brød, eller naar han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?Eller naar han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligaand til dem, som bede ham!“

og tag Vare paa, hvad Herren din Gud vil have varetaget, at du vandrer i hans Veje og holder hans Skikke, hans Bud og hans Befalinger og hans Vidnesbyrd efter det, som er skrevet i Mose Lov, at du kan handle viselig i alt det, du gør, og i alt det, du vender dig til,

Kom i Hu de gamle Dage, betragter Aarene fra Slægt til Slægt; spørg din Fader, og han skal kundgøre dig det, og dine Ældste, og de skulle sige dig det.

Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.

Hvad I baade have lært og modtaget og hørt og set paa mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.

Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn, hvem jeg, naar han handler ilde, vil straffe med Menneskens Ris og Menneskens Børns Plager;men min Miskundhed skal ikke vige fra ham, saaledes som jeg lod den vige fra Saul, hvem jeg borttog fra dit Ansigt.

Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.

Den, som lever, ja den, som lever, han takker dig som jeg i Dag; en Fader underviser sine Børn om din Trofasthed.

Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke og til at gøre det alt sammen og til at bygge det. Slot, som jeg har forberedt.

I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!

Bøn til Gud