102 Verser om gæld i Bibelen

Tænk over, hvad du fylder dit hjerte med. Det er vigtigt at holde sig fra det, der ikke er godt for dig. Jo, meget er tilladt, men det betyder ikke, at alt er gavnligt. Så vær omhyggelig med dine valg. Bed om Guds visdom, og lad ikke dine følelser styre dig, for de kan lede dig på afveje.

Djævelen vil ofte præsentere løsninger, der i svære tider kan virke fristende, men pas på! De ender altid galt. Gæld er aldrig den bedste udvej. Vend dig i stedet til Gud, for hos ham finder du den hjælp, du har brug for. Jesus kender dine behov og vil hjælpe dig.

Læg dine byrder hos ham, så finder du fred. Med et klart sind kan du se de muligheder, du har, og bruge dem til at komme ud af gæld. Og når du er ude, så vend aldrig tilbage. Jesus ønsker, at du skal leve et velsignet liv, fri for skam.

Vær ikke grådige, men tilfredse med det, I har. For han har sagt: "Jeg vil aldrig svigte dig og aldrig forlade dig." Hebræerne 13,5

Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven.

Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.

Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.

Thi Herren din Gud har velsignet dig, som han har tilsagt dig; og du skal laane til mange Folk; men du skal ikke tage til Laans; og du skal herske over mange Folk, men de skulle ikke herske over dig.

og forlad os vor Skyld, som ogsaa vi forlade vore Skyldnere;

I den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det.

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“

Hold ikke godt tilbage fra dem, som trænge dertil, naar din Haand har Evne til at gøre det.Sig ikke til din Næste: Gak bort og kom igen, og i Morgen vil jeg give, naar du dog har det.

Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.

En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.

Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Taarn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,for at ikke, naar han faar lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

Tilsted ikke din Mund at bringe Synd over dit Kød, og sig ikke for Engelens Ansigt, at det var en Overilelse; hvi skulde Gud fortørnes for din Røst og fordærve dine Hænders Gerning?

Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.

Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel.

Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham paa Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt den sidste Hvid.

Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?

Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.

Og naar nogen laaner noget af sin Næste, og det kommer til Skade eller dør, da skal han, hvis Ejermanden ikke er til Stede, betale det.

Men de, som ville være rige, falde i Fristelse og Snare og mange ufornuftige og skadelige Begæringer, som nedsænke Menneskene i Undergang og Fortabelse;thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget sig selv med mange Smerter.

thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget sig selv med mange Smerter.

Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.

Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.

Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.

Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; I skulle ikke lægge Aager paa ham.

Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!

Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!

Dersom du udlaaner til din Næste noget Laan, da skal du ikke gaa ind i hans Hus og tage hans Pant.Du skal staa udenfor, og den Mand, hvem du har laant noget, skal bære Pantet ud til dig udenfor.

thi at være under Visdoms Skygge, er at være under Penges Skygge; og Kundskabs Fortrin er: At Visdommen giver dem Livet, som eje den.

Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste.

Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.

Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.

Hver første Dag i Ugen lægge enhver af eder hjemme hos sig selv noget til Side og samle, hvad han maatte have Lykke til, for at der ikke først skal ske Indsamlinger, naar jeg kommer.

Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.

Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.

En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.

og ikke forfordeler nogen, men giver sit Pant for en Skyld tilbage, ikke røver Rov, men giver den hungrige sit Brød og bedækker den nøgne med Klæder,

Den, som er tro i det mindste, er ogsaa tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er ogsaa uretfærdig i meget.Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?

Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.

Værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind paa Gæstfrihed!

Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.

og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hænder, saaledes som vi bøde eder,

Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig det alt sammen.Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat paa ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig.Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.Da nu hans Medtjenere saa det, som skete, bleve de saare bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.Burde ikke ogsaa du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt det, han var ham skyldig.Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.“

Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.

Lyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed.

En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.

Naar syv Aar ere til Ende, skal du lade Henstand ske.Og saaledes skal der forholdes med denne Henstand: Hver Ejermand, som har laant noget ud af sin Haand, skal give Henstand med det, som han har laant ud til sin Næste; han skal ikke kræve sin Næste eller sin Broder, naar man har udraabt Henstand for Herren.

som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.

Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.

Thi Ugudelighedens Spir skal ikke hvile over de retfærdiges Lod, paa det de retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.

Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder de levende, og Penge gøre alting ud.

Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.

Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.

Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?

Men den, som tvivler, naar han spiser, han er domfældt, fordi det ikke er af Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.

Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.

Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.

Og naar nogen laaner noget af sin Næste, og det kommer til Skade eller dør, da skal han, hvis Ejermanden ikke er til Stede, betale det.Dersom dets Ejermand er derhos, da skal han ikke betale; dersom det er lejet, da regnes det for Lejen.

Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.

Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.

Til Friheden har Kristus frigjort os. Saa staar nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Aag!

Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.

Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.

Det er bedre, at du intet lover, end at du lover og ikke betaler.

Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet.

Dine Fyrster ere Oprørere og Tyvenes Stalbrødre, de elske alle Skænk og jage efter Gaver; de ville ikke skaffe den faderløse Ret, og Enkens Sag maa ikke komme for dem.

Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.

Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.

Bærer hverandres Byrder og opfylder saaledes Kristi Lov!

Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.

Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.

Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være mange Forbandelser.

Derfor dømmer ikke noget før Tiden, førend Herren kommer, som baade skal bringe for Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; og da skal enhver faa sin Ros fra Gud.

Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.

Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.

Herren skal oplade for dig sit gode Forraadskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i sin Tid og at velsigne al din Haands Gerning, og du skal laane ud til mange Folk, og du skal ikke tage til Laans.

Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;

og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerningerog ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.

Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.

Samler eder ikke Skatte paa Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortærer, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.

Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.“

Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbejde; lyksalig er du, og det gaar dig vel.

Der er den, som er ene og ikke har nogen anden og har hverken Søn eller Broder; dog er der ingen Ende paa alt hans Arbejde, og hans Øjne mættes ikke af Rigdom; — og: „For hvem arbejder jeg og lader min Sjæl fattes det gode‟? ogsaa dette er Forfængelighed og en slem Møje.

Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?

De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.

Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.

Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.

Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed;

Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!

De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.

Og dersom nogen vil gaa i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da ogsaa faa Kappen!

ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Haab,

Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.

Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;

Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.

Bøn til Gud