Kategori
125 Verser om lovsang i Bibelen
Tænk engang over Guds store gerninger! Han fortjener al ære for sin uendelige skabende kraft. Hans navn skal lovprises igen og igen.
Når vi lovsynger, er det vigtigt at have en konstant forbindelse til Helligånden. Det er gennem den tætte relation med Ham, at vi får åbenbaret, hvem Gud er i vores liv.
På den måde kan vi lovsynge med forståelse – ikke ud fra hvad vi har hørt, men ud fra hvad vi selv har erfaret. Det gør os i stand til at lovprise den evige Gud og lede andre til at ære og ophøje Ham.
Det er et privilegium, som ikke alle har. Derfor er det så vigtigt at passe godt på sit hjerte og komme rene og uplettede for Herren, så der ikke er noget at skamme sig over.
Sæt pris på den plads, du har fået til at forvalte Hans nærvær og give Gud ære i alt, hvad du gør. Lad en ny sang flyde fra dine læber – en sang der ærer Jesus.
Som en del af lovsangsteamet er det også vigtigt at huske på, at vi skal passe på hinanden og hele tiden være på vagt, så vi ikke bliver besmittet af fjenden. Vi skal fokusere på det ægte, det rene og det gode.
Ved at arbejde sammen som ét legeme, skal vores eneste mål være, at Guds navn bliver lovprist midt i de levendes menighed.
Jeg er Herren, det er mit Navn; og jeg vil ingen anden give min Ære eller de udskaarne Billeder min Lov.
Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
Hans Misgerning skal komme tilbage paa hans Hoved, og hans Voldsfærd skal nedfare paa hans Isse.
Du har omskiftet min Sorg til Dans for mig; du har løst min Sæk og bundet op om mig med Glæde,
Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
Gaar ind ad hans Porte med Pris, ad hans Forgaarde med Lovsang; takker ham, velsigner hans Navn.
Til Sangmesteren; til Muth-Labben ; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
Og han istandsatte Herrens Alter og ofrede derpaa Takofre og Lovofre; og han sagde til Juda, at de skulde tjene Herren, Israels Gud.
Og Leviterne Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabenja, Serebja, Hodija, Sebanja, Pethaja sagde: Staar op, lover Herren eders Gud fra Evighed til Evighed! Og man love din Herligheds Navn, du, som er ophøjet over al Velsignelse og Lov!
og Matthanja, en Søn af Mika, som var en Søn af Sabdi, en Søn af Asaf, en Øverste, der begyndte Lovsangen ved Bønnen, og Bakbukja, den anden af hans Brødre, og Abda, en Søn af Sammua, der var en Søn af Galal, en Søn af Jeduthun.
Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evangeliet gaar igennem alle Menighederne,
Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
Men Leviterne vare: Jesua, Binnuj, Kadmiel, Serebja, Juda, Matthanja; han og hans Brødre forestode Lovsangen.
Og til Murenes Indvielse i Jerusalem opsøgte de Leviterne fra alle deres Steder for at føre dem til Jerusalem, at holde Indvielsen med Glæde og med Taksigelser og med Sang, Cymbler, Psaltre og Harper.
Alle disse vare under deres Fædre ved Sangen i Herrens Hus, med Cymbler, Psaltre og Harper til Guds Hus's Tjeneste, efter Kongens, Asafs og Jeduthuns og Hemans Anvisning.
Og de gjorde Tjeneste ved Sangen foran Forsamlingens Pauluns Tabernakel, indtil Salomo byggede Herrens Hus i Jerusalem, og de forestode deres Tjeneste efter deres bestemte Vis.
og fire Tusinde til Portnere og fire Tusinde til at love Herren med Instrumenterne, som jeg har gjort til Lovsangen.
Og den Tid de begyndte med Frydeskrig og Lovsang, lod Herren et Baghold komme over Ammons Børn, Moab og dem fra Sejrs Bjerg, som vare komne imod Juda, og de kæmpede med hinanden.
Og Ezekias svarede og sagde: I have nu fyldt eders Haand for Herren, kommer frem og fører Slagtofre og Takofre til Herrens Hus; og Forsamlingen førte frem Slagtofre og Takofre, og hver den, hvis Hjerte var villigt, bragte Brændofre.
Thi i Davids og i Asafs Dage, fra fordums Tid var der Øverster for Sangerne og Lovsangen og Taksigelserne til Gud.
og til at staa hver Morgen for at takke og for at love Herren og ligesaa om Aftenen
Og hun saa, og se, Kongen stod paa sin Forhøjning ved Indgangen, og de Øverste og Basunerne vare om Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basuner, og Sangerne vare til Stede med Sanginstrumenter, og de, som kundgjorde, at man skulde synge Lovsang; da sønderrev Athalia sine Klæder og sagde: Oprør! Oprør!
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
Men Præsterne stode i deres Tjeneste og Leviterne med Herrens Sanginstrumenter, som Kong David havde ladet gøre til at takke Herren med, at hans Miskundhed er evindelig, der David ved dem lovede Gud; og Præsterne blæste i Basunerne tværs over for dem, og det hele Israel stod.
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme.Alle Folkeslag! klapper i Haand, jubler for Gud med frydefuld Røst.
Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.
Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.
Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
Men vi, dit Folk og din Græsgangs Hjord ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi forkynde din Pris.
Ja, Spurven har fundet et Hus og Svalen sin Rede, hvor den har lagt sine Unger: Dine Altre, Herre Zebaoth, min Konge og min Gud!
Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!
Synger for Herren en ny Sang, synger for Herren al Jorden!Synger for Herren, lover hans Navn, bebuder hans Frelse fra Dag til Dag!
Synger Herren en ny Sang; thi han har gjort underfulde Ting; hans højre Haand og hans hellige Arm frelste ham.Herren har kundgjort sin Frelse; han har aabenbaret sin Retfærdighed for Hedningernes Øjne.Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed i Hu imod Israels Hus; alle Verdens Ender have set vor Guds Frelse.
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
Lover, I Herrens Tjenere, lover Herrens Navn!Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig Tid!Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang er Herrens Navn højlovet.
De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!
Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed er evindelig.Israel sige: Hans Miskundhed er evindelig.
Lover Herrens Navn, lover, I Herrens Tjenere!I, som staa i Herrens Hus, i vor Guds Hus's Forgaarde.Lover Herren; thi Herren er god; lovsynger hans Navn; thi det er lifligt.
Jeg vil prise dig af mit ganske Hjerte; over for Guderne vil jeg lovsynge dig.Jeg vil kaste mig ned for dit hellige Tempel og prise dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du har gjort dit Ord herligt over al dit Navns Herlighed.
Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn evindelig og altid.Hver Dag vil jeg love dig og prise dit Navn evindelig og altid.Herren er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig.
Min Sjæl! lov Herren!Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.
Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
Synger Herren en ny Sang, hans Lovsang i de helliges Menighed!Israel glæde sig over sin Skaber, Zions Børn fryde sig over deres Konge!De skulle love hans Navn med Dans, de skulle lovsynge ham til Tromme og Harpe.
Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, Herre! thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig.Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.
Herre! du er min Gud, jeg vil ophøje dig, jeg vil bekende dit Navn; thi du gjorde Under; de Raad, som ere fattede længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.
til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.
„Hører du, hvad disse sige?“ Men Jesus siger til dem: „Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?“
idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem.
Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!
Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever i Kødet, det lever jeg i Troen paa Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.
saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herrenog altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.
Værer altid glade,beder uafladelig,takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.
Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, det er: en Frugt af Læber, som bekende hans Navn.Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i saadanne Ofre har Gud Velbehag.
Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,
Værdig er du, vor Herre og Gud, til at faa Prisen og Æren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og paa Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte.
Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og aabne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Folkeslag,og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster, og de skulle være Konger paa Jorden.
Derefter saa jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tælle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemaal, som stod for Tronen og for Lammet, iførte lange hvide Klæder og med Palmegrene i deres Hænder;og de raabte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder paa Tronen, og Lammet!
Og den syvende Engel basunede, og der hørtes høje Røster i Himmelen, som sagde: Herredømmet over Verden er blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være Konge i Evighedernes Evigheder.
Og de sang Mose, Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, og sagde: Store og vidunderlige ere dine Gerninger, Herre, Gud, du almægtige! retfærdige og sande ere dine Veje, du Folkeslagenes Konge!Hvem skulde ikke frygte dig, Herre! og prise dit Navn? Thi du alene er hellig; ja, alle Folkeslagene skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine retfærdige Domme ere blevne aabenbarede.
Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.
Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig.
Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
Dig, Herre! skulle alle dine Gerninger prise og dine hellige love dig.De skulle forkynde dit Riges Ære, tale om din Vælde,for at kundgøre for Menneskens Børn hans Vælde og hans Riges herlige Ære.
O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
Herren er rede til at frelse mig, og med mine Harpetoner ville vi lege alle vort Livs Dage i Herrens Hus.
Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:„Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!“
Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.
for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde haabet paa Kristus,
og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de helliges Arvelod i Lyset,
naar han siger: „Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig.“
Taler nogen, han tale som Guds Ord; har nogen en Tjeneste, han tjene, efter som Gud forlener ham Styrke dertil, for at Gud maa æres i alle Ting ved Jesus Kristus, hvem Herligheden og Magten tilhører i Evighedernes Evigheder! Amen.
Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
Herre! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord.Og de skulle synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære.
Min Mund skal udtale Herrens Lov, og alt Kød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
„Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folkog har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde: